Støttede forskningsprojekter i 2021

I 2021 sendte vi 47 mio. kr. ud at arbejde for børn med kræft

Selvom 2021 var et specielt år, så var der masser af ildsjæle, der tænkte på børn med kræft. Det betød, at vi kunne uddele hele 47 mio. kr. til forskning, familiestøtte og oplysning om børnekræft. I 2021 kunne vi uddele 39.026.079 mio. kr. alene til forskning. Læs om alle forskningsprojekterne her på siden.

Nationalt netværk skal forbedre diagnostik, behandling samt reducere senfølger efter bindevævskræft

Helbredelsesraten for sarkomer (bindevævskræft) er 60 % og kun 10 % ved spredning – dertil kommer svære senfølger. Det nationale SNITCH-projekt vil kortlægge udfordringer for diagnostik og behandling mhp. at forbedre netop dette og samtidig reducere omfanget af senfølger.

Overlæge, Lisa Lyngsie Hjalgrim, Rigshospitalet, støttet med 2.200.000 kr.

Deltagelse i internationale børneonkologiske samarbejdsmøder

Fordi Danmark deltager i mange nationale og internationale protokol- og arbejdsgrupper er vi en attraktiv samarbejdspartner. Derfor sidder vi også ofte for bordenden i disse samarbejder – dét øger vores viden og ekspertise betydeligt til fordel for bedre helbredelseschancer for børnene i fremtiden.

Forsker, Mimi Kjærsgaard, Rigshospitalet, støttet med 220.000 kr.

National klinisk forskningsenhed for børnekræft

Den nationale kliniske forskningsenhed (KFE) har vist lovende resultater inden for børnekræftområdet med nye lægemidler og behandlingsmetoder. KFE-funktionen bistår de forsøgsansvarlige læger på de danske børnekræftafdelinger, og udvides nu til også at omfatte forsøg med støttebehandling til børn og unge med kræft.

Afdelingslæge, Pernille Wendtland Edslev, Aarhus Universitetshospital, støttet med 1.500.000 kr.

Dansk Børnecancer Register

Dansk Børnecancer Register er en vigtig kvalitetsdatabase til brug for forskning i kræftbehandling hos børn og unge i Danmark. Her opbevares al data om børnekræft i Danmark og beskriver kvaliteten af den aktuelle kræftbehandling. DBCR blev oprettet i 2003 og er siden da støttet af BCF.

Overlæge, Lisa Lyngsie Hjalgrim, Rigshospitalet, støttet med 917.430 kr.

Internationalt forskningsophold i New York

Internationale samarbejder er afgørende for børnenes fremtid, da det sikrer adgang til den nyeste viden. Et forskningsophold hos de førende børnekræftforskere i New York skal understøtte forskningssamarbejdet mellem Rigshospitalets børnekræftlaboratorium (Bonkolab) og New York University.

Professor, Kjeld Schmiegelow, Rigshospitalet, støttet med 78.000 kr.

Kombinationsbehandling af hjernesvulster med mutation i genet NF1

Medfødte mutationer i NF1 genet kan afstedkomme udviklingen af hjernetumorer hos børn, hvoraf ca. 10 % udvikler sig til en aggressiv tumor. Formålet er at finde nye behandlingsmetoder. Studiet vil skabe ny viden om kombinationsbehandling med CRISP-teknologi. Man undersøger, hvilke gener, der er aktiverede ved den diffust voksende form for glioblastom (undertype af hjernetumorer), hvilket potentielt kan afdække nye sygdomsmekanismer, der kan føre til udvikling af nye målrettede lægemidler.

Lektor, Martin Thomsen, Aarhus Universitetshospital, støttet med 300.000 kr.

CAR-T cellernes antal, type og funktion har betydning for tilbagefald

Immunterapi har øget overlevelsen betydeligt for børn med leukæmiformen, B-ALL, men er stadig udfordret af tilbagefald hos ca. 50 %. I et nordisk samarbejde vil forskerne undersøge betydningen af CAR-T cellers antal, type og funktion samt patientens øvrige immunsystem for udviklingen af tilbagefald efter behandlingen mhp. at identificere risikopatienter eller modificere “CAR-T celle” produktet eller forbehandlingen med kemoterapi.

Forsker, Katrine Kielsen, Rigshospitalet, støttet med 900.000 kr.

