Sigurds historie

Sigurd med lymfekræft

"Sigurd havde ingen symptomer på kræft udover den forstørrede lymfeknude. Det er derfor meget svært, at han skal igennem den hårde behandling, og dermed gøres meget syg og dårlig, før han kan blive rask."

Hvad går et barn med lymfekræft og familien igennem?

“Jeg kan mærke, at jeg ikke tillader mig selv at mærke efter, hvordan jeg selv har det. Jeg er simpelthen bange for at knække sammen. Man overlever bare gennem dette mareridt,” siger Sigurds mor, Rikke.

Sigurd er 9 år og ramt af Hodgkins lymfom (lymfekræft), som er den tredje hyppigste kræftform hos børn. Hvert år diagnosticeres fem til seks tilfælde hos børn under 15 år i Danmark. Hos børn under ti år optræder sygdommen hyppigst hos drenge, mens den er lige hyppig hos drenge og piger i teenageårene.

Sigurd og hans familie var igennem et langt og sejt forløb fra de fandt en stor bule på hans hals, til Sigurd fik kræftdiagnosen.

“Sigurd havde ingen symptomer på kræft udover den forstørrede lymfeknude. Det er derfor meget svært, at han skal igennem den hårde behandling, og dermed gøres meget syg og dårlig, før han kan blive rask,” fortsætter Rikke.

Efter han er startet op i behandling, har Sigurd oplevet mange smerter, forhøjet blodtryk, kvalme, tab af hår og muskelfylde, ekstrem træthed, føleforstyrrelser og depression. Oveni kræftdiagnosen, har Sigurd diabetes type 1 – noget der er meget svært at styre, når han får høje doser af prednisolon, som er et lægemiddel baseret på binyrebarkhormon.

Selvom 2021 har været meget hård for Sigurd, så glæder han sig rigtig meget til juleaften.

Hjælp os med at hjælpe børn som Sigurd. Støt Børnecancerfonden på MobilePay 78502.

Støt nu Støt Børnecancerfonden

Støt os

Børnecancerfonden er en selvstændig fond, der er 100% afhængig af støtte fra private.

Vælg beløb:

Du støtter:

  • Familier og deres syge børn
  • Forskning
  • Vidensdeling