Børnecancerfondens historie
Henrik Hertz - stifter af Børnecancerfonden
Hernrik Hertz stiftede i 1995 Børnecancerfonden i kampen mod kræft.
Børn skal ikke dø af kræft
”Indtil 1960’erne døde alle børnene jo”
- sådan fortæller pensioneret overlæge, Henrik Hertz, om sin motivation for at stifte Børnecancerfonden.
Det var meget svært at skaffe penge til forskning i børnekræft samt til deltagelse i nordiske og internationale konferencer. Derfor tog Henrik Hertz sagen i egen hånd tilbage i 1995. Han stiftede Børnecancerfonden med det formål at rejse penge til forskning i børnekræft, da det var – og er – det bedste middel mod børnekræft.
Samtidig var det også vigtigt at kunne støtte familierne samt udbrede kendskabet til børnekræftområdet.
Børn rammes af andre og mere aggressive kræftformer end voksne. Det betyder, at den forskning, der foregår i voksenkræft ikke kan overføres til børnekræftområdet. Det kræver et særskilt fokus.
Henrik Hertz lod sin rolle gå i arv
Henrik Hertz tog rollen som frontfigur for børn med kræft, da Danmark i den grad sakkede bagud både i norden og internationalt.
Han byggede hele fundamentet for børnekræftudviklingen og var med til at sikre, at danske børn fik bedre behandling med højere overlevelse til følge. Da tiden var inde til at indstille karrieren, overgav Henrik Hertz stafetten til sin tætte arbejdskollega, lægen og forskeren, Kjeld Schmiegelow, som i dag er en af de førende overlæger og professorer inden for børnekræftområdet herhjemme.
Kjeld Schmiegelow blev den første i Danmark, der fik finansieret et professorat i børnekræft af Børnecancerfonden tilbage i 2006.
"Ordentlig forskning er forudsætningen for ordentlig behandling, og ordentlig behandling er forudsætningen for, at børnene bliver raske."
Sådan siger Henrik Hertz, der har gjort mere end de fleste for at gøre ordene til virkelighed, til Dagens Medicin.
Vigtige forskningsprojekter
Børnecancerfonden har gennem mange år været med til at finansiere en række strategiske forskningsinitiativer inden for både biologisk, klinisk og psykosocial forskning. Forskningen har bidraget til afgørende fremskridt i forståelsen, diagnosticeringen og behandlingen af børnekræft, samtidig med at den har skabt ny viden om, hvordan børn og familier bedst støttes under og efter et kræftforløb.
STAGING – genforskning
Forskere ved i dag, at børnekræft sjældent skyldes de miljøfaktorer, som ofte forbindes med kræft hos voksne. Derfor er der stor interesse for at forstå, hvorfor nogle børn udvikler kræft.
Forskningsprojektet STAGING har til formål at undersøge, om gener kan give os svaret på, hvorfor børn udvikler kræft. De foreløbige resultater viser, at genetiske variationer kan forklare op mod 30 % af tilfældene af børnekræft. Projektet bidrager dermed med vigtig viden om sygdommens årsager og kan på sigt bane vejen for bedre diagnostik og mere målrettet behandling. Børnecancerfonden har gennem årene støttet forskningen med knap 16,8 mio. kr.
5C Konsortiet – hjernetumor
Hjernetumorer fortsat blandt de børnekræftdiagnoser, der har den laveste overlevelsesrate, og børnene er samtidig i særlig høj risiko for alvorlige senfølger som følge af både sygdommen og behandlingen. Diagnosen hører til blandt de mest komplekse former for børnekræft, blandt andet fordi tumorerne ofte er placeret tæt på vitale områder i hjernen, herunder hjernestammen. For at styrke og koordinere forskningen på området har Børnecancerfonden støttet etableringen af 5C (Danish Collaborative Comprehensive Childhood CNS tumour Consortium).
5C er et nationalt forskningskonsortium for Hjernetumor hos børn, som har til formål at styrke og koordinere forskningen indenfor børnehjernetumor i Danmark. Det vil sige, at der fra 5C udspringer mange forskningsprojekter inden for børnehjernetumorområdet. Børnecancerfonden støttede 5C med 12 mio. kr. i 2016. Børnecancerfonden har finansieret adskillige af de tilhørende forskningsprojekter projekter, som relaterer sig til hjernetumorområdet, og som er blevet en del af 5C.
