Støttede forskningsprojekter

ALL-STAR projektet skal mindske senfølger i livet efter kræft

Akut lymfoblastær leukemi (ALL) er den hyppigste børnekræftform. Den største udfordring, udover overlevelse, for patienter med ALL i dag, er de alvorlige, akutte og langsigtede bivirkninger ved behandlingen. Omfanget af denne udfordring er voksende, da langt de fleste børn og unge voksne i dag overlever leukæmien (samlet set over 90%).

ALL-STAR vil opgøre omfanget af senfølger mht. udbredelse, type af senfølger samt betydningen af disse for den overlevendes funktionsniveau og livskvalitet samt identificere tidlige risikofaktorer, så vi bedre kan forebygge senfølgerne. Alle overlevende, der er behandlet for ALL i Danmark i alderen 1-45 år, er, siden 2008, blevet inviteret til en systematisk opfølgning med undersøgelse af både kropslige, psykiske og funktionsmæssige senfølger. Det drejer sig om ca. 300 overlevende, hvoraf 75% var børn på behandlingstidspunktet. Det nationale ALL-STAR projekt udvides nu til de øvrige Nordiske lande – iværksat og koordineret af den danske projektgruppe.

Overlæge, Thomas Leth Frandsen, Rigshospitalet, støttet med 2.000.000 kr.

Støttede aktiviteter

CONTROL - et landsdækkende børnekræftcenter

Børns overlevelsesrate ved kræftsygdom

Kræft er årsag til 20 % af alle dødsfald hos børn over 1 år. De, der overlever, er ofte belastede af alvorlige senfølger. CONTROL er et landsdækkende forskningsprogram, hvor børnekræftlæger, epidemiologiske og kliniske forskere skal tackle de udfordringer, der er forbundet med en børnekræftdiagnose, sammen med familier med kræftsyge børn.  CONTROL skal bl.a. forbedre diagnosticering, udvikle nye behandlingsplaner og etablere screeningsstrategier, så kræften opdages i tide. Forskningscentret samler de dygtigste børnekræftforskere i Danmark. Målet er at øge den gennemsnitlige 5-års-overlevelse for alle børn med kræft fra 85 % til mindst 90 % samt mindske senfølger.

Professor og dr.med., Kjeld Schmiegelow, Børnekræftafdelingen Rigshospitalet, støttet med 5.000.000 kr.

Hjernetumorer giver ofte svære senfølger

Cerebellar Mutisme Syndrom (CMS) er en komplikation, der opstår hos op mod 25 % af børn med hjernetumorer i lillehjernen. Studiet undersøger bl.a., om forhold vedr. kirurgisk metode og genetik har indflydelse på udviklingen af CMS. Målet er at reducere forekomsten af CMS og tilpasse behandlingen af børn med tumorer i lillehjernen.

Professor, Marianne Juhler, Rigshospitalet, støttet med 540.000 kr.

Forskning i allergiske reaktioner af lægemidlet Asparaginase

Æggehvidestoffet, asparaginase, er vigtigt for behandlingen af ALL-leukæmi. Asparaginase kan give allergiske reaktioner, og kroppen kan ødelægge virkningen af lægemidlet uden symptomer. Studiet ønsker at finde en metode til at opdage, hvilke patienter der vil udvikle en allergisk reaktion eller inaktivere lægemidlet mhp. et hurtigt lægemiddelskift for at øge behandlingseffekten.

Overlæge og klinisk lektor, Birgitte Klug Albertsen, Aarhus Universitetshospital, støttet med 500.000 kr.

 

RePlay – Lege- og bevægelsestræning for de mindste børn med kræft

Kræftbehandling af børn medfører mange og lange indlæggelses- og isolationsperioder. For børnene betyder det et nedsat fysisk aktivitetsniveau, manglende udvikling af deres motoriske færdigheder og deres sociale kompetencer kan hæmmes. Projektet “RePlay” vil gennem leg og bevægelse forbedre den motoriske udvikling og de sociale færdigheder hos børn med kræft i alderen 1-5 år.

Sygeplejerske, Cand.Scient.Soc, Phd., Forskningskoordinoator og Lektor, Hanne Bækgaard Larsen, Rigshospitalet, støttet med 750.000 kr.

