Viden om børnekræft
Forskning i børnekræft virker
Forskning er det bedste middel, vi har. Børn får andre og mere aggressive kræftformer end voksne, derfor kræver det en målrettet forskning i kræft hos børn. Det virker. I dag overlever 6 ud af 7 børn.
Dansk forskning i børnekræft står stærkt internationalt
Det er vigtigt at forstå det ufattelige. Børnekræft er et uhyre forskningskrævende speciale, da mange diagnoser kun ses hos en håndfuld danske børn om året.
Børnecancerfonden finansierer størstedelen af dansk forskning i børnekræft samt Dansk Børnecancer Register. Vi har derfor adgang til den nyeste information på børnekræftområdet.
Her på siden fremhæver vi den nyeste forskning.
Seneste nyheder om forskning fra Børnecancerfonden
29. april 2024
Ny forskning: Manglende tandanlæg hos nyfødte kan være forbundet med sjældne børnekræftformer
Børn med kræft har oftere medfødte misdannelser end andre børn. Derfor er der behov for at forske i, om visse medfødte misdannelser kan være relaterede til tidlig optræden af kræft. På Aarhus Universitetshospital undersøger forskere derfor forbindelsen mellem medfødte misdannelser og kræft. De foreløbige resultater fra et forskningsprojekt tyder på, at flere sjældne kræftformer hos børn og unge, såsom knoglekræft (osteosarkom), levertumorer (hepatoblastom) og kræft i nervesystemet (neuroblastom), er forbundet med manglende tandanlæg ved fødslen. Forklaringen kan være, at de signalveje, der er afgørende for anlæg af tænder hos børn, også spiller en rolle i udviklingen af kræft. Det viser de foreløbige resultater fra det danske studie, som for første gang nogensinde har undersøgt sammenhængen i en samlet befolkningsgruppe. ”Det var overraskende, at vi fandt en mulig sammenhæng med flere forskellige sjældne kræftformer hos børn og unge, for det er ikke tidligere beskrevet. I den sammenhæng er det dog også vigtigt at pointere, at selvom der er tale om en væsentlig øget risiko, så er det stadig meget sjældne kræftformer, og derfor er risikoen for det enkelte barn fortsat lav,” uddyber Ph.D.-studerende Saga Eiset fra Institut for Klinisk Medicin - Børn og Unge på Aarhus Universitetshospital.
16. december 2021
Ny professor skal være med til at fremtidssikre forskningen i børnekræft
Birgitte Klug Albertsen forsker i leukæmi hos børn. Hun har opnået resultater, der har forbedret både overlevelsen og livskvaliteten hos børnene. Nu er hun blevet udnævnt til professor med støtte fra Børnecancerfonden. Det er godt nyt – både for forskningsmiljøet i Danmark og for vores position internationalt. Birgitte er overlæge og ph.d. på Aarhus Universitetshospital. Hendes nye professorat er primært rettet mod behandlingen af akut lymfatisk leukæmi (ALL). Det er den hyppigste kræftform hos børn. I dag overlever over 90 % af børnene, men prisen er alvorlige bivirkninger og senfølger hos mere end halvdelen. Derfor er forskning, som både kan forbedre overlevelsen og reducere følgevirkningerne til behandlingen så afgørende. Birgitte har allerede bidraget med vigtige resultater inden for begge områder. Med det nyoprettede professorat får hun mulighed for at omsætte resultaterne til endnu bedre behandling af børn med kræft og samtidig gennemføre en række nye studier, der skal bidrage med mere viden: ”Min ansættelse som klinisk professor ved Aarhus Universitet på baggrund af en bevilling fra Børnecancerfonden betyder, at jeg får mulighed at blive frikøbt fra min kliniske stilling som overlæge ved Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital. Jeg kan dermed fortsætte min forskning inden for asparaginase og bivirkninger i vores aktuelle ALL-behandlingsprotokol (ALLTogether) samt udbrede min forskning til andre områder, herunder flere farmakokinetiske undersøgelser. Jeg vil gerne være med til at forbedre behandlingen af ALL, herunder den medicinske behandling med fokus på bedre overlevelse og færre akutte og kroniske bivirkninger. Endvidere