I 2017 uddelte Børnecancerfonden 39 millioner til de stærke, danske forskningsmiljøer, der de sidste 10-15 år har skabt internationalt anerkendte resultater og øget overlevelsen, så 6 ud af 7 børn overlever i dag. Forskningssygeplejerske Merete Matz er én af dem, som hver dag yder en ihærdig indsats for at helbrede de børn, hvor behandlingen ikke virker.