Det går pengene til

Midler til livsvigtig forskning og støtteinitiativer

I 2025 fejrede vi vores 30-års jubilæum. Det var også året, hvor vi modtog rekordmange ansøgninger fra forskere, fagpersoner og ildsjæle, som arbejder for at redde og forbedre børns liv. 

Støtte kan redde liv

Vi støtter, hvor fremskridt er nødvendige

Det er vores videnskabelige udvalg, der sammen med vores lægefaglige bestyrelse, vurderer, hvor Børnecancerfondens midler kan gøre den største forskel.    

I årets uddeling har vi især haft fokus på tre områder: hjernetumorer, sarkomer og senfølger. Det er her, vi fortsat ser svære prognoser og lovende muligheder for at forbedre børns livskvalitet under og efter behandlingen.  

Tre områder der får særligt fokus i uddelingen 2025

Hjernetumorer

Kræft i hjernen eller rygmarven er en af de mest komplekse former for børnekræft. Med hurtigere diagnoser og bedre behandling kan vi forbedre overlevelsen og forebygge senfølger. 

Sarkomer

Sarkom er en type kræft, der opstår i kroppens støttevæv, og som ofte opdages sent. Med skræddersyede behandlinger og tidlig opsporing af tilbagefald, kan vi forbedre prognosen. 

Senfølger

I dag overlever 85 % af børn med kræft, men mange får senfølger – bl.a. kroniske smerter. Med ny forskning kan vi bane vej for et bedre liv efter endt behandling. 

Ledelsens beretning

"Det er meningsløst, når et barn får kræft. 
Derfor fortsætter vi med at udvikle Børnecancerfonden og styrke vores indtægtsgrundlag, så endnu flere midler kan omsættes til forskning, støtte og håb for børn med kræft og deres familier."

Marianne Benzon Nielsen, direktør Børnecancerfonden
Nicolai Eisenreich, vicedirektør Børnecancerfonden

Projekter vi har støttet i 2025

viser 99 af 99 projekter