Mindske bivirkninger efter asparaginase- behandling efter leukæmi

Asparaginase er et vigtigt lægemiddel i behandlingen af Akut Lymfoblastær Leukæmi . Betændelse i bugspytkirtlen er en kendt bivirkning til asparaginase. Forskerne vil undersøge risikofaktorer for og komplikationer fra tilstanden efter genoptag af asparaginase mhp. at undgå afkortning af ellers planlagt asparaginase-behandling.

Læge, Sascha Wilk Michelsen, Amager og Hvidovre hospital, støttet med 161.000 kr.

Styrkelse af forskningsmiljøet i Danmark

International ekspert indenfor asparaginase behandling hos patienter med Akut Lymfoblastær Leukæmi (ALL), Birgitte Klug, er blevet frikøbt til forskning mhp. at styrke forskningsmiljøet og sikre at Danmark fortsat er med i front internationalt. Birgitte Klug er overlæge på Skejby og klinisk lektor.

Overlæge og klinisk lektor, Birgitte Klug Albertsen, Aarhus Universitetshospital, støttet med 600.000 kr.

Internationalt register skal styrke den fremtidige forskning

Gennemgang af data fra mere end 3000 leukæmi-patienter (2008-2018) fra Norden og Baltikum behandlet efter ALL2008 protokol (behandlingsskema). De anonymiseret data skal indgå i det offentlige-privat europæisk ekspertnetværk mhp. styrkelse af fremtidens forskning.

Professor, Kjeld Schmiegelow, Rigshospitalet, støttet med 440.000 kr.

Ny metode skal sikre at sterile drenge kan blive biologiske fædre

Kræftbehandling af drenge kan medføre sterilitet. I dag nedfryses en biopsi fra testiklen inden behandling for at bevare stamceller. Projektet vil udvikle nye metoder til at producere sædceller fra det frosne væv, så sterile drenge får en chance for at blive biologiske fædre.

Seniorforsker, Claus Yding Andersen, Rigshospitalet, støttet med 600.000 kr.

Forebyggelse af alvorlige bivirkninger efter behandling af lymfeknudekræft

Et nordisk projekt vil søge at udarbejde retningslinjer for undersøgelse, behandling og opfølgning på børn med osteonekrose (medicinsk udløst lokaliseret knoglecelle død) og venetrombose (blodprop i vene), som er alvorlige bivirkninger til behandling af Hodgkin lymfom (lymfeknudekræft).

Læge, Sascha Wilk Michelsen, Amager og Hvidovre hospital, støttet med 90.000 kr.

DNA

Verdensomspændende samarbejde skal sikre en mere præcis klassifikation af leumæmi (AML)

Klassifikation og prognose af Akut Myeloid Leukæmi (AML) hviler på genetiske forandringer, hovedsageligt baseret på forandringer hos voksne. I et verdensomspændende samarbejde i børne-AML netværket vil forskerne undersøge disse genetiske forandringer hos børn. Det kan danne grundlag for en mere præcis klassifikation af AML hos børn og senere målrette behandling af diverse sygdomsfremkaldende forandringer, hvilket kan føre til bedre behandlingsresultater og færre bivirkninger af behandlingen.

Professor, Henrik Hasle, Aarhus Universitetshospital, støttet med 2.000.000 kr.

mRNA-profiler skal være med til at foregribe tilbagefald ved tumorer i CNS

For børn med tumorer i centralnervesystemet vil forskerne undersøge og kortlægge mRNA-profiler i blodplader til anvendelse i diagnostiseringen og som et redskab til monitorering mhp. tidlig diagnostik af et potentielt tilbagefald.

Forsker, Mimi Kjærsgaard, Rigshospitalet, støttet med 1.126.083 kr.

Har forhold under en graviditet betydning for barnets risiko for senere at udvikle leukæmi?

Forskerne ønsker at undersøge om markører for barnets trivsel før fødslen er forskellig for børn med og uden leukæmi. Meget tyder nemlig på, at forhold i graviditeten er af afgørende betydning for barnets senere risiko for at udvikle leukæmi.

Medicinstuderende, Kathrine Møller Fogelstrøm, Rigshospitalet, støttet med 130.000 kr.

Har forhold under en graviditet betydning for barnets risiko for senere at udvikle leukæmi?

Forskerne ønsker at undersøge om markører for barnets trivsel før fødslen er forskellig for børn med og uden leukæmi. Meget tyder nemlig på, at forhold i graviditeten er af afgørende betydning for barnets senere risiko for at udvikle leukæmi.