er det vigtigt for mig at inspirere og uddanne yngre forskere, så vi sikrer, at det meget vigtige arbejde med forskning inden for kræft hos børn og unge også fortsætter i fremtiden,” fortæller Birgitte Klug Albertsen om sit kommende arbejde. Børn med ALL kan nøjes med halvt så mange doser kemoterapi Birgittes forskning har været støttet af Børnecancerfonden gennem mange år: ”De mange bevillinger, jeg gennem årene har modtaget fra Børnecancerfonden, har betydet, at jeg og min forskningsgruppe har kunnet undersøge asparaginase-behandlingen dybdegående, både hvad angår betydningen for den gode overlevelse af ALL, men også de mange bivirkninger til behandlingen. NOPHO har dermed været med til at bidrage med forskning på et højt internationalt niveau inden for dette område,” fortæller Birgitte Klug Albertsen. Hun har bl.a. modtaget støtte til et større studie af sammenhængen mellem overlevelse og antal behandlingsdoser med enzymet asparaginase. Lægemidlet bliver brugt som led i kemoterapi-behandlingen af alle børn med ALL. Forskningsprojektet fandt frem til, at antallet af behandlinger med asparaginase kan reduceres fra 15 til 8 doser uden at forringe overlevelsen. Den opdagelse har allerede ført til ændrede standarder for ALL-behandlingen i både Danmark og en række europæiske lande. Det skaber håb om, at flere børn kan vende tilbage til et liv uden svære senfølger. Færre allergiske reaktioner kan redde flere liv Op mod 1/3 af børn med ALL udvikler alvorlige allergiske reaktioner mod behandlingen med asparaginase. Reaktionerne kan være alvorlige og potentielt dødelige. I forbindelse med den allergiske reaktion fjerner immunforsvaret desuden lægemidlet fra blodbanen. Det betyder, at barnet ikke længere får glæde af behandlingen. Birgitte står i de kommende år i spidsen for et studie, som vil undersøge, hvad der ligger bag de allergiske reaktioner hos nogle børn. Derudover vil projektet udvikle en app, der kan hjælpe lægerne med at individualisere behandlingen til det enkelte barn. Målet er at forebygge allergiske reaktioner og øge antallet af børn, der får optimal effekt af behandlingen. Et stærkt forskningsmiljø Danmark har gennem en længere årrække haft en ledende position inden for ALL-forskningen. Med det nye professorat bliver det muligt at fortsætte denne forskning med vigtige projekter, som kan få international betydning. Samtidig vil professoratet være med til at sikre et stærkt forskningsmiljø inden for børnekræftområdet på Aarhus Universitetshospital, også i fremtiden. Om Birgitte Klug Albertsen Ph.d. og overlæge i børnekræft på Aarhus Universitetshospital Klinisk lektor på Aarhus Universitet Lægefaglig leder af Forskningsenheden for børn og unge med kræft, Aarhus Universitetshospital Tidligere generalsekretær for foreningen NOPHO (det nordiske samarbejde om børnekræft) 57 publikationer som hoved- eller medforfatter International ekspert i behandling med enzymet asparaginase Forsker bl.a. i, hvordan kroppen optager, fordeler og udskiller asparaginase (farmakokinetik) Om akut lymfatisk leukæmi (ALL) Hyppigste kræftform hos børn 40-45 nye tilfælde om året i Danmark Behandles i Danmark efter den fælles europæiske behandlingsstandard, ALLTogether1 Hvad er et forskningsprofessorat? Et forskningsprofessorat betyder, at en særligt udvalgt forsker får økonomisk mulighed for at arbejde koncentreret og målrettet med sin forskning. Professoratet gives på baggrund af forskerens resultater inden for børnekræftforskning, og midlerne er bl.a. øremærkede til konkrete projekter. Professorater er med til at etablere stærke forskningsmiljøer i Danmark, som både kvalificerer os til at deltage i det internationale, faglige samarbejde og fremtidssikre forskningen ved at tiltrække nye, dygtige forskere. Samtidig er professorater en afgørende forudsætning for at blive klogere på livstruende sygdomme som børnekræft og finde frem til nye og bedre behandlingsformer.