Mulighed for biologisk faderskab efter knoglemarvstransplantation i barnealderen

Knoglemarvstransplantation har forbedret prognosen for børn med aggresiv leukæmi, men forbehandlingen med høje doser kemoterapi og helkropsbestråling giver risiko for alvorlige senfølger, herunder mangel på sædceller med deraf følgende infertilitet. Studiet undersøger, om man, ved hjælp af metoden mTESE, kan finde sædceller hos transplanterede mænd og dermed give dem en chance for biologisk faderskab.

Læge ph.stud., Sidsel Mathiesen, Rigshospitalet, støttet med 100.000 kr.

Oprettelse af BIOBANK

Overlevelsen ved leukæmi hos børn er forbedret over de seneste årtier, men behandlingen med bl.a. stamcelletransplantation forårsager alvorlige bivirkninger og senfølger. Med projektet etableres en biobank, der samler biologisk materiale fra de transplanterede børn mhp. at kortlægge mekanismerne bag deres bivirkninger og senfølger. Det vil på sigt gøre det muligt at udvikle individualiseret behandling.

Professor, Klaus Gottlob Muller, Rigshospitalet, støttet med 500.000 kr.

RESPECT – et stærkt ambassadørprojekt

Pilotprojektet “RESPECT” har siden 2012 arbejdet for at forbedre kræftsyge børns hverdagsliv og livskvalitet – ved bl.a. at lade ambassadører blandt barnets klassekammerater komme på faste besøg på hospitalet og ved at undervise barnets lærer og skoleklasse i børnekræft. Projektet har vist så lovende resultater, at “RESPECT” allerede er ved at blive implementeret på alle fire børnekræftafdelinger i Danmark.

Sygeplejerske, Cand.Scient.Soc, Phd., Forskningskoordinoator og Lektor, Hanne Bækgaard Larsen, Rigshospitalet, støttet med 500.000 kr.

MyBrain – “kemohjerne”

Børn og unge med kræft, som er behandlet med kemoterapi, angiver ofte problemer med at huske og koncentrere sig, når deres behandling er afsluttet, og de skal tilbage til hverdagen. Dette fænomen kaldes ofte ”kemohjerne”. Nyere forskning viser, at disse kognitive problemer kan vare ved i mange år efter endt behandling, men den biologiske forståelse af fænomenet, sværhedsgraden og varigheden af tilstanden er endnu uafklaret.

Formålene med undersøgelse, MyBrain, skal undersøge den direkte og indirekte kemo-påvirkning af hjernen i forhold til:

  1. påvirkning af kognitive færdigheder såsom hukommelse og opmærksomhed
  2. hvorvidt hjernens elektriske aktivitet bliver langsommere
  3. hvorvidt der sker egentlig nedbrydning af den “hvide masse”, som danner hjernens netværk
  4. ændringer af hvilke gener, der kommer til udtryk i hjernen.

Overlæge, Lisa Lyngsie Hjalgrim, Rigshospitalet, støttet med 1.300.000 kr.

Bløddelssarkomer

STAGING – findes svaret i generne?

Mellem 15-30 % af børn med kræft har medfødte mutationer som årsag til kræften. Disse mutationer påvirker desuden medicinomsætning, behandlingseffekt og risiko for bivirkninger. Kræftcellerne huser også mutationer, som spiller en rolle for behandlingseffekten. Projektet vil kortlægge hele arvematerialet hos børn med kræft, både børnenes eget og kræftcellernes, mhp. individuel og målrettet behandling.

Professor og dr.med., Kjeld Schmiegelow, Børnekræftafdelingen Rigshospitalet, støttet med 2.500.000 kr.

Bivirkninger efter leukæmibehandling

Overlevelsen hos børn med hæmatologiske cancersygdomme har været stigende i de seneste årtier, men desværre har prisen været alvorlige bivirkninger både i selve behandlingsforløbet og i form af senfølger hos hovedparten af patienterne. Formålet med dette projekt er at afdække sammenhænge mellem børnenes kostindtag, energibehov og generelle ernæringstilstande samt udviklingen af bivirkninger efter primær leukæmibehandling og efter stamcelletransplantation.

Professor, Klaus Gottlob Muller, Rigshospitalet, støttet med 564.000 kr.

