Immunterapi

Kroppens eget forsvar (immunforsvar) kan hjælpe med at bekæmpe kræft

      Støt nu      

Hvad er immunterapi?

Immunterapi er en behandlingsform, hvor man aktiverer kroppens eget immunforsvar for derved at gøre den bedre i stand til at bekæmpe kræft mere effektivt.

I modsætning til fx kemoterapi, der er behandling med cellegifte, kan man med immunterapi udnytte kroppens eget forsvarssystem, så den bliver bedre i stand til at fungere mod kræften.

Modsat hvad mange tror, handler immunterapi ikke om at styrke kroppens eget immunforsvar ved at fordre til en sund og aktiv livsstil. Det er derimod en meget specifik og målrettet, biologisk behandlingsform, der i dag er central ved en række former for kræft. (Netdoktor.dk)

Immunterapi er standardbehandlingen ved både modermærkekræft (malignt melanom) og nyrekræft (cancer renis) og den bruges derudover eksperimentelt ved andre kræftformer som brystkræft (mammacancer), lungekræft (cancer pulmonis), tyktarmskræft (coloncancer), lymfeknudekræft (malignt lymfom) og leukæmi.

Immunterapi er af erfarent sundhedspersonale blevet udråbt til at være en af fremtidens mest lovende behandlingsformer mod forskellige kræfttyper. Der forskes derfor også rigtig meget i immunterapi. (Netdoktor.dk)

I Danmark foregår forskningen hovedsageligt på Herlev Hospital, hvor der findes en særlig forskningsenhed. Du kan læse mere om Nationalt Center for Cancer Immun Terapi (CCIT-DK) her.

Børn med kræft har brug for os voksne

Børnecancerfonden er en privat og selvstændig fond.
Vi har brug for din hjælp, for børn skal ikke dø af kræft.
Støt Børnecancerfonden fast med 25 kr./md., så bliver du en del af styrken for børn med leverkræft.

      Støt nu      

Sådan virker immunterapi

Kræft opstår, når der forekommer en genfejl i en celle, der ikke kan reparere eller destruere sig selv. Dette kan få cellen til at dele sig ukontrolleret og uhæmmet. Kroppens immunforsvar opfatter, at noget ikke er, som det skal være, og forsøger at bekæmpe de syge (maligne) celler. (Sundhed.dk)

Immunforsvaret er dog ofte ikke i stand til at bekæmpe kræften effektivt, da kræftcellerne svækker og lammer immuncellerne. Dette sker, da der er særlige molekyler på kræftceller, der hæmmer netop de immunceller, der skal bekæmpe kræften. Der er flere slags molekyler, der kan hæmme immuncellerne, og det præcise molekyle afhænger sandsynligvis af kræftformen. (Netdoktor.dk)

Derved har kroppen ikke et effektivt forsvarssystem mod kræften, der kan vokse sig større og evt. danne metastaser.

Mens kemoterapi dræber cellerne, der har genfejl, så virker immunterapi ved at (gen-)aktivere bestemte dele af immunforsvaret, så det derved bliver bedre i stand til at bekæmpe kræften. Påvirkningen og aktiveringen af immunforsvaret kan gøres på flere forskellige måder.

Typer af immunterapi

Der findes flere slags immunterapibehandlinger, der påvirker kræftcellerne forskelligt.

En behandling kan gøres ved hjælp af antistoffer eller med målrettet påvirkning af immuncellerne i kroppen. Herunder gennemgås de forskellige metoder.

Immunregulerende antistoffer

Med immunregulerende antistoffer kan man fjerne den ”blokering” eller lammelse, som immuncellerne får fra kræftcellerne.

De immunregulerende antistoffer er målrettet de særlige molekyler på kræftcellerne, der hindrer dem i at bekæmpe dem. Herved kan man aktivere T-cellerne i kroppen tilstrækkeligt til, at de bekæmper kræftcellerne og slår dem ihjel.

Antistofbehandlingen gives intravenøst (med drop).

T-celleterapi

Behandlingen virker ved, at man udtager T-celler fra patienten, hvorefter man aktiverer dem i et laboratorium. Herefter kan man få dem til at formere sig og efterfølgende tilbageføre, den nu større mængde, aktiverede T-celler til patienten.

De tilbageførte celler er udstyrede med en receptor, der gør immuncellerne i stand til binde sig til bestemte typer af kræftceller og slå dem ihjel. (Odense Universitetshospital)

Denne type behandling har vist gode resultater hos eksempelvis børn med leukæmi. Det kan du læse mere om her.

T-celleterapi med genetisk manipulerede T-celler kaldes også for ”CAR-T” (Chimeric Antigen Receptors) celleterapi.

Behandlende kræftvacciner

Med en kræftvaccine kan man gøre immunforsvaret i stand til at genkende kræftceller og dræbe dem. (Netdoktor.dk)

Dette kan lade sig gøre, da kræftcellerne indeholder nogle specifikke proteiner (også kaldet ”antigener”), der kan udtages via en biopsi eller fremstilles i et laboratorium. Proteinerne sprøjtes efterfølgende (i små mængder) ind i kroppen igen, hvorefter de ”vækker” kroppens immunforsvar, der så kan fungere målrettet mod kræftproteinet.

Vaccinen kan først benyttes, når kræften er opstået. Behandlingen er ny og fortsat på et eksperimentalt stadie. Effekten af behandlingsformen er varierende.

Immunaktiverende stoffer

Immunaktiverende stoffer, er som navnet indikerer, signalstoffer, der aktiverer immunsystemet.