Overlæge, Henrik Hjalgrim, Rigshospitalet, støttet med 450.000 kr.

Analyse af børn med kræfts DNA

STAGING-projektet, har siden 2016 arbejdet for at finde mutationer i kræftsyge børns gener, der kan forklare, hvorfor kræftsygdommen er opstået. STAGING blev i 2016 søsat med støtte fra Børnecancerfonden. Det er afgørende, at STAGING infrastrukturen fortsætter for at sikre fortsat forskningsmæssig tilgang til genetiske data.

Professor, Kjeld Schmiegelow, Rigshospitaltet, støttet med 460.000 kr.

Hvordan kan vi forbedre behandling af børn/unge med resistent eller tilbagefald af kræft?

Deltagelse i MAPPYACTS 2-projektet, startet i Frankrig, vil forbedre behandlingen af børn/unge med resistent eller tilbagefald af kræft ved at tilbyde

  1. Supplerende klinisk og molekylærbiologisk forskning.
  2. Markant forbedret klinisk fortolkning af avancerede molekylære analyser.
  3. Bedre rådgivning om målrettet behandling af deres kræft

Overlæge, Karsten Nysom, Rigshospitalet, støttet med 2.900.000 kr.

Knoglemarvstransplantation øger risikoen for åreforkalkning og hjertekarsygdomme

Børn, som er behandlet med knoglemarvstransplantation, har forhøjet risiko for udvikling af metabolisk syndrom, som er karakteriseret ved en række sygdomme, som disponerer til tidligt indsættende åreforkalkning og hjertekarsygdom. Studiet har undersøgt 96 børn/unge, som er behandlet med knoglemarvstransplantation mhp. at kunne identificere individuelle risikomarkører indenfor kemoterapi og transplantationsforløb, som kan medvirke til individualiseret forebyggelse af disse komplikationer.

Læge, Tina Gerbek, Amager og Hvidovre hospital, støttet med 195.748 kr.

Er styrketræning gavnligt mod knogleskørhed?

Knoglemarvstransplantation har forbedret overlevelsen for børn med leukæmi, men er forbundet med senfølger, knogleskørhed, som blot er en blandt mange. Det er uklart, hvorvidt styrketræning gavner disse børn. Studiet vil undersøge effekten af tre måneders styrketræning på knoglemassen hos overlevere af knoglemarvstransplantation og sammenligne med en kontrolgruppe af raske børn.

Skolarstuderende, Lise Marie Krogh, Rigshospitalet, støttet med 80.000 kr.

Kemoterapiens effekt på leukæmiceller

Dette projekt vil afdække, hvorledes samspillet mellem leukæmiceller og støtteceller i knoglemarven har betydning for kemoterapiens effekt på leukæmicellerne. Projektet kan føre til opdagelse af nye behandlingsmål rettet mod leukæmicellernes og støttecellernes kommunikation.

Læge, Signe Modvig, Rigshospitalet, støttet med 1.600.000 kr.

Spørgeskema-
undersøgelse om livskvalitet

Overlevere efter børnekræft har ofte forringet livskvalitet. En landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt overlevere skal give viden på området mhp., at igangsætte tiltag med det formål, at børnekræftoverlevere på sigt opnår samme livskvalitet, som deres jævnaldrende.

Professor, Jeanette Falck Winther, Kræftens Bekæmpelse, støttet med 1.000.000

Nyt lovende lægemiddel mod spædbarnsleukæmi

Op mod halvdelen af spædbørn med akut leukæmi har særlige forandringer i KMT2A-genet og er i høj risiko for tilbagefald. Det nye lægemiddel, SNDX-5613, hæmmer selektivt leukæmiceller med KMT2A forandringer. Et europæisk/amerikansk samarbejde, med dansk ledelse, skal undersøge sikkerheden og effekten af SNDX-5613.

Professor, Henrik Hasle, Aarhus Universitetshospital, støttet med 361.824 kr.