03. december 2021
Forskning i børnekræft er også omsorg
Vi har netop uddelt Henrik Hertz’ Forskningslegat på 250.000 kr. Stort tillykke til Hanne Bækgaard Larsen for solid forskning og de ekstraordinære resultater du har skabt for børn med kræft. Henrik Hertz’ Forskningslegat er opkaldt efter stifteren af Børnecancerfonden. I næsten 50 år arbejdede Overlæge, Henrik Hertz, utrætteligt for at forbedre vilkårene for børn og unge med kræft og deres familier. I dag nyder han pensionisttilværelsen. At legatet går til Hanne Bækgaard Larsen, er ikke nogen overraskelse. Hun har udført værdifuld, seriøs, vigtig og nytænkende forskning, som mest af alt har taget udgangspunkt i børnenes ønsker og behov. Hun hædres særligt for sit arbejde med det psykosociale-aspekt under behandlingen af børnekræft gennem projektet, RESPECT, som hun leder og koordinerer. Børnecancerfonden ansporer til forskning Børnecancerfondens Henrik Hertz’ Forskningslegat uddeles til den forsker eller forskergruppe, der kan dokumentere særlige forskningsresultater eller særligt perspektivrige forskningsprojekter inden for børnecancerområdet. Legatet kan også uddeles til en person, indstillet af seniorforskere eller ledere indenfor dansk børneonkologi, som gør eller har gjort en ekstraordinær indsats for området børn med kræft i Danmark. Legatet uddeles hvert andet år og skal anvendes til lægevidenskabelig eller anden forskning eller til studie-/forskningsophold i udlandet med fokus på børnecancer. Et vigtigt element i Børnecancerfondens arbejde er at støtte yngre, talentfulde forskere og at understøtte samarbejde med internationale forskningsmiljøer. Det er fondens bestyrelse, der vurderer alle indstillinger og beslutter, hvem der skal modtage legatet. Hanne Bækgaard Larsen har skabt de rette rammer Hanne Bækgaard Larsen er sygeplejerske, sociolog, PhD. og Lektor. Udviklingen inden for børnekræftområdet har været en af sundhedsvæsenets allerstørste succeser, men afspejler ikke kun intensiveret og forbedret kirurgi, strålebehandling og kemoterapi. Udvikling af højt specialiseret sygepleje har været afgørende, og for de mange patienter, der i dag bliver helbredt, har en dybere forståelse for de mange motoriske og psykosociale udfordringer, der møder patienten og familien, bidraget til at sikre, at patienten både under og efter behandling kan fortsætte en så normal som muligt fysisk og psykosocial udvikling. Dette kræver andet og mere end omsorg. Hanne har været drivende inden for lokal, national og international psykosocial forskning, og er desuden formand for afdelingens forskningsudvalg, der vurderer samtlige forskningsprojekter, der direkte medfører patientkontakt. Hanne Bækgaard Larsen, blev sidste år tildelt et lektorat på Københavns Universitet pga. sin forskningstyngde, og hun er suverænt den mest produktive børneonkologiske sygeplejefaglige/psykosociale forsker i Danmark med 39 videnskabelige publikationer og vejleder for 10 PhD-studerende, herunder 6 igangværende. Hanne tildeles især legatet på baggrund af det forskningsbaserede rehabiliteringsprojekt, RESPECT. RESPECT – for børnene Hvert 4. barn med kræft oplever sociale udfordringer. Det skyldes flere aspekter af dét – at blive revet ud af sit hverdagsliv. Hanne Bækgaard Larsen, der driver forskningsprojektet, har spurgt børnene, hvad de mangler under deres behandling. Langt de fleste børn sagde, at de savnede deres venner. Men da børn under behandling af børnekræft bruger meget af tiden på hospitalet, måske endda i isolation, er det svært at gøre noget ved dette, helt menneskelige, ønske. Men Hanne ser muligheder. Hvordan kan vi bringe vennerne til barnet, når nu barnet ikke kan komme til vennerne? En vild tanke måske. Men det er det, vi i dag kalder RESPECT-projektet. RESPECT er et ambassadørprojekt, hvor børn med kræft får besøg af