Familiestøtte

På Hovedet Haven

Støtte til udvikling af projektet ‘På Hovedet Haven’ på MARYS.

Familiestøtte
2024
Igangværende
Projektansvarlig:

Louise Schønau, Børneriget Fonden

Støttet med:

2.400.000 kr.

Kigge Hvid 05

Formål

Børn med kræft kan være indlagt i lange perioder, hvor kedsomheden kan være overvældende, dagene trækker ud og sygdommen får lov til at dominere. Mange børn kan have svært ved at finde motivation til at forlade sengen og hospitalsværelset, da der er begrænset steder at gå hen. Behovet for leg og nærvær med familien er dog stadig stort for mange børn. For at imødekomme dette vil naturkunstneren Kigge Mai Hvid skabe en unik oplevelse på Mary Elizabeths Hospital, kaldet ‘På Hovedet Haven’. Haven skal være med til at skabe en positiv viden om naturens helende kræft i en hospitalskontakt og skal være med til at give børn, forældre og pårørende en magisk pause fra hverdagen.

Initiativet er en del af et samarbejde mellem Børneriget Fonden og Børnecancerfonden, der arbejder for at skabe et inspirerende miljø på og omkring kræftafdelingen for børn og unge på Mary Elizabeths Hospital.

Læs mere om projektet her.

Status

Igangværende projekt.

Delresultater

I november 2025 begyndte arbejdet med at finde havens centrale element – det store træ, som skal udgøre kernen i den omvendte have. Træet blev udvalgt og fældet under en skovvandring og er nu ved at blive klargjort til installation på hospitalet, herunder afbarkning og tilpasning til rummet.

Samtidig er de kunstneriske blomsterinstallationer af tørrede blomster færdigproduceret og monteret i montrer. Arbejdet med rummets lyssætning er også i gang for at understøtte den ønskede stemning og oplevelse.

Næste skridt er at fastlægge træets endelige placering samt træffe de sidste beslutninger om inventar og øvrige detaljer i rummet. I efteråret 2026 skal rummet males og klargøres, så træet, blomsterinstallationerne og de øvrige elementer kan installeres.

Se andre familiestøtteprojekter

viser 33 af 33 projekter