Hjernetumor operation

Nordisk-Europæisk studie af uforklarlige følgeskader efter en tumor i lillehjernen (CMS)

CMS (cerebellar mutisme syndrom) er en komplikation med alvorlige neurologiske og psykiske forstyrrelser, som opstår hos 20 % af de børn, der opereres for en svulst i lillehjernen. Det er ikke før blevet undersøgt, hvilken rolle genetikken, medicineringen eller den kirurgiske metode har af indflydelse på udviklingen af CMS. Forskerne vil derfor gennem et internationalt, prospektivt studie undersøge 1000 børn for at afklare:

  1. 1. Om forhold vedr. den kirurgiske metode kan have indflydelse på udviklingen af CMS.
  2. Om genetiske forhold kan have indflydelse på udviklingen af CMS.
  3. Effekten af Binyrebarkhormoner på udvikling og forløb af syndromet.
  4. Om andre faktorer forbundet med tumor, patient eller behandlingen,
    kunne have indflydelse på udviklingen og forløbet af CMS.
  5. Om der er sammenhæng mellem radiologiske karakteristika og risiko for udvikling af CMS.

Professor, Marianne Juhler, Rigshospitalet, støttet med 1.880.000 kr.

Senfølger efter hjernetumor

Børn og unge med hjernetumorer er i høj risiko for at udvikle senfølger både med at tænke og psykosocialt. Forskerne vil undersøge hjernens funktioner, psykosocial trivsel og livskvalitet. De vil se på sammenhænge mellem tænkning, behandling og forandringer på MR scanningsbilleder samt undersøge, hvordan resultatet af disse undersøgelser bruges til støtte og udvikling af det enkelte barn med senfølger.

Professor, Henrik Hasle, Aarhus Universitetshospital, støttet med 1.300.000 kr.

Forskning i lægemidlet asparaginase for at forhindre svære bivirkninger

Enzymet asparaginase er en vigtig del af behandlingen af ALL, også når sygdommen har spredt sig til centralnervesystemet (CNS). Enzymet har dog en del bivirkninger, bl.a. at der kan forkomme blodpropper i CNS. Projektet vil undersøge 1) virkningen af asparaginase-behandlingen på leukæmiceller i CNS. 2) mulige markører i rygmarvsvæsken, der kan forudsige udviklingen af blodpropper i hjernen.

Overlæge og klinisk lektor, Birgitte Klug Albertsen, Aarhus Universitetshospital, støttet med 1.500.000 kr.

 

Identifikation af de børn med størst risiko for komplikationer til leukæmi behandling

Sammenhængen mellem tidligt stadie til hjertekarsygdomme, målt som niveauet af fire biomarkører i blodet, og risikoen for at udvikle livs- og førlighedstruende komplikationer til Akut Lymfoblastær Leukæmi (ALL)- behandling kan gøre det muligt at identificere de børn, der er i højest risiko for at udvikle alvorlige komplikationer, sådan at forebyggende tiltag kan sættes i værk.

Ph.d.-studerende, Liv Andrés-Jensen, Hvidovre hospital, støttet med 831.000 kr.

Forekomsten af de 21 nydefinerede, uacceptable bivirkninger efter leukæmi

En international forskergruppe, med en dansk leder, har defineret de 21 mest alvorlige bivirkninger efter behandling af leukæmi. Projektet vil nu kortlægge forekomsten af disse, da børn i lige så høj grad dør af bivirkninger til behandlingen som af selve sygdommen.

Professor, Kjeld Schmiegelow, Rigshospitalet, støttet med 1.300.000 kr.

Styrkelse af familie-
kommunikation

Projektet, UNITED, søger at styrke familiekommunikationen for at forbedre familiens samlede trivsel og livskvalitet gennem en tidlig indsats i situationer, der netop udfordrer familiens velbefindende. Familierne er med til at bestemme, hvordan indsatsen skal formes efter deres behov og konkrete udfordringer.

Professor, Ayo Wahlberg, Rigshospitalet, støttet med 750.000 kr.

Fysisk træning som en del af behandlingen

Projektet vil undersøge effekterne af struktureret fysisk træning til børn/unge med kræft under indlæggelse. Dette landsdækkende multicenter lodtrækningsstudie forventes, foruden at øge muskelstyrke og kondition, også at kunne mindske bivirkninger, komplikationer og indlæggelsesdage sammenlignet med en kontrolgruppe.

Seniorforsker, Jan Christensen, Rigshospitalet, støttet med 750.000 kr.

Kognitive vanskeligheder efter behandling for børnekræft “MyBrain”

Projektet MyBrain vil afdække psykologisk og biologisk baggrund for kognitive vanskeligheder, som børn/unge ofte angiver som problemer efter kræftbehandlingen. Resultaterne vil kunne danne grundlag for at tilbyde en mere systematisk udredning og
kognitiv rehabilitering.