deres raske venner på hospitalet – også selvom de er isolation. Derudover undervises klassen (og læreren) i børnekræft. Det er vigtigt for børnene at være sammen med deres venner, mens de er indlagt. Det fastholder deres relationerne og en vis form for normalitet. Resultaterne har været så lovende, er det i dag implementeret på alle fire kræftafdelinger i Danmark. Det psykosociale er vigtigt i behandlingen af børn med kræft. Både under og efter ”RESPECT” har over de seneste 10 år arbejdet for at forbedre kræftsyge børns hverdagsliv og livskvalitet. Projektet har undersøgt, hvordan børnenes kontakt til deres skoleklasse kan fastholdes ved at udpege ambassadører blandt klassekammeraterne. Ambassadørerne støtter børnene både under indlæggelse og i skolen. Lige nu arbejdes der på, at børnene kan fortsætte i skole via et surrogat (en robot med indbygget skærm og kamera), på det niveau barnet nu kan deltage. Projektet forsøger hele tiden at tage udgangspunkt i børnene og nutiden. Børnecancerfonden har støttet RESPECT (Rehabilitation including Social & Physical Activity and Education in Children and Teenagers with cancer) med mere end 11 millioner.
20. juni 2019
Bedre behandling til børn med leukæmi
Børn med en alvorlig type leukæmi kan nu nøjes med halvt så mange behandlinger med kemoterapi. Aarhus Universitetshospital står i spidsen for at udbrede den nye behandlingsform i stort, nyt europæisk samarbejde. Akut lymfatisk leukæmi (ALL) er en alvorlig form for kræft i blodet, som hovedsagelig rammer børn og unge. I 1960’erne og 1970’erne var overlevelsen kun 10 procent, men takket være fremskridt i behandlingen er den nu over 90 procent. Da mange patienter nu heldigvis overlever sygdommen, er det vigtigt at fokusere på bivirkninger og senfølger til behandlingen, så børnene overlever til et godt liv. Derfor er forskere fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet i samarbejde med 20 nordiske børneonkologiske centre gået sammen om et forskningsprojekt, hvor man sammenligner forskellige typer af behandling. Forskningsprojektet er finansieret af Børnecancerfonden. Resultaterne er for nylig offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Journal of Clinical Oncology. Langvarig kemoterapi som behandling Behandlingen af akut lymfatisk leukæmi (ALL) består af langvarig og intensiv kemoterapi med forskellige stoffer, som varer tilsammen 2,5 år. Enzymet asparaginase er en vigtig del af behandlingen, men behandlingen med enzymet er også forbundet med svære akutte bivirkninger og senfølger. Normalt gives denne behandling i 15 doser over 30 uger. Men i forskningsprojektet har man prøvet at sammenligne 15 doser behandling med 8 doser behandling. "Resultaterne viste, at overlevelsen var lige god på de to behandlingsformer, men der var signifikant færre bivirkninger i gruppen, som kun fik 8 doser". Birgitte Klug Albertsen, overlæge på Børn og Unge på Aarhus Universitetshospital og leder af forskningsprojektet. – Det er en markant forbedring for de børn, som må leve et helt liv med senfølger efter behandlingen, idet nogle af disse senfølger kan være meget alvorlige og nedsætte livskvaliteten betydeligt. Alvorlige senfølger efter kemoterapi Senfølgerne kan f.eks. være nedsat funktion af bugspytkirtlen, så patienterne kan udvikle diabetes; manglende dannelse af enzymer, som så skal indtages i tabletform i forbindelse med måltider og desuden kroniske mavesmerter. – Senfølgerne kan også være forandringer i knoglerne, der resulterer i knoglesmerter eller så svære forandringer, at det bliver nødvendigt med kunstige led eller ledproteser, fortæller Birgitte Klug. Endelig kan blodpropper i hjerne medføre svære mentale og motoriske handicaps, og blodpropper i resten af kroppen kan medføre nedsat lungefunktion og påvirkning af lungekredsløbet eller tendens til smerter i