Felix’ historie

Felix med ALL

For et år siden fik snart 2-årige Felix konstateret spædbarns ALL.

For et år siden fik snart 2-årige Felix konstateret spædbarns ALL.

Ved leukæmi vokser de ondartede celler “uhæmmet” i knoglemarven, fortrænger den normale knoglemarv og fremkalder dermed symptomer på knoglemarvssvigt. Symptomerne kan varierer, men typisk bliver barnet blegt og træt, pirreligt og får feber.

Netop høj feber var det, som fik Felix forældre til at reagere sidste år i november, hvor de ringede til 1813, og blev bedt om at komme ind på Hvidovre børnemodtagelse. Derfra gik det stærkt med forskellige prøver, og lægerne havde en stærk mistanke om, at Felix havde spædbarnsleukæmi. Felix blev overflyttet til Rigshospitalet, og der kom beskeden: det var spædbarns ALL.

Han blev hurtigt lagt i narkose og fik bl.a. taget knoglemarvsprøver, anlagt cvk og sonde og fik blodtransfusion. Da Felix kom tilbage fra operationen, var det meget voldsomt for hans familie at se ham. Han var stadig et lille spædbarn, men nu kunne man virkelig se, at han var syg.

“Jeg kunne slet ikke kende min dreng. Jeg husker stadig den første gang, hvor den gule pose med kemoen blev hængt op. Jeg kunne slet ikke forstå, at mit lille barn skulle have den gift ind i kroppen. Det eneste jeg havde lyst til var at tage min dreng og stikke af,” fortæller Felix’s mor Charlotte.

Under Felix’ behandlingsforløb, har familien været meget indlagte. Derfor har afdelingens familiekoordinator Trine været guld værd. Den dag i dag er hun stadig en kæmpe støtte for Felix’ mor. Også hospitalets præst Maria, har været en person, som Charlotte har haft meget glæde af at snakke med under forløbet. Felix har det efter omstændighederne godt i dag, men han skal forsat være i kemobehandling indtil 2023.

Felix, du er sej.

Hjælp os med at støtte børn som Felix. Støt Børnecancerfonden på MobilePay 78502.

Støt nu Støt Børnecancerfonden

Støt os

Børnecancerfonden er en selvstændig fond, der er 100% afhængig af støtte fra private.

Vælg beløb:

Du støtter:

  • Familier og deres syge børn
  • Forskning
  • Vidensdeling