Spørgeskemaundersøgelse, der skal skabe en bedre hverdag for børnekræftoverlevere

Gennem en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse vil studiet kortlægge livskvaliteten hos overlevere efter børnekræft og identificere undergrupper af overlevere med nedsat livskvalitet. Projektet har til formål at iværksætte konkrete tiltag, der skaber en bedre hverdag for børnekræftoverlevere.

Professor, Jeanette Falck Winther, Kræftens Bekæmpelse, støttet med 550.000 kr.

Nyt lægemiddel til børn med sygdomstilbagefald efter ALL

Op mod halvdelen af spædbørn med leukæmiformen, ALL, har særlige forandringer i det såkaldte KMT2A-gen, som medfører høj risiko for tilbagefald af sygdommen. Projektet undersøger sikkerheden ved og effekten af et nyt lægemiddel ved navn SNDX-5613 hos børn med sygdomstilbagefald.

Professor, Henrik Hasle, Aarhus Universitetshospital, støttet med 160.000 kr.

Nordisk samarbejde – mindske senfølger efter leukæmi

Projektet er en del af et nordisk forskningssamarbejde om voksenlivet efter børnekræft. Det vil afdække risikoen for senfølger efter behandling for børneleukæmi i en undersøgelsesgruppe, bestående af 55.000 børn med kræft, og en nordisk sammenligningsgruppe med 275.000 personer. Hovedformålet med projektet er at mindske risikoen for senfølger.

Professor, Henrik Hasle, Aarhus Universitetshospital, støttet med 500.000 kr.

Hvorfor overlever visse leukæmiceller?

Et studie, med deltagelse af 30 patienter, undersøger, hvorfor visse leukæmiceller overlever kemoterapi, så børn får tilbagefald. Ved hjælp af avancerede genetiske analyser vil forskerne sortere hver enkelt celle og identificere cellens unikke genetik. Det vil gøre det muligt at sammensætte en mere skræddersyet behandling til den enkelte patient, så antallet af tilbagefald forhåbentlig kan reduceres på sigt.

Læge, Signe Modvig, Rigshospitalet, støttet med 500.000 kr.

HjerneTegn – opdag diagnosen på et tidligt stadie

I et studie, over henvisningsmønstre for børn med hjernetumorer, vil den landsdækkende indsats “HjerneTegn” kortlægge tiden fra første symptom til diagnose. Studiet er et virkemiddel til forhåbentlig at skabe en forskningsbaseret forandring i målgruppen, så diagnoseperioden mindskes. Tidlig diagnose forventes at øge overlevelsen og kraftigt reducere alvorlige senfølger hos børnene.

Professor, Jeanette Falck Winther, Kræftens Bekæmpelse, støttet med 528.000 kr.

Forebyggelse af spredning vha. risikoprofil

Hos børn med ALL-leukæmi og aggressiv lymfekræft har sygdommen tendens til at sprede sig til hjernen. Derfor modtager alle børn med disse sygdomme forebyggende kemoterapi. Studiet vil forbedre metoderne til at identificere de børn, der er i størst risiko for tilbagefald i hjernen, så den forebyggende behandling kan hhv. intensiveres og minimeres afhængig af børnenes risikoprofil.

MSc, PhD Postdoc, Maria Thastrup, Rigshospitalet, støttet med 550.000 kr.

Symptomer, led og leukæmi

Symptomer fra muskler og led forekommer ofte hos børn med leukæmi. Projektet vil undersøge hyppigheden af ledinvolvering hos børnene samt tilstandens indflydelse på tiden til diagnose og børnenes overlevelseschancer.
Studiet vil også identificere blodprøver og biomarkører, der kan adskille børneleukæmi fra børneleddegigt.

Læge og PhD studerende, Ninna Brix Uggerby, Aarhus Universitetshospital, støttet med 400.000 kr.

Cirkulerende DNA stykker ved hjernetumor

Hos børn med hjernetumorer kan det være vanskeligt at tage en diagnostisk biopsi af tumoren uden samtidig at beskadige de raske hjerneceller. Enkelte hjernetumorer kan endda være lokaliseret steder i hjernen, hvor det er helt umuligt at gennemføre en operation eller tage en biopsi uden at påføre børnene alvorlige neurologiske skader. De seneste års udvikling, i molekylærgenetiske analyser, har dog gjort det muligt at opspore brudstykker af kræftcellers sygdomsspecifikke arvemasse (DNA) i blodprøver og den væske, som omgiver hjernen (CSF).