og hævelser arme eller ben. Behandlingsstandarden er ændret Resultaterne af forskningsprojektet har allerede betydet, at der er ændret i standarden for behandlingen i en række europæiske lande, idet Norden nu deltager i et stort samarbejde med 10 andre europæiske lande om en fælles behandlingsprotokol for børn og unge voksen med akut lymfatisk leukæmi (ALL). I Danmark og Litauen har man allerede taget den nye behandlingsstandard i brug, og de øvrige lande vil følge efter i det kommende år. Da sygdommen akut lymfatisk leukæmi (ALL) er sjælden – ligesom andre kræftsygdomme hos børn – indgik man tilbage i 1980’erne et nordisk samarbejde omkring behandlingen af børnekræft kaldet NOPHO (Nordisk Forening for Pædiatrisk Hæmatologi og Onkologi). Det er inden for dette samarbejde, at forskningsprojektet er lavet. – Det er altafgørende for udviklingen i behandlingen af børnekræft, at vi kan samarbejde på tværs af landegrænser. Hvis vi kun kunne inkludere danske patienter, ville det ikke være muligt at lave et studie som dette, siger Birgitte Klug Albertsen, der i øjeblikket er generalsekretær for NOPHO.
30. maj 2018
Nyt dansk center skal udvikle fremtidens kræftbehandling af børn
Behandlingen af danske børn med kræft slår af og til børnene ihjel og giver hovedparten af dem akutte bivirkninger og senfølger. Børnecancerfonden giver nu seks millioner til Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital, der går sammen om at udvikle immunterapi og celleterapi som en del af fremtidens behandling af danske børn med kræft. Forskning har de sidste 20 år forbedret overlevelsen for børn med kræft væsentligt. Men prisen er risiko for akutte bivirkninger og alvorlige senfølger af den intensive behandling hos en væsentlig del af børnekræftpatienterne, og børn, der får tilbagefald af deres kræftsygdom, har stadig dårlige chancer for at blive helbredt. I disse år arbejdes der på højtryk for at udvikle langt mindre giftige behandlinger, der stadig er effektive nok til at helbrede børnene. Et af de lovende håb er immunterapi, og med 6 millioner kroner fra Børnecancerfonden oprettes nu Dansk Center for Pædiatrisk Cancer Immunterapi, som skal udvikle og indføre immunterapi og celleterapi til danske børn med kræft. Det nye center er et samarbejde mellem Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital. ”Immunterapien bliver central i fremtidens kræftbehandling af børn, fordi den virker og har få bivirkninger sammenlignet med andre behandlinger. CAR T-behandlingen, som er vores fokus, har i forsøg opnået sygdomskontrol hos 80-90 pct. af børn med højrisiko leukæmi, der hidtil har haft få chancer for at overleve. Med den nye bevilling vil vi blive i stand til at fremstille CAR T i Danmark og etablere kliniske forsøg med behandlingen til børn med leukæmi og forsøge at udbrede den til andre børnekræftsygdomme”, siger Inge Marie Svane, professor på Herlev og Gentofte Hospital og med i styregruppen for det nye Dansk Center for Pædiatrisk Cancer Immunterapi. Skræddersyet medicin Behandlingen med CAR T-celler er en særlig form for immunterapi, hvor patientens hvide blodlegemer tilføres et gen, som gør dem i stand til at bekæmpe kræftceller langt mere målrettet, når de sendes tilbage i patientens blodbane. CAR T-behandlingen er hidtil kun blevet brugt i forsøg i USA, Canada og få andre lande, og det nye Dansk Center for Pædiatrisk Cancer Immunterapi skal være med til at udvikle behandlingen gennem kliniske forsøg på danske børn med kræft. Målet er, at CAR T-behandlingen i fremtiden også kan bruges til at behandle andre børnekræftsygdomme end akut leukæmi. ”Børnekræftforskningen har løftet helbredelsen af børn med kræft til det højeste nogensinde, men alt for mange børn er belastet af bivirkninger og får senfølger af den intensive behandling. Det er afgørende, at vi udvikler