Artiklen er forfattet af psykolog og ph.d. Hanin Salem, august 2026
En dobbelt bekymring
Bedsteforældre til børn med kræft bliver lige så påvirkede af situationen som barnets forældre. Det er en dobbelt sorg både at være vidne til, at ens barnebarn er sygt, og at se sit eget barn gennemgå et kræftforløb med sit barn. Samtidig bliver hele familiens liv sat på pause. På trods af stor omsorg for børnebørnene kan bedsteforældre have det svært med at finde deres rolle under og efter sygdomsforløbet. Samtidig kan de være usikre på, hvordan de bedst håndterer situationen (1).
En vigtig rolle i en svær situation
Tidligere forskning i bedsteforældres roller, behov og reaktioner, når et barnebarn får kræft, understøtter den svære situation, bedsteforældre befinder sig i (2-5). Studierne viser samtidig, at bedsteforældrene generelt spiller en værdifuld rolle og har en positiv betydning for familiens tilværelse.
Det kan imidlertid være vanskeligt for bedsteforældrene at håndtere barnebarnets kræftsygdom. Udfordringerne kan blandt andet hænge sammen med deres egne sygdomme og med, at de sammenligner kræftsygdomme hos børn med kræftsygdomme hos ældre – herunder sandsynligheden for ikke at overleve (5).
Behovet for information
Forskningslitteratur peger på et betydeligt informationsbehov blandt bedsteforældre til børn med kræft. Studier viser, at bedsteforældrene særligt efterspørger information om (3)
- barnets overlevelseschancer (81,6 %)
- risikoen for senfølger efter behandlingen (81,6 %)
- de forskellige behandlingsfaser og deres betydning (72,4 %). Informationsbehovet omfatter imidlertid ikke kun viden om behandlingen og mulige senfølger. Bedsteforældre efterspørger også viden om, hvordan sygdommen påvirker resten af familien og forældrenes parforhold. Derudover har de behov for viden om deres egen rolle i sygdomsforløbet (3).
Barnets forældre kan imidlertid have svært ved at give den nødvendige information videre (1,3). Det kan blandt andet skyldes, at forældrene
- har svært ved at genfortælle indholdet af lægesamtalerne, fordi samtalerne er overvældende og vanskelige at skulle gengive
- forsøger at skåne bedsteforældrene
- selv har brug for at finde fodfæste i situationen
- ikke har overskud til også at rumme bedsteforældrenes bekymringer.
Manglende information kan skabe afstand
Når bedsteforældre mangler information fra forældrene, kan de blive usikre på, hvilken rolle de skal tage. Nogle vælger derfor at træde lidt tilbage eller vente på, at forældrene tager kontakt, fordi de ikke ønsker at være en ekstra belastning. Selvom hensigten er at vise omsorg og give familien plads, kan forældrene opleve tilbagetrækningen som manglende interesse eller støtte. Det kan føre til, at forældrene føler sig ubetydelige og ensomme, mens bedsteforældrene føler sig forkerte eller som en byrde.
Når bedsteforældrene påtager sig et stort ansvar
Omvendt kan nogle bedsteforældre påtage sig en stor rolle i familien og sætte deres eget liv på pause for at være fuldt tilgængelige. Denne omsorg kan være meget værdifuld for familien. Samtidig er det vigtigt, at bedsteforældrene også passer på sig selv og holder pauser, så de ikke lider af omsorgstræthed.
Mit bedste råd – af psykolog og ph.d. Hanin Salem
”Man skal huske, at det er svært for både forældre og bedsteforældre at vide, hvad familien har brug for, da det ændrer sig konstant.
Jeg har snakket med hundredvis af forældre til børn med kræft, og ofte kan bedsteforældres overforsigtighed eller forsøg på tankelæsning spænde ben for den hjælp, der kan bidrage mest.
Nogle gange kan den største hjælp være praktisk, ikke følelsesmæssig. Ud over at påtage sig opgaver, som man ved er en hjælp, f.eks. at aflevere/hente søskende fra skole eller fritidsaktiviteter eller bare lave mad til fryseren, vil jeg klart anbefale at spørge: “Hvad har I brug for NU?” Følelsesmæssigt kan nogle forældre have mest brug for én, der lytter, og én, der tilbyder en pause.
Bekymringerne og magtesløsheden gør, at man får behov for at få så meget information som muligt. Det er vigtigt både at begrænse, hvor meget man dyrker bekymringerne og informationen, og at holde sig til anerkendte kilder og fakta om den konkrete sygdom, da der er stor forskel.
Derudover er det en god idé at snakke med det andet bedsteforældresæt. Det er både for at bruge de ressourcer, man har, og for at undgå omsorgstræthed. I samarbejde med forældrene har jeg lavet en konkret liste over gode råd (se nedenstående).”
Når der er to sæt bedsteforældre
De to sæt bedsteforældre – på henholdsvis morens og farens side – kan have forskellige muligheder for at støtte familien. Nogle bedsteforældre kan opleve, at det andet sæt er bedre til at være der for familien, fordi deres hjælp er mere synlig. Det kan for eksempel være, at de laver mad, køber ind eller henter og bringer barnets søskende m.m.