Formålet med dette projekt ønsker at undersøge, om en ny metode, til at opspore cirkulerende stykker af kræftcellernes DNA, kan anvendes til at diagnosticere børn med hjernetumorer og være med til at afkorte tiden fra debut af symptomer til start af behandling. Yderligere ønsker det at undersøge, om mængden af cirkulerende DNA fra kræftcellerne kan anvendes til at følge udviklingen af sygdommen. Projektet er et nationalt projekt, hvor alle børn i alderen 0 til 18 år diagnosticeret med en tumor i hjernen eller spinalkanalen kan inkluderes i undersøgelsen.

Professor, Henrik Hasle, Aarhus Universitetshospital, støttet med 900.000 kr.

Børn med hjernetumorer får adgang til lovende forsøgslægemiddel

Diffust infiltrerende ponsgliom (DIPG) og tilsvarende tumorer andre steder i hjerne og rygmarv (diffuse midtlinjegliomer, DMG) er den eneste type kræft hos børn og unge, hvor næsten alle patienter desværre fortsat dør af deres sygdom – de allerfleste indenfor 2 år.
BIOMEDE er et banebrydende europæisk og verdensomspændende  netværk for forskning i og behandling af DIPG og DMG. BIOMEDE har bidraget væsentligt til den biologiske forståelse af sygdommen.
Med økonomisk støtte fra Børnecancerfonden åbnede Rigshospitalets forsøgsenhed “Ny Medicin til Børn med Kræft” i 2016 BIOMEDE 1-forsøget som det første sted udenfor Frankrig. “Ny Medicin til Børn med Kræft”, bragte dermed BIOMEDE til Norden.
Donationen skal gå til at gennemføre BIOMEDE 2.0 i Danmark. BIOMEDE 2.0 vil give danske børn og unge med diffust infiltrerende midtlinjegliom adgang til det meget lovende forsøgslægemiddel ONC201.

Overlæge, Karsten Nysom, Rigshospitalet, støttet med 1.000.000 kr.

Kan tidlig tarmskade forudsige infektioner og organpåvirkning?

Kemoterapi er en nødvendig del af cancerbehandling hos børn, men medfører desværre en række alvorlige bivirkninger, herunder svær vævsskade, hvor mavetarmkanalen i særdeleshed rammes hårdt. En utæt mavetarmbarriere kan være direkte indgangsport for bakterier og bakteriekomponenter, og dette kan, foruden at forårsage svære infektioner, også medføre en overaktivering af immunsystemet med høj sygelighed og organpåvirkning til følge.
I det aktuelle forskningsprojekt undersøges, hvorvidt tidlig tarmskade, målt ved forskellige tarmskademarkører i blodet, kan forudsige senere udvikling af infektioner og anden organskade relateret til cancerbehandlingen samt undersøge deres anvendelighed i klinisk sammenhæng.

Forsker, Sarah Weischendorff, Rigshospitalet, støttet med 500.000 kr.

Optimering af kvalmeforebyggende behandling til børn og unge i kemoterapi

Kvalme og opkastning er dominerende bivirkninger ved kemoterapi hos børn med kræft. Forekomsten af disse bivirkninger varierer dog meget fra patient til patient. Hos voksne er det påvist, at forskelle i arvematerialet kan spille en vigtig rolle, men der findes endnu ikke tilstrækkelige undersøgelser hos børn, der belyser de disponerende faktorer.

Projektet undersøger 100 børn med kræft for at finde patienter, der er i høj risiko for at opleve kvalme og opkast under behandlingen. Resultaterne vil udmønte sig i en ny og forbedret plan for kvalmeforebyggende behandling, der er skræddersyet til det enkelte barn.

Klinisk Professor, Kim Dalhoff, Bispebjerg-Frederiksberg hospital, støttet med 150.000 kr.

Fysisk træning som forebyggelse af bivirkninger

Projektet undersøger effekterne af struktureret fysisk træning for indlagte børn med kræft i den første intensive fase af børnenes behandling. Forskerne forventer, at træningen vil mindske antallet og omfanget af bivirkninger, komplikationer og indlæggelsesdage.