behandlinger, der er langt mindre giftige, og CAR T-behandlingen ser ud til ovenikøbet også at virke langt hurtigere end fx kemoterapi. Vi forventer, at CAR T-celleterapi får stor betydning for børnekræftbehandlingen og både giver færre bivirkninger og gør børnene hurtigere raske”, siger Klaus G. Müller, professor i børnekræft på Rigshospitalet og med i styregruppen for det nye Dansk Center for Pædiatrisk Cancer Immunterapi. Hos Børnecancerfonden, som har bevilliget de seks millioner, jubler man over udsigten til flere behandlingsmuligheder for danske børn med kræft. ”Det er uhyre vigtigt for Børnecancerfonden at være med til at sikre, at de nyeste behandlingstilbud kommer danske børn med kræft til gode. Det er fantastisk, at fire ud af fem børn i dag overlever kræft, men halvdelen af dem må leve med varige skader. Vi har stærkt brug for nye behandlingsmetoder, hvis alle børn en dag skal overleve kræft til et godt liv med de samme muligheder som andre børn og unge”, siger Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden. De seks millioner til Dansk Center for Pædiatrisk Cancer Immunterapi stammer fra Team Rynkebys rekorddonation til Børnecancerfonden i 2016, og projektbeskrivelsen af centeret er det seneste år blevet vurderet af bl.a. internationale forskere. Fakta CAR T-behandling er en særlig form for immunterapi, også kaldet adoptive cell transfer (ACT), fordi det er patientens egne immunceller, der bruges til at behandle kræftsygdommen med. Forskellige slags ACT-behandlinger er under udvikling, men CAR T-behandlingen er den, som er længst ift. kliniske forsøg.
24. april 2018
12 millioner til nyt nationalt forskningskonsortium for hjernetumorer hos børn
Hvert år får ca. 45 børn under 18 år konstateret en hjernetumor. Et nyt forskningsprogram, der samler aktiviteter og tværfaglige eksperter på Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet, skal med 12 millioner fra Børnecancerfonden forbedre behandlingen og mindske senfølger og bivirkninger for danske børn med hjernetumorer. Dansk forskning har de sidste 10-15 år løftet behandlingen af danske børn med den hyppigste børnekræftdiagnose, akut leukæmi, op blandt de bedste i verden. Der er også sket forbedringer i overlevelsen hos børn med den næsthyppigste diagnose, hjernetumorer, men der er stadig 20 pct. af disse børn og unge, der ikke overlever, og dem, der gør, har den højeste risiko for at få alvorlige handikap af sygdommen og behandlingen sammenlignet med andre børnekræftpatienter. For tumorerne er svære at behandle bl.a. på grund af deres placering. Et nyt nationalt børnehjernetumorkonsortium skal løfte de dystre prognoser takket være en bevilling på 12 millioner fra Børnecancerfonden. ”Vi har haft succes med at løfte prognosen for børn med akut leukæmi gennem målrettet forskning, men hjernetumorer hos børn er en anderledes kompleks udfordring, bl.a. fordi diagnosen dækker over mere end 100 forskellige underdiagnoser. I dag har vi nye teknologiske muligheder, bl.a. inden for genteknologi og molekylærbiologi, der kan øge vores viden om hjernetumorer, og med den store bevilling er der nu derfor en god mulighed for, at vi på sigt kan forbedre behandlingen og mindske de mange bivirkninger”, siger Kjeld Schmiegelow, professor på Rigshospitalets børnekræftafdeling og leder af det nye børnehjernetumorkonsortium. "I dag har vi nye teknologiske muligheder, bl.a. inden for genteknologi og molekylærbiologi, der kan øge vores viden om hjernetumorer, og med den store bevilling er der nu derfor en god mulighed for, at vi på sigt kan forbedre behandlingen og mindske de mange bivirkninger". Internationalt samarbejde Dansk børnekræftforskning beskæftiger sig i forvejen med hjernetumorer, men det er unikt at udarbejde en både tværfaglig og national strategi, der koordinerer flere områder i et samlet