Det kan gøre det svært for det andet sæt bedsteforældre at se, hvor der er brug for dem. De kan derfor vælge at træde tilbage, fordi de forventer, at familien allerede får den nødvendige hjælp. Forældrene kan imidlertid opfatte tilbagetrækningen som manglende interesse eller engagement. På den måde kan forskellige forventninger og misforståelser påvirke relationerne i familien og skabe unødig afstand. Det kan derfor være en god idé at tage kontakt til det andet sæt bedsteforældre. På den måde kan I koordinere, hvordan I hver især kan hjælpe familien, og samtidig støtte hinanden i de tanker og situationer, der er forbundet med kræftforløbet.
Hvordan kan bedsteforældre støtte familien?
Bedsteforældres involvering i deres børnebørns hverdag inden kræftforløbet varierer fra familie til familie. Geografisk afstand kan blandt andet have betydning for, hvor tæt en del af hverdagen de har mulighed for at være. Bedsteforældre, der bor langt væk, har derfor ikke nødvendigvis de samme muligheder som dem, der ser deres børnebørn jævnligt. Under et kræftforløb kan både forældre og børn have brug for støtte fra begge sæt bedsteforældre – uanset hvor de bor. Hvis fysisk tilstedeværelse ikke er mulig, kan bedsteforældrene finde andre måder at hjælpe familien og vise deres støtte på.
Her får du nogle gode råd til, hvordan du kan hjælpe:
Praktisk
- Hent medicin fra apoteket
- Lav mad til fryseren. Barnets appetit svinger meget under behandlingen, og hvad barnet kan eller har lyst til at spise, varierer meget. Vær opmærksom på, at forældrene nogle gange må tilbyde mange forskellige retter for at finde noget, barnet har lyst til at spise. Under behandlingen kan familiens sædvanlige madvaner og principper for måltider blive sat på pause, fordi det vigtigste er, at barnet får noget at spise.
- Få et overblik over behandlingsdatoerne, hvis familien ønsker det, og planlæg hjælpen derefter. Du kan for eksempel hjælpe med, at barnets søskende så vidt muligt kan fortsætte deres hverdag.
- Økonomisk støtte (mange forældre går ned i løn eller har ingen eller meget begrænset indtægt på grund af orlov).
- Slå græs eller udfør lignende praktiske opgaver – også selvom du ved, at familien er hjemme. Familien har ikke altid overskud til det praktiske, og følelsen af at være bagud med det praktiske kan give dårlig samvittighed.
- Få datoerne for kontrolbesøg, hvis familien ønsker at dele dem. Så kan du være ekstra til stede for barnets søskende. Især i begyndelsen kan kontrolbesøgene være svære på grund af frygten for tilbagefald.
- Lav en plan for, hvad der skal klares i tilfælde af akut indlæggelse eller tilbagefald.
Socialt
- Hent og bring barnets søskende til skole, fritidsaktiviteter eller legeaftaler.
- Hvis du bor langt væk, kan du besøge familien, når du har mulighed for det, og hjælpe med de praktiske opgaver i hjemmet.
- Hold kontakt til barnets søskende gennem telefon- eller videoopkald.
- Tilbyd at passe barnet eller søskende, så forældrene kan få en pause eller lidt tid alene. Det behøver ikke være i lang tid, og forældrene kan altid vende tilbage, hvis der opstår behov for det. Bekymringen for, at der skal ske noget, kan fylde meget, selvom det ikke nødvendigvis sker.
- Hjælp efter aftale med at informere resten af familien i tilfælde af et tilbagefald eller en akut indlæggelse.
- Spil et spil, eller gå en tur med barnet eller søskende. Det behøver ikke at være et stort arrangement – tiden og nærværet i sig selv vil ofte blive værdsat.
Følelsesmæssigt
- Tal med forældrene om, hvordan de taler med barnet om kræftsygdommen. Mange forældre får lyst til at skåne barnet, men barnet har brug for information, der kan mindske forvirring og frygt. Brug derfor så vidt muligt de samme ord og forklaringer som forældrene.
- Lyt, og giv forældrene plads til at reagere, uden at du samtidig deler dine egne behov, når følelserne er stærke. Det er dog vigtigt, at du finder et andet tidspunkt, et passende sted og nogen, du kan tale med om dine egne reaktioner.
- Forsøg at være rolig og tilgængelig i svære situationer, også når de er vanskelige at være vidne til. Hvis barnet for eksempel får en kraftig følelsesmæssig reaktion, kan du trække dig lidt tilbage og give barnet plads. Når situationen er faldet til ro, kan du igen tage kontakt og foreslå, at I laver noget sammen.
- Fortæl familien, at du står til rådighed. Ofte er følelsen af tryghed og visheden om, at du er der, det vigtigste.
Du skal også passe på dig selv! Her er forslag til dig som bedsteforældre:
- Fortsæt med at tage din medicin, få hvile og søvn, så du har energi til at støtte dit barn og barnebarn.