Seniorforsker, Jan Christensen, Rigshospitalet, støttet med 600.000 kr.

Er hjemmebehandling en mulighed

Projektet undersøger om hjemmebehandling med kemoterapi til kræftsyge børn er muligt, om det kan mindske børnenes bivirkninger og aflaste familierne. Forskerne har udviklet tre tilgange til kemoterapibehandling i hjemmet, sammen med familierne og det lægefaglige miljø, som nu testes og evalueres.

Klinisk forsker og sygeplejespecialist, lektor, ph.d., Eva Helena Hansson, Rigshospitalet, støttet med 400.000 kr.

Robotteknologi vil bevare social og faglig kontakt

Blandt børn med kræft har 50 % psykosociale og faglige udfordringer, når de vender tilbage til skolen. Formålet med projektet er at undersøge, hvordan robotteknologi kan hjælpe børnene til at bevare social og faglig kontakt til deres skoleklasse under den årelange behandling. Teknologien skal understøtte børnenes naturlige udvikling og reducere antallet af børn, der må gå en klasse om.

Sygeplejerske, Cand.Scient.Soc, Phd., Forskningskoordinoator og Lektor, Hanne Bækgaard Larsen, Rigshospitalet, støttet med 550.000 kr.

National Klinisk Forskningsenhed for behandling af børn og unge med kræft

Flere danske børn overlever kræft, og det er bl.a. fordi, at al dansk børnekræftbehandling er blevet organiseret i internationale forsøgsprotokoller. Protokollerne skal forbedre behandlingen af en given kræftsygdom og skabe evidens for den næste behandlingsprotokol. Det er derfor helt afgørende, at Danmark deltager aktivt i de internationale protokoller.
Med projektet oprettes en national klinisk forskningsenhed (KFE), som bl.a. skal sikre, at Danmark deltager i flere store internationale behandlingsforsøg og får mulighed for at bidrage mere aktivt til den internationale forskning i endnu bedre behandling af børn og unge med kræft. KFE bliver tilknyttet enheden ”Ny Medicin til Børn med Kræft” på Rigshospitalet, som i 2013 blev til med midler fra Børnecancerfonden.

Overlæge, Thomas Leth Frandsen, Rigshospitalet, støttet med 1.500.000 kr

Hjernetumor operation

Frikøb af overlæge og klinisk lektor til forskning i ALL-leukæmi

Forsker, overlæge og klinisk lektor står bag vigtige resultater inden for behandling af leukæmiformen ALL og frikøbes med projektet til fortsat forskning i ALL, med særligt fokus på virkningen af enzymet asparaginase, stoffets akutte bivirkninger og varige senfølger.

Overlæge, ph.d. og klinisk lektor, Birgitte Klug Albertsen, Aarhus Universitetshospital, støttet med 558.000 kr.

Sikring af Dansk BørneCancer Register

Dansk BørneCancer Register (DBCR) er en landsdækkende database, der monitorerer kvaliteten af børnekræftbehandlingen i Danmark. Med projektet sikres midler til fortsat indhentning og indtastning af data, så registret bevarer samme høje datakvalitet til brug for forskning i børnekræft fremadrettet.

Overlæge, Lisa Lyngsie Hjalgrim, Rigshospitalet, er støttet med 458.000 kr.

Immunsystemets rolle for udvikling af leukæmi hos børn med medfødt knoglemarvsdefekt

Børn med medfødt knoglemarvsdefekt er i høj risiko for at få leukæmi. Studiet undersøger immunsystemets rolle for udviklingen af leukæmi, hos disse børn, ved at opsamle detaljerede data om immunforsvarets celler og signalstoffer i knoglemarven hos børnene. Data kobles til signalstoffer og mutationer i børnenes blod. Studiet kan på sigt medvirke til at stoppe udvikling af leukæmi på et tidligt stadie.

Senior scientist, MSc, Ph.D., Nina Øbro, Rigshospitalet, støttet med 245.100 kr.

Støt nu Støt Børnecancerfonden

Støt os

Børnecancerfonden er en selvstændig fond, der er 100% afhængig af støtte fra private.

Vælg beløb:

Du støtter:

  • Familier og deres syge børn
  • Forskning
  • Vidensdeling