Red. 21. juli 2021
Catharina er selv ung med kræft. Kræften har hun levet med, siden hun var kun 5 år gammel. Det er noget, som i den grad har haft en stor påvirkning på Catharinas 13-årige liv.
I 8 år har Catharina levet med en hjernetumor, der sidder på krydset af synsnerverne – kaldet Pilocytisk Astrocytom. Hver gang tumoren er vokset, har det påvirket hendes syn. Det er også er grunden til, at Catharina har fået tre store operationer i hovedet, hvor tumoren er blevet delvist fjernet. Tumoren kan, som det ser ud nu, ikke fjernes helt. Hvis lægerne fjerner den helt, skal synsnerverne også fjernes, det vil gøre Catharina blind.
Catharina går i dag fortsat i kemobehandling, da operationerne desværre ikke har haft den ønskede virkning. Men trods alt det Catharina har været igennem, så formår hun stadig at være positiv. Det synes, vi er så stærkt. Hun har derfor et råd til andre unge, som står i samme situation:
"Lav en liste over dagens positive ting. Det gør jeg, og den deler jeg på min Instagram. Det gør, at jeg får sluttet dagen godt af. Jeg får dyrket det positive mellem alt det svære. Balancen mellem at give sig selv lov til at være ked af det, og det at se tingene fra den positive side af, kan være svært. Men lyt til dig selv. Det er okay at være ked af det, bare vid, at de gode dage kommer igen"
Catharina, ung med kræft
Catharina har også sin egen blog, hvor hun deler sin historie om at være ung med kræft, sine tanker og hverdag. Du kan finde hendes blog her.
Catharina, du er SÅ sej og et forbillede for andre unge med kræft.
Støt børn og unge som Catharina
Hvert år får 200 danske børn kræft.
Seks ud af syv overlever, men halvdelen har varige skader efter den intensive behandling.
Børn har brug for os voksne i den kamp, som de ikke kan vinde alene.