Når ens barn får kræft og skal i behandling, opstår der for de fleste familier et behov for orlov og sikring af forsørgelsesgrundlaget. Mange oplever også, at behandlingsforløbet medfører mange ekstra udgifter typisk til bl.a. transport, medicin, mad, ekstra vask mm.

Når børnekræft bliver en del af familielivet, har det konsekvenser for søskende til det syge barn. Søskende reagerer forskelligt på det forandrede familieliv, men en del oplever udfordringer i deres hverdag. Som forældre kan det være svært at finde ressourcerne, tiden og overskuddet til at støtte søskende i en tid præget af krise og store forandringer. I artiklen beskriver vi nogle af de udfordringer søskende kan opleve og hvad man kan gøre for at støtte dem.

Når et barn i førskolealderen får kræft, påvirker det hele familiens hverdag. Et tæt samarbejde mellem forældre og barnets daginstitution kan være en vigtig støtte – både under og efter behandlingen. I artiklen beskriver vi vigtigheden i tværfagligt samarbejde, når børn får kræft. "Jeg har erfaret, at stort set alle forældre og daginstitutioner gerne vil samarbejde – men det kan være svært at finde ud af hvordan" – Laila Uhrskov Hansen, socialpædagog.

Når et barn får kræft, ændres hele familiens hverdag markant. Mange børn oplever længere perioder væk fra skolen. Både sygdommen og det efterfølgende fravær kan føre til, at barnet mister kontakten til sine venner – hvilket kan øge risikoen for ensomhed og social isolation. Samtidig kan fraværet betyde, at barnet kommer fagligt bagud [1-3]. Heldigvis findes der mange muligheder for støtte og tiltag der kan hjælpe barnet til at vedligeholde kontakten til skolen i behandlingsperioden. 

Når et barn får en alvorlig sygdom som kræft, påvirker det ikke kun barnets helbred, men også skolegangen og de sociale relationer [1]. Det danske skolesystem tilbyder forskellige former for støtte, som skal sikre, at barnet fortsat kan modtage undervisning og bevare tilknytningen til sin klasse under længerevarende perioder med skolefravær [2].

Kræft påvirker ikke kun barnets helbred – det kan også gå ud over evnen til at bevæge sig. Fysisk aktivitet, tilpasset barnets dagsform, kan styrke både kroppen, trivslen og muligheden for at deltage i hverdagen. Læs hvordan fysisk aktivitet kan blive en naturlig del af behandlingen.

Når et barn bliver alvorligt sygt har det vidtrækkende konsekvenser for både barn og familie. Hverdagen er pludselig ændret og præget af angst, uvished og uro. Der er mange ting, som bliver svære, når overskud og tid ikke længere er en selvfølge.   Der er rigtig meget, du kan gøre for at hjælpe, men husk at ingen situationer er ens, og at det naturligvis er vigtigt at være meget opmærksom på den enkelte families behov.

Kjeld Schmiegelow er tidligere overlæge og professor i børnekræft på BørneUngeKlinikken på Rigshospitalet. Han står dagligt med patienter, som har en gennemsnitsalder på tre-fire år, og deres forældre, der frygter at miste et barn. I et interview med ”Dagens Medicin” fortæller Kjeld Schmiegelow om de to meget forskellige situationer, som han med årene har lært at navigere imellem: Diagnosesamtalen og den resterende kommunikation under et langt behandlingsforløb.

Søskende er en gruppe, som ofte bliver overset. Ikke fordi forældrene er dårlige forældre, men fordi det syge barns behandling naturligt kommer i fokus sammen med alle de tanker og følelser, der følger med at have et barn i kræftbehandling.

Ofte står venner og netværket på sidelinjen og vil meget gerne hjælpe uden helt at vide hvordan. Mange er bange for at deres gode intentioner kan virke påtrængende, mens andre har svært ved at se, hvordan og hvad, de kan hjælpe med. Derfor hører vi hos Børnecancerfonden ofte, at det ender med et velment ”Ring endelig hvis der er noget, vi kan hjælpe med”.

Bedsteforældre står i en situation, hvor de oplever dobbelt-sorg. De befinder sig på sidelinjen og ser, at deres børn er ulykkelige samtidig med, at de er bekymrede for både deres barn og børnebørn.

Det er svært, når hverdagen ændres og nye roller skal indtages. Ofte tager én af forældrene orlov og mister den voksenkontakt og de udfordringer, der er ved at have et job. Den anden forælder får ikke de samme informationer og kontakt til behandlerne, som den medindlagte forælder, da de ikke er til stede ved alle stuegange, behandlinger osv.

Alle sygdomsforløb er individuelle, ligesom enhver familie er forskellig og har hver deres måde at gøre tingene på. Personalet på hospitalet er meget behjælpelige med at rådgive om, hvordan du som forælder bedst muligt taler med dit barn om sygdommen og det, som skal ske.

”Når jeg tænker tilbage på at være far til et kræftsygt barn, så handlede hverdagen i høj grad om at få løst logistikken og de problemer, der opstod. Derfor har jeg skrevet de 14 vigtigste råd ned, jeg gerne selv ville have modtaget.” -Ola Ringdahl

Når et barn får kræft, følger en lang periode med usikkerhed og ventetid, medicin, bivirkninger, et helt nyt sprog på hospitalet og en ny hverdag. En børnekræftdiagnose har store konsekvenser for hele familien.

- en vejledning til forældre.

Denne pjece omhandler børn og unge med kræfts risiko for at få infektioner, samt hvorledes vi forebygger det. Risiko for alvorlige infektioner er størst hos de børn og unge, der har kræft i knoglemarv eller lymfesystem eller dem, der får højdosis kemobehandling.