Overlæge, Lisa Lyngsie Hjalgrim, Rigshospitalet, støttet med 1.400.594 kr.

RePlay – fysisk aktivitet som en del af behandlingen

Kræftbehandling af børn medfører mange og lange indlæggelses- og isolationsperioder. For børnene betyder det et nedsat fysisk aktivitetsniveau, manglende udvikling af deres motoriske færdigheder – og deres sociale kompetencer kan hæmmes.
Projektet ”RePlay” vil gennem leg og bevægelse forbedre den
motoriske udvikling og de sociale færdigheder hos børn med kræft i alderen 1-5 år.

Ph.d., og lektor, Hanne Bækgaard Larsen, Rigshospitalet, støttet med 750.000 kr.

REPSECT

RESPECT – bedre hverdag og livskvalitet gennem tilknytning og motion

”RESPECT”-projektet har over de seneste 10 år arbejdet for at forbedre kræftsyge børns hverdagsliv og livskvalitet. Forskerne har gennemført et nationalt kontrolleret rehabiliteringsstudie, som indeholder et undervisningsprogram om børnekræft for barnets skoleklasse og tilknytning af to ambassadører fra klassen, der deltager i dagligdagen på hospitalet. Der er udformet undervisningsplaner, som følges på hospitalet samt daglig individuel træning og deltagelse i fælles fysiske og sociale aktiviteter to gange om ugen.

RESPECT er gennem mange år støttet af Børnecancerfonden, og der er nu givet bevilling til at gennemføre de sidste opgørelser og afslutning af forskningsprojektet.

Ph.d., og lektor, Hanne Bækgaard Larsen, Rigshospitalet, støttet med 1.000.000 kr.

Ny behandling for akut myeloid leukæmi skal mindske resistens over for kemoterapi

Børn med Akut Myeloid Leukæmi (AML), som behandles med kemoterapi, får ofte tilbagefald eller responderer ikke på behandling pga. kemoterapiresistens. Projektet vil afprøve ny
behandling, som hæmmer disse resistensmolekyler for at øge kemoterapieffekten og forbedrer børnenes overlevelse. Projektet vil således bygge bro mellem laboratorie og klinik ved at identificere helt nye og mere effektive kombinationer af lægemidler til behandling af børn med blodkræft.

Professor, Kim Theilgaard-Mönch, Rigshospitalet, støttet med 700.000 kr.

Forskningsprojekt vil stoppe leukæmiudvikling på et tidligt stadie

Børn med medfødt knoglemarvsdefekt er i høj risiko for at udvikle Akut lymfoblastær Leukæmi (ALL). Studiet vil opsamle detaljerede data fra børn med medfødt knoglemarvsdefekt om immunforsvarets celler, signalstoffer i blod og knoglemarv samt kropslige mutationer. Identifikation af immunfaktorer, der spiller en rolle, kan på sigt føre til behandlingsmæssige muligheder for at stoppe leukæmiudviklingen på et tidligt stadie.

Læge og ph.d.-studerende, Nina Øbro, Rigshospitalet, støttet med 700.000 kr.

Lægemidlet imatinibs kobling til behandlingseffekt hos børn med ALL og CML

Et dansk-norsk studie vil måle imatinib-blodkoncentrationer og koble det til behandlingseffekt samt forekomst af behandlingssvigt og bivirkninger hos børn med leukæmiformerne ALL og CML med ABL-klasse mutationer, da det formentlig har en afgørende betydning for helbredelseschancen og forekomsten af bivirkninger.

Forsker, Cecilie Utke Rank, Rigshospitalet, støttet med 675.000 kr.

Forskning i stamcelletransplantation, der giver bivirkninger

Stamcelletransplantation kan give bivirkninger, som kan være akut
livstruende og medføre svære senfølger. Men det er ikke alle børn, der har gavn af den medicin, som potentielt kan hjælpe. Det internationale projekt vil finde en metode til at afgrænse denne gruppe og vil forbedre diagnostikken af bivirkningerne ved at kombinere kliniske diagnostiske kriterier med biomarkører for kar-skade.

Professor, Klaus Müller, Rigshospitalet, støttet med 825.000 kr.