Immunterapi
Et andet gennembrud i børnekræftforskningen er immunterapi. Immunterapi aktiverer kroppens eget immunforsvar for at gøre den i stand til at bekæmpe kræften. I modsætning til fx kemoterapi, så angriber immunterapi ikke kroppens raske celler, men går derimod målrettet efter kræftcellerne.
Børnecancerfonden etablerede det eneste danske pædiatriske center for immunterapi til børn på Herlev Hospital med 6. mio. og har siden givet 2 mio. kr. til andre projekter, der har relation til immunterapi.
ALL-STAR - National opgørelse af senfølger efter leukæmi
Akut lymfoblastær leukæmi (ALL) er den hyppigste kræftform blandt børn og unge. Selvom behandlingen i dag helbreder langt de fleste, kan den samtidig medføre både akutte bivirkninger og alvorlige senfølger.
Omkring halvdelen af de børn og unge, der overlever deres kræftsygdom, lever med mindst én kronisk senfølge. Forskere kender dog ikke det præcise omfang af senfølgekomplikationer hos børnene, alvorligheden af senfølgerne eller den faktiske indflydelse på børnenes livskvalitet.
Det nationale ALL-STAR-projekt undersøger derfor udbredelsen og typen af senfølger hos børn og unge, der har overlevet leukæmi. Samtidig arbejder forskerne på at identificere tidlige risikofaktorer, så senfølger i fremtiden kan forebygges eller reduceres. Siden 2019 har Børnecancerfonden støttet projektet med 12,1 mio. kr.
RESPECT – Et landsdækkende tilbud til børn med kræft.
RESPECT er et rehabiliteringsprogram for børn og unge med kræft. Formålet er at styrke børnenes trivsel under og efter behandlingen ved at understøtte deres tilknytning til klassefællesskabet.
Lærere og klassekammerater får undervisning i børnekræft, så de bedre kan støtte barnet eller den unge under behandlingsperioden og tage imod barnet eller den unge, når det vender tilbage til skolen. Samtidig bliver to raske klassekammerater ambassadører og besøger regelmæssigt barnet eller den unge med kræft på hospitalet. Det hjælper barnet eller den unge med at vedligeholde kontakten til klassen i behandlingsperioden.
RESPECT blev fra 2012 udviklet og afprøvet som et forskningsprojekt med støtte fra Børnecancerfonden på 9,8 mio. kr. De positive resultater fra forskningen dannede grundlag for, at RESPECT i dag er et landsdækkende tilbud til alle børn og unge med kræft i Danmark, finansieret af Børnecancerfonden.
SNITCH – sarkom forskning
Sarkomer er kræft som opstår i kroppens støttevæv særligt i knogler og bløddele. Det er sjældne og alvorlige kræftformer, som kan opstå stort set alle steder i kroppen.
I Danmark har der hidtil manglet en samlet national forskningsstrategi for børn og teenagere med sarkomer, som kan være med til at forbedre overlevelsen. Derfor blev SNITCH etableret som et landsdækkende tværfagligt samarbejde, der samler eksperter på tværs af specialer for at styrke forskningen og forbedre behandlingen af sarkomer hos børn og unge.
Børnecancerfonden har støttet SNITCH med 5.210.000 kr.
Støtte giver resultater
Tilbage i 1995, da Børnecancerfonden blev etableret, indløb en anonym donation på 1 mio. kr., som var rigtig mange penge dengang. Det gav stor motivation og i den grad en økonomisk mulighed for at komme godt fra start.
Generøse donationer, dedikerede medarbejdere, en frivillig bestyrelse samt fondens videnskabelige udvalg har været med til at sørge for, at dansk børnekræftbehandling er kommet på international omgangshøjde med overlevelse og behandling i verdensklasse.
100 % afhængige af støtte
Støtten er kommet fra danskere, fonde, virksomheder, sponsorer og events gennem mere end 30 år. Børnecancerfonden er en selvstændig fond og er 100 % afhængige af støtte udefra. Børnecancerfonden arbejder kun for børn med kræft og deres familier.
Henrik Hertz’ forskningslegat
Der uddeles også et særligt Henrik Hertz’ forskningslegat til en forsker eller en forskergruppe, hvis resultater har gjort en særlig forskel for børn med kræft.