Red. 29. marts 2022
Derfor er hendes budskab, at folk ikke skal være berøringsangste for at snakke om døden.
“Vær åben og turde snakke om det, der er svært at tale om. Det er vigtigt ikke at være berøringsangst, og det er okay at sige ja tak til hjælp” understreger Trine.
Trine og Mortens datter Emma fik i 2008 konstateret kræftformen neuroblastom, da lægerne fandt en 11 cm. stor knude i hendes højre binyre. Kræften var i stadie 4 og havde spredt sig til knoglerne, knoglemarven og leveren. Det betød, at der ikke var så meget mere at gøre, for kemoen hjalp ikke på kræftcellerne.
"Vi fortalte selv Emma, at hun skulle dø – for det var vi blevet opfordret af, af vores præst – men faktisk vidste hun det allerede i forvejen. Hun ville selv planlægge sin begravelse, vælge gravsted og bestemme, hvad der skulle synges i kirken. Emma var en bestemt lille dame med en helt enorm hjertevarme"
Trine, Emmas mor
Under den sidste tid skrev familien en online dagbog sammen med Emma. Dagbogen blev både en måde at informere andre om, hvordan det gik, men det var også et redskab, så Emma kunne fortælle, hvordan hun havde det.
Den sidste måned inden Emma døde, var meget hård for hende. Emmas mor fortæller, at hun sagde til Emma: “Nu må du gerne tage afsted til sommerengen.” Dertil svarede Emma: ”Ja, men hvordan?”
“Sommerengen” var en bog familien havde læst sammen om rejsen til himlen. Den 12. april 2010 sov Emma stille ind i sin klapvogn.
Støt børn som Emma
Hvert år får 200 danske børn kræft.
Seks ud af syv overlever, men halvdelen har varige skader efter den intensive behandling.
Børn har brug for os voksne i den kamp, som de ikke kan vinde alene.