Familiestøtte

Aktiviteter for unge med kræft på Rigshospitalet

Støtte til at afholde ungeaktiviteter for unge med kræft på Rigshospitalet. 

Familiestøtte
2022
2023
2024
2025
Igangværende
Projektansvarlig:

Sygeplejerske og ungekoordinator, Margrethe Fogh Nielsen, Rigshospitalet

Støttet med:

886.500 kr.

Formål

Ungdomsårene er en tid, hvor identitet, selvstændighed og fællesskaber får stor betydning. For unge med kræft skal denne udvikling finde sted samtidig med, at de håndterer sygdom og behandling. Behovet for støtte fra forældrene kan udfordre ønsket om at stå på egne ben, mens fravær fra venner og hverdagsliv kan skabe ensomhed og en følelse af, at ungdomslivet er sat på pause.

Derfor har børnekræftafdelingen på Rigshospitalet modtaget støtte til at afholde målrettede aktiviteter for de unge siden 2012. Formålet med de såkaldte "ungeaftener" er at skabe et trygt og meningsfuldt fællesskab for unge, hvor de kan finde støtte og spejle sig i andre unge med kræft. Aktiviteterne inkluderer fælles måltider og sociale arrangementer, der styrker relationerne mellem deltagerne.

Status

Igangværende projekt.

Delresultater

Deltagernes evalueringer viser, at ungeaftenerne gør en mærkbar forskel. De unge oplever et stærkt fællesskab og får mulighed for at fastholde venskaber med tidligere medpatienter. Arrangementerne giver dem et pusterum, hvor de kan være sig selv og tale åbent om livet under og efter sygdom. Der deltager også ungementorer, som er synlige og nærværende rollemodeller, de unge kan spejle sig i og hente håb og inspiration fra.

Ungeaftenerne samler i gennemsnit 19 unge pr. gang og har i 2026 blandt andet budt på en biografaften, restaurantbesøg og en kreaaften. Aktiviteterne planlægges løbende af ungeteamet, som mødes 2–3 gange om året for at sikre tilbuddets fortsatte relevans og udvikling.

Støtteår

Støttet med 27.000 kr. i 2012

Støttet med 180.000 kr. i 2013

Støttet med 349.500 kr. i 2014

Støttet med 170.000 kr. i 2015 

Støttet med 40.000 kr. i 2022

Støttet med 40.000 kr. i 2023

Støttet med 40.000 kr. i 2024

Støttet med 40.000 kr. i 2025

Se andre familiestøtteprojekter

viser 33 af 33 projekter