Familiestøtte

Rehabiliteringscamp for børn og unge med kræft og deres søskende

Støtte til rehabiliteringscamps til børn og unge med kræft samt deres søskende.  

Familiestøtte
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Igangværende
Projektansvarlig:

Læge og daglig leder Rasmus Thøger Christensen, LIVSKRAFT

Støttet med:

16.800.000 kr.

Formål

Rehabiliteringscampen er udviklet for at styrke børn og unges tro på egne evner og give dem mod på at vende tilbage til hverdagen og livet efter kræftbehandlingen.

Det er Danmarks første og eneste aktivitetsbaserede rehabiliteringscamp for børn og unge med kræft. Hvert år afholdes en familiecamp for børn i alderen 6-12 år og deres forældre samt to ungecamps for henholdsvis unge med kræft og deres søskende i alderen 12-17 år.

På campen deltager børn og unge i en række aktiviteter, der udfordrer deres fysiske, personlige, kreative og sociale kompetencer. Samtidig får de redskaber til at se deres erfaringer med alvorlig sygdom som en styrke. Efter campen tilbydes de deltagelse i et mentorprogram, som hjælper dem med at omsætte og anvende campens værktøjer i hverdagen.

Rehabiliteringscampen er støttet af Børnecancerfonden siden starten i 2014 og er et af vores faste tilbud til familier med et barn, der har kræft. 

Status

Projektet er i gang. Bevægelser og (del-)resultater i projektet vil blive beskrevet her på siden.

Resultater

Resultaterne bygger på besvarelser fra både de unge selv og deres forældre. Alle målinger er gennemført af et eksternt effektmålingsbureau.

De foreløbige resultater viser, at campen har en positiv effekt på de unge deltagere:

  • Styrket selvtillid og tro på egne evner: 89,8 % af de unge angiver, at de har lært, at de kan mere, end de troede. Dette understøttes af 91,2 % af forældrene, som oplever, at de unges selvtillid er blevet styrket.
  • Fællesskab: Aktiviteterne, samværet med jævnaldrende og omsorgen fra de frivillige har styrket de unges oplevelse af at blive set og forstået. Campen giver mulighed for at dele tanker og følelser med andre, som har været igennem lignende oplevelser.
  • Mindre ensomhed og socialt mod: 84,4 % af de unge føler sig mindre alene efter at være blevet en del af fællesskabet på campen. Samtidig oplever forældrene, at de unge har fået mere mod på at deltage i sociale aktiviteter (89,9 %) og er blevet bedre til at skabe nye venskaber (82,7 %).

Støtteår

Støttet med 272.000 kr. i 2014

Støttet med 600.000 kr. i 2015

Støttet med 675.500 kr. i 2016

Støttet med 1.715.640 kr. i 2017

Støttet med 1.835.660 kr. i 2018

Støttet med 1.000.000 kr. i 2019

Støttet med 2.300.000 kr. i 2020

Støttet med 1.898.536 kr. i 2021

Støttet med 1.999.616 kr. i 2022

Støttet med 1.500.000 kr. i 2023

Støttet med 1.500.000 kr. i 2024

Støttet med 1.500.000 kr. i 2025

Samarbejdspartnere

Projektet er finansieret i samarbejde med Team Rynkeby Fonden.

Se andre familiestøtteprojekter

viser 33 af 33 projekter