Stofferne gives i doser, der er markant højere, end hvad kroppen normalt udsættes for med det formål at påvirke immuncellerne og aktivere dem over en bred kam. Behandlingen retter sig derfor mod hele immunforsvaret og ikke kun kræftcellerne. (Netdoktor.dk)

Signalstofferne gives enten som drop eller indsprøjtninger.

Børn med kræft har brug for os voksne

Børnecancerfonden er en privat og selvstændig fond.
Vi har brug for din hjælp, for børn skal ikke dø af kræft.
Støt Børnecancerfonden fast med 25 kr./md., så bliver du en del af styrken for børn med leverkræft.

      Støt nu      

Immunterapi i behandlingen af kræft

Med immunterapi kan man få kroppens T-celler i immunforsvaret til at lokalisere de syge kræftceller og dræbe dem.

Fordelene ved immunterapi er, at den – i modsætning til fx kemoterapi – ikke angriber kroppens raske celler, men derimod målrettet går efter kræftcellerne (Videnskab.dk). Derudover kan immunterapi medføre en langvarig behandlingseffekt, da immunsystemet har en hukommelse (Lars Bastholt, Odense Universitets Hospital).

Immunterapi er en forholdsvis ny måde at behandle kræft på. Flere forskere vurderer, at det kan være et gennembrud i den måde, som man i dag behandler kræft på. Der foregår derfor en række forsøg med immunterapi målrettet forskellige typer af kræft rundt omkring i verden.

I Danmark bruges immunterapi i behandlingen af kræft især ved modermærkekræft og nyrekræft. Da det er en specialiseret behandlingsmetode, foregår behandlingerne kun på kræftcentrene i Herlev, Odense og Aarhus (Netdoktor.dk).

Immunterapi bruges også som supplement til både kemoterapi og strålebehandling. Patienten kan modtage immunterapien intravenøst (IV), oralt (piller), udvortes (i behandlingen af hudkræft) og intravesikalt (Cancer.gov).

Bivirkninger ved immunterapi

Selvom immunterapi har væsentligt færre bivirkninger end både kemoterapi og strålebehandling (Videnskab.dk), så kan den pågældende behandlingsform, som patienten modtager, godt give bivirkninger.

Immunterapien bliver central i fremtidens kræftbehandling af børn, fordi den virker og har få bivirkninger sammenlignet med andre behandlinger. CAR T-behandlingen, som er vores fokus, har i forsøg opnået sygdomskontrol hos 80-90 pct. af børn med højrisiko leukæmi, der hidtil har haft få chancer for at overleve.”, udtaler Inge Marie Svane, professor på Herlev og Gentofte Hospital og med i styregruppen for det nye Dansk Center for Pædiatrisk Cancer Immunterapi. (Børnecancerfonden)

Børn med kræft har brug for os voksne

Børnecancerfonden er en privat og selvstændig fond.
Vi har brug for din hjælp, for børn skal ikke dø af kræft.
Støt Børnecancerfonden fast med 25 kr./md., så bliver du en del af styrken for børn med leverkræft.

      Støt nu      

Immunterapi virker ved, at man forstærker immunforsvaret og fjerner den lammelse, som kræftcellerne udsætter immunsystemets T-celler for. Med immunterapi kan der være en risiko for, at immunforsvaret simpelthen bliver for stærkt, så det også angriber kroppens raske celler. Dette kan give bivirkninger hos patienten (Cancer.net).

Bivirkningerne kan variere afhængigt af typen af immunterapi, som patienten modtager, kræftformen samt placeringen af denne. Nogle af de mest almindelige bivirkninger ved immunterapi er:

Hudreaktioner

Rødme i huden, tørhed og væskefyldte blærer, er almindelige reaktioner på immunterapi. Hos nogle patienter bliver huden mere følsom overfor dagslys. Huden kan blive irritabel og give anledning til kløe, hvilket kan føre til rifter, som der kan gå betændelse i. Derudover kan der opstå betændelse omkring neglene og negleroden. (Cancer.gov)

Influenzalignende symptomer

Immunterapien kan forårsage influenzalignende symptomer hos patienten. Disse omfatter bl.a. træthed, feber, generel svaghed, kvalme, opkast, svimmelhed samt både højt og lavt blodtryk.

Influenzalignende symptomer forekommer især I den brede immunterapi. Oplever du disse symptomer, er det vigtigt, at du indtager nok væske og søger læge, hvis det du drikker, kommer op igen.

Foruden hudreaktioner og influenzalignende symptomer kan du opleve muskelsmerter, åndenød, hævelser af benene, hovedpine, diarré, hormonforandriger, hoste m.v.

De fleste bivirkninger vil forsvinde af sig selv, mens andre kan være alvorlige og påkræve din opmærksomhed. (Cancer.net)

Der kan være flere bivirkninger ved immunterapi, der kan relateres til både huden, leveren, knoglerne og nyrerne. En bivirkning kan også være diabetes type 2 (Prostatakræftforeningen). Det er vigtigt, at en patient i immunterapibehandling henvender sig til sin behandler, når der konstateres bivirkninger – også selvom de er svage.

Info og yderligere ressourcer:

Denne artikel er skrevet som et generelt overblik over typer af immunterapi, hvordan de virker og hvilke bivirkninger, patienterne kan opleve. Artiklen er ikke udtømmende.

Yderligere ressourcer findes på Børnecancerfonden.dk, hvor du kan finde uddybende information om cyster, behandlingsformer, beretninger fra børn mv.

Støt nu Støt Børnecancerfonden

Støt os

Børnecancerfonden er en selvstændig fond, der er 100% afhængig af støtte fra private.

Vælg beløb:

Du støtter:

  • Familier og deres syge børn
  • Forskning
  • Vidensdeling