- Bevar kontakten til dine venner, og tal med dem om, hvordan du har det. – Fortsæt så vidt muligt med din hverdag. Det er værdifuldt at stå til rådighed for familien, men familien ved ikke altid, hvornår der bliver brug for din hjælp. Du behøver derfor ikke aflyse dine egne planer for at vente.
- Få information om børnekræft fra hospitalet, Børnecancerfonden eller Kræftens Bekæmpelse. Pas på, hvad du læser på internettet – børnekræftsygdomme er meget forskellige.
- Undersøg, om der findes en støttegruppe for pårørende, som du kan deltage i.
- Tal med det andet sæt bedsteforældre. Mange oplever det som en støtte at tale med nogen, der står i en lignende situation og deler den samme sorg.
- Gå en tur eller læs en bog for at holde en pause fra tankerne.
- Husk, at det er i orden at sige nej, hvis du ikke har overskud eller mulighed for at hjælpe.
Støttemuligheder for bedsteforældre
Børnecancerfonden tilbyder FAMOS (FAMily-Oriented Support), som er et evidensbaseret og systematisk psykologisk tilbud, der hjælper og giver forældre konkrete redskaber og videomateriale til håndtering af livet efter kræft (6). FAMOS er et behandlingstilbud i hjemmet til begge forældre i løbet af det første år efter et afsluttet børnekræftforløb. Det er et fast forløb bestående af syv samtaler med fokus på, hvordan kræften har påvirket familien, samt hvordan man håndterer livet efter kræft. På nuværende tidspunkt findes der ikke et systematisk psykologisk tilbud specifikt til bedsteforældre til børn med kræft, selvom bedsteforældre som regel er de nærmeste pårørende til familien.
I forbindelse med FAMOS er der derfor blevet udviklet et kortere forløb til bedsteforældre, FAMOS for bedsteforældre. Forløbet består af tre samtaler med fokus på, hvordan bedsteforældrene selv er blevet påvirket, og hvordan de bedst muligt kan støtte familien. Pilotprojektet inkluderede seks sæt bedsteforældre (i alt 12 personer), hvor de blev tilbudt samtaler i forbindelse med, at deres egne børn fik FAMOS-samtalerne i hjemmet.
Resultaterne fra pilotstudiet viste følgende:
- 45 % oplevede, at samtalerne gav dem et andet indblik i, hvad forældrene havde brug for.
- 63 % kunne genkende uhensigtsmæssige strategier, der førte til misforståelser.
- 45 % fik større indsigt i deres egne håndteringsstrategier.
- 45 % svarede, at de savnede konkrete redskaber til kræftrelaterede situationer.
- 73 % vurderede, at muligheden for at deltage i FAMOS-samtalerne var større, når de foregik i hjemmet.
- 91 % ville anbefale FAMOS til andre bedsteforældre.
Kontakt Psykolog Hanin Salem på 31479009 for mere information vedrørende samtalerne.
Referencer
- Wilson, J. L. (2024). An integrative review of grandparents’ experiences in childhood cancer. Journal of Pediatric Hematology/Oncology Nursing, 41(1), 67–77. https://doi.org/10.1177/27527530231194569
- Wakefield, C. E., Drew, D., Ellis, S. J., Doolan, E. L., McLoone, J. K., & Cohn, R. J. (2014a). Grandparents of children with cancer: A controlled study of distress, support, and barriers to care. Psycho-Oncology, 23(8), 855–861. https://doi.org/10.1002/pon.3513
- Wakefield, C. E., Drew, D., Ellis, S. J., Doolan, E. L., McLoone, J. K., & Cohn, R. J. (2014b). “What they’re not telling you”: A new scale to measure grandparents’ information needs when their grandchild has cancer. Patient Education and Counseling, 94(3), 351–355. https://doi.org/10.1016/j.pec.2013.10.030
- Wakefield, C. E., Lin, S., Drew, D., McLoone, J. K., Doolan, E. L., Young, A. L., Fardell, J. E., & Cohn, R. J. (2016). Development and evaluation of an information booklet for grandparents of children with cancer. Journal of Pediatric Oncology Nursing, 33(5), 361–369. https://doi.org/10.1177/1043454215602689
- Kelada, L., Wakefield, C. E., Doolan, E. L., Drew, D., Wiener, L., Michel, G., & Cohn, R. J. (2019). Grandparents of children with cancer: A controlled comparison of perceived family functioning. Supportive Care in Cancer, 27(6), 2087–2094. https://doi.org/10.1007/s00520-018-4468-7
- Salem H, Kazak AE, Andersen EW, Belmonte F, Johansen C, Schmiegelow K, Winther JF, Wehner PS, Hasle H, Rosthøj S, Bidstrup PE (2021). Home-based cognitive behavioural therapy for families of young children with cancer (FAMOS): A nationwide randomised controlled trial. Pediatr Blood Cancer. Mar;68(3):e28853. doi: 10.1002/pbc.28853. Epub 2020 Dec 27. PMID: 33369038.