Viden om cirkulerende RNA kan mindske senfølger efter en hjernetumor

Projektet vil undersøge nyligt opdagede molekyler, der består af RNA (RNA er kemisk opbygget stort set som DNA) og danner lukkede ringstrukturer (cirkulært RNA). Vi ved, at disse molekyler er involveret i kræft, men ingen har endnu undersøgt, om de spiller en rolle i forbindelse med udviklingen af hjernekræft hos børn. Forskerne vil også søge at finde nye diagnostiske og prognostiske biomarkører baseret på cirkulært RNA, som potentielt vil kunne være med til at forbedre overlevelsen og mindske sen-komplikationer for børn med kræft i hjernen.

Forsker, Lasse Sommer Kristensen, Aarhus Universitetshospital, støttet med 544.680 kr.

 

Hvad er sammenhængen mellem genetiske forandringer i leukæmiceller, varighed af asparaginase behandling og risiko for tilbagefald hos patienter?

Enzymet asparaginase er en vigtig del af behandlingen ved Akut Lymfoblastær Leukæmi (ALL). Lægemidlet har afgørende betydning for at forhindre tilbagefald af sygdommen, dog forbundet med alvorlige bivirkninger. Forskerne vil undersøge leukæmicellernes følsomhed ved forskellige cytogenetiske forandringer (antallet af celledelinger med Ph-kromosomet) mhp. at individualisere behandlingen. Med en mere individuel behandling kan overlevelsen potentielt øges og senfølger mindskes.

Overlæge og klinisk lektor, Birgitte Klug Albertsen, Aarhus Universitetshospital, støttet med 209.720 kr.

ALL-star projektet opgør senfølger mhp. forebyggelse

Børn med leukæmi oplever ofte alvorlige senfølger, som kan medføre tidlig død samt nedsat livskvalitet som følge af behandlingen. Vi ved ikke nok om senfølger, derfor ønsker det nordiske ALL-STAR projekt at opgøre omfanget af senfølger mht. udbredelse, type af senfølger samt betydningen af disse for den overlevendes funktionsniveau og livskvalitet. Projektets mål er også at identificere tidlige risikofaktorer, så senfølger bedre kan forebygges.

Overlæge, Thomas Leth Frandsen, Rigshospitalet, støttet med 1.500.000 kr.

Forskning i børnekræft

Forebyggelse af tilbagefald ved kræft i centralnervesystemet ved leukæmi og lymfekræft

Med eksisterende metoder er det ikke muligt at forudse, hvem der får tilbagefald i centralnervesystemet (CNS) ved Akut Lymfoblastær Leukæmi (ALL) og lymfekræft. Alle børn får derfor forebyggende kemoterapi sprøjtet direkte i spinalvæsken (den væske der omgiver hjerne og rygmarv). Trods den forebyggende behandling, får en del af børnene fortsat tilbagefald. Projektet vil forbedre metoder til at forudse, hvem der er i størst risiko, så der kan gives mere eller mindre medicin til det konkrete barn. Det internationale projekt inkluderer børn behandlet efter ALLTogether protokollen (behandlingsskema) eller protokol for lymfeknudekræft.

Ph.d., postdoc, Maria Thastrup, Rigshospitalet, støttet med 1.800.000 kr.

Tilbage i skole med robotteknologi

Hvordan kan Telepresence robotter medvirke til, at børn/unge under deres kræftbehandling kan bevare den sociale og faglige kontakt til deres skoleklasse så deres personlige, sociale og faglige udvikling understøttes? Dette med henblik på, at antallet, der må gå en klasse om, reduceres? Det vil ”Tilbage i skole med robotteknologi” undersøge. Indtil videre deltager 24 børn/unge. Der er både tale om et kvantitativt og kvalitativt studie.

Ph.d. og lektor, Hanne Bækgaard Larsen, støttet med 800.000 kr.

Opgørelse af senfølger efter leukæmi

Resultater fra forskningsprojektet ALiCCS (Adult Life after Childhood Cancer in Scandinavia) tyder på, at børn med leukæmi er i særlig høj risiko for af udvikle senfølger. Projektet vil opgøre senfølger via hospitalisering for kropslige og mentale sygdomme samt medicinforbrug fra eksisterende registre. Senfølger vil blive koblet til behandlingsdata for at give mere detaljeret viden om bivirkninger og senfølger.

Professor, Henrik Hasle, Aarhus Universitetshospital, støttet med 500.000 kr.

Støt nu Støt Børnecancerfonden

Støt os

Børnecancerfonden er en selvstændig fond, der er 100% afhængig af støtte fra private.

Vælg beløb:

Du støtter:

  • Familier og deres syge børn
  • Forskning
  • Vidensdeling