forskningsprogram. Netop pga. hjernetumorers kompleksitet kræver det samarbejde, hvis man vil forbedre overlevelsen, og det nye konsortium har også tilknyttet et stærkt, internationalt advisory board, som bl.a. består af professor Eric Bouffet, leder af hjernetumorprogrammet på børneafdelingen i Toronto, Canada, og Stefan Pfister, professor i børnesygdomme ved Heidelberg University Hospital, Tyskland. Hos Børnecancerfonden ser man mange børn med hjernetumorer, som oplever svære behandlingsforløb med alvorlige bivirkninger. Fondens direktør håber, at det nye konsortium vil løfte overlevelsen for børn med hjernetumorer på samme måde som de mangeårige og målrettede investeringer i akut leukæmi har gjort. Vi har i mange år ønsket at gøre noget mærkbart for de mange børn. Men hjernetumorer er et uhyre komplekst område, så det kræver betydelige ressourcer, både økonomisk og forskningsmæssigt, at gøre en forskel. ”Hjernetumorer er den næsthyppigste diagnose hos danske børn med kræft, og vi har i mange år ønsket at gøre noget mærkbart for de mange børn. Men hjernetumorer er et uhyre komplekst område, så det kræver betydelige ressourcer, både økonomisk og forskningsmæssigt at gøre en forskel. Det kan vi nu, og vi er meget stolte af at medvirke til etableringen af det nye børnehjernetumorkonsortium, så vi endelig kan give forældre med hjernetumorbørn håb og bedre udsigter for deres børn”, siger Marianne Nielsen, direktør i Børnecancerfonden. Arbejdet med at udforme konsortiet har pågået siden 2016, hvor Børnecancerfonden modtog en rekorddonation fra Team Rynkeby, som har gjort det muligt for fonden at skabe det nødvendige fundament for at løfte børnehjernetumorområdet. Projektbeskrivelsen for børnehjernetumorkonsortiet er det seneste år blevet vurderet af bl.a. internationale forskere. Fakta Det nationale, danske bømehjernetumorkonsortium, 5C, (Danish Collaborative Comprehensive Childhood CNS tumor Consortium) er et samarbejde mellem forskere fra de to danske centre for børnekræftbehandling på henholdsvis Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet. 5C bliver koordineret fra Rigshospitalets børnekræftlaboratorium, Bonkolab, under ledelse af professor Kjeld Schmiegelow. Fra Aarhus Universitetshospital deltager: Henrik Hasle, professor i børnekræft Henrik Schrøder, professor i børnekræft Christine Dahl, overlæge i børnekræft Gorm von Oettingen, overlæge i neurokirurgi Morten Høyer, professor i radioterapi Fra Rigshospitalet deltager: Karsten Nysom, overlæge i børnekræft og leder af Rigshospitalets enhed “Ny medicin til børn med kræft” Astrid Sehested, overlæge i børnekræft Rene Mathiasen, afdelingslæge i børnekræft Lars Bøgeskov, overlæge i neurokirurgi Jane Skjøth-Rasmussen, overlæge i neurokirurgi Jannick Brennum, overlæge i neurokirurgi Morten Jørgensen, overlæge i radioterapi Derudover deltager en række andre forskere der har ekspertise inden for bl.a. billeddiagnostik, molekylærbiologi, genetik, neuropsykologi, senfølger og rehabilitering, bioinformatik, biostatistik og epidemiologi. Hør professor Kjeld Schmiegelow fortælle, hvorfor børnehjernetumorkonsortiet er vigtigt
Øget fokus på bivirkninger og senfølger
At flere børn overlever kræft i dag, skyldes i høj grad, at behandlingen er intensiveret de seneste to årtier. Konsekvensen er dog, at mange børn får alvorlige bivirkninger under deres behandling, og halvdelen af dem, der overlever, har varige skader efter behandlingen med kemoterapi og stråling.
Så hvor forskerne i mange år har haft fokus på at helbrede børnene, beskæftiger flere sig i dag med kvaliteten af det liv, vi helbreder børnene til. Fremadrettet er områder som individuelle behandlingsforløb, bivirkninger, senfølger og rehabilitering vigtige indsatsområder for at helbrede børnene til et liv med de samme muligheder som deres jævnaldrende.
