Da Ole er et år, får han konstateret blodkræft: Akut Lymfatisk Leukæmi (ALL). Fra at være en sund og rask lille dreng, der kravler rundt på gulvet og har en helt normal hverdag med mor, far og to storesøstre, Molly på 10 og Viola på 8 år, bliver han efter et besøg hos lægen hasteindlagt på Rigshospitalet. Da familien bor på Bornholm, bliver Ole og hans mor fløjet med helikopter fra Bornholm. Oles far, Anders, bliver tilbage på Bornholm med Oles søstre og kommer først til Rigshospitalet dagen efter.
Da Christina får at vide, at Ole har leukæmi, bryder hun helt sammen.
”Jeg kan overhovedet ikke huske hvad lægen sagde til os, jeg kan kun huske hendes ansigtsudtryk og ordet kræft. Jeg husker følelsen af at blive fyldt med angst samtidig med, at alle mine alarmklokker ringede, da vi hørte ordet kræft. Nu mister vi ham, tænkte jeg. Jeg blev så bange og tænkte jeg befandt mig midt i en mors værste mareridt”, siger Christina.
Det viser sig, at Ole har en sjælden mutation i leukæmicellen, og han skal derfor i behandling med store mængder kemoterapi. I stedet for at være hjemme på deres hyggelige villavej skal Christina og Ole nu være i København i 6-9 måneder, før de må komme hjem. Alt i alt vil behandlingsforløbet vare to år.
Meget hurtigt blev familiens hverdag vendt på hovedet. Med Ole og hans mor i København, og far samt to søskende på Bornholm. Det går hurtigt op for dem, at det slet ikke fungerer for familien at være adskilt under Oles behandlingsforløb. Derfor finder Anders en lejlighed på Østerbro, hvor han og pigerne kan bo, mens Ole og Christina er indlagt. På den måde kan familien være sammen og se hinanden i stedet for at være adskilt i mange måneder.
Tilbage til hverdagen
Efter otte måneder i København vender familien tilbage til Bornholm, hvor alle naboerne på parcelhusvejen har hejst Dannebrog for at byde dem velkommen hjem. En form for hverdag starter. Ole er i stadig i behandling, og hver fjerde uge tager de til Rigshospitalet, hvor han får kemobehandling i drop.
Resten af tiden giver Christina Ole kemo i væskeform hver aften, og hver torsdag får han kemoterapi i pilleform. I den periode har han det godt og er glad, og han går i dagpleje ca. 4 dage om ugen. Familien nyder og finder glæde i de små ting. Bare det at være på Bornholm, se blomsterne springe ud, opleve børnene lege i haven - det fylder hele Christinas krop med glæde og lykke.
”Det er dagligdagstingene som at aflevere Ole i dagplejen, opleve hvordan han leger med de andre børn og er en del af et socialt fællesskab, som jeg sætter stor pris på. Vi har en fantastisk dagplejemor, som vi har haft kontakt med under hele behandlingen, og oplevelser hun giver Ole, er bare helt ubeskrivelige. Eller det at være med og se min datter spille fodbold i weekenden, er også noget jeg værdsætter højt. Jeg får en følelse af at være en helt almindelig familie, på trods af at jeg giver Ole kemo hver aften. Når man har oplevet noget så traumatisk, finder man ud af, at livet er en kæmpe gave og nyder hver eneste dag at Ole, Molly og Viola har det godt”, siger Christina.
Give noget tilbage
Børnecancerfonden har været en stor støtte for familien i hele behandlingsforløbet.
”Vi havde ikke været her i dag, hvis ikke det havde været for Børnecancerfonden. Vi har fået hjælp fra den dag hvor vi fik diagnosen. Vi blev spurgt om vi ønskede hjælp og det takkede vi ja til. Det med at de kort efter ringede de fra Børnecancerfonden og spurgte om vi havde brug for hjælp, var fantastisk og gav en tryghed. Vi har fået psykologhjælp - både til pigerne og jeg gennem Oles indlæggelse og efterfølgende. Her har vi fået virkelig mange gode redskaber, der har hjulpet os igennem dette svære forløb. SuperSnøren har vi også liggende og glæder os til at få samlet når vi får tid – vi mangler dog en helikopterperle, siger Christina med smil i stemmen.
Midt i et hårdt behandlingsforløb har Christina og Anders fundet overskud til at planlægge en festival. Festivalen foregår til sommer og hedder ”Olé Festival”. Opkaldt efter deres søn, og fordi de hepper på alle kræftramte børn. På festivalen er der musik, underholdning og tivoli. Der er adgang for alle, men familien har valgt, at der er gratis adgang for kræftramte børn og deres familier. Alle der er med til at arrangere festivalen er frivillige og alt overskud går til Børnecancerfonden og SMILfonden.
I et hårdt behandlingsforløb der påvirker hele familien, er det imponerende, at Christina og Anders finder overskuddet til at arrangere en festival. Christina fortæller:
”Vi har haft brug for at fokusere på noget positivt, selv om vores liv har været virkelig kaos og uforudsigeligt. Det er en form for terapi for Anders og mig, at snakke om og arrangere Olé festival når vi sidder alene om aftenen, i stedet for alt det andet. Det er vores måde at give noget igen, til Børnecancerfonden og de organisationer der har hjulpet os igennem dette hårde forløb. Derudover vil vi gerne gøre noget godt for alle de andre familier, som også har været igennem lignende”.