Familiestøtte

Børnehuset SIV for alvorligt syge børn

Børnehuset SIV er et særtilbud til børn med alvorlige sygdomme. Et åndehul for både børn og forældre i en hektisk og uforudsigelig hverdag.

Familiestøtte
2020
2019
2024
Igangværende
Projektansvarlig:

Fundraising og administration Nicole Gadiel, Børnehuset SIV

Støttet med:

630.000 kr.

Micas Rigshospitalet090

Formål

Sårbare børn med alvorlig sygdom som kræft har ligesom raske børn brug for fællesskab og leg. Børn med kræft gennemgår ofte langvarige og ofte belastende behandlingsforløb med gentagne indlæggelser. På grund af et svækket immunforsvar, er en gruppe af børnene isoleret og afskåret fra den normale læring og socialisering i daginstitutioner. I Børnehuset Siv kan børn med kræft være del af de helt almindelige børneaktiviteter, som er vigtige for trivsel og udvikling. Børnehuset SIV er et specialiseret dagtilbud med særligt hygiejniske rammer, der tilbyder fællesskab og leg til sårbare børn i alderen 0-6 år – og deres forældre.

Formålet med bevillingen er at sikre fripladser til de børn med kræft, hvor kommuner afviser at betale for en plads i Børnehuset Siv eller har en langvarig sagsbehandling.

Status

Igangværende projekt.

Delresultater

Børnene og deres forældre har stor gavn af hverdagen i Børnehuset SIV. Børnene oplever at være med i et børnefællesskab og møde professionelle voksne.

De har også glæde af at deltage i aktiviteter, som hjælper dem, lige dér hvor de er. Forældrene får mulighed for at lette deres hjerte til nogen, der forstår. Samtidig får de vejledning og støtte, som de kan bruge til at hjælpe deres børn i en svær tid.

Støtteår

Støttet med 180.000 kr. i 2019

Støttet med 300.000 kr. i 2020

Støttet med 150.000 kr. i 2024

Se andre familiestøtteprojekter

viser 29 af 29 projekter