Opdateret juni 2026
Forskningen har ikke alene gjort det muligt at helbrede flere børn. Den har også bidraget til mere præcise diagnoser, mere skånsomme behandlinger og en større forståelse af de senfølger, som nogle børn oplever efter sygdommen.
Danske forskere har i væsentlig grad bidraget til denne udvikling, og forskningsresultaterne kommer både behandlingen og plejen af børnene til gavn – nu og i fremtiden.
Stærke forskningsmiljøer er afgørende for at tiltrække dygtige, yngre forskere og for at styrke det nordiske og internationale samarbejde. Det er afgørende for at sikre, at den nyeste viden kommer danske børn til gavn her og nu. Samtidig er det en vigtig forudsætning for at sikre fortsatte fremskridt i behandlingen på længere sigt.
Børnecancerfonden er den enkeltorganisation i Danmark, der har støttet flest forskningsprojekter inden for børnekræft.
Derfor betyder forskning noget for børn med kræft
Forskning har blandt andet gjort det muligt at:
- Helbrede flere børn med kræft
- Tilpasse behandlingen bedre til det enkelte barn
- Mindske risikoen for alvorlige bivirkninger og senfølger
- Opdage tilbagefald tidligere
- Udvikle nye behandlingsmuligheder til børn, hvor standardbehandlingen ikke virker godt nok
Hver gang forskere bliver klogere på sygdommene, kan den viden være med til at forbedre behandlingen for kommende børn med kræft.
30 års kræftforskning redder børn
Meget har forandret sig gennem de seneste 30 år. Danmark har i dag stærke forskningsmiljøer inden for børnekræft, også i international sammenhæng.
En vigtig del af udviklingen er, at langt flere børn i dag behandles efter internationale behandlingsprotokoller. Disse protokoller – som fungerer som fælles retningslinjer for behandling af forskellige kræftdiagnoser – udvikles gennem nordiske, europæiske og internationale forskningssamarbejder.
Protokollerne sikrer, at ny viden løbende integreres i behandlingen, at resultater følges systematisk, og at der skabes grundlag for ny forskning på tværs af landegrænser. Danske læger og forskere bidrager aktivt til både udviklingen af og vidensdelingen omkring disse protokoller. Det betyder, at forældre kan være trygge ved, at børn med kræft i Danmark får behandling baseret på den nyeste og bedste viden.
Børnekræft er samtidig et af de mest forskningsintensive medicinske specialer. Mange børn med leukæmi deltager f.eks. i flere forskningsprojekter under deres behandlingsforløb. Hvert eneste forløb bidrager dermed til ny viden, og lægerne bliver systematisk klogere på sygdommene og deres behandling. Det er særligt vigtigt inden for et område, hvor patientgruppen er relativt lille.
Her er nogle af fremskridtene
Mere målrettet behandling
Genetisk forskning har bidraget til store fremskridt inden for kromosomanalyser og molekylærbiologi. I dag ved lægerne for eksempel, at genetiske variationer i arvematerialet kan påvirke, hvordan børn omsætter kemoterapi. Tilsvarende kan mutationer i kræftcellerne have betydning for, om et barn vil have gavn af målrettet og individuelt tilpasset behandling.
Denne viden gør det muligt at skræddersy behandlingen i langt højere grad til det enkelte barn. Tidligere var behandlingen primært baseret på tumorens type, størrelse og placering samt barnets alder og køn. Sammen med ny viden om senfølger har udviklingen blandt andet betydet, at børn med leukæmi som udgangspunkt ikke længere behandles med stråleterapi.
Flere børn overlever ALL og AML
Danmark hører til de lande i verden, hvor børn med akut lymfoblastær leukæmi (ALL) har de bedste muligheder for at blive helbredt uden tilbagefald. I dag er 93 procent af børn med ALL i live fem år efter diagnosen. Også for den mere aggressive leukæmiform, akut myeloid leukæmi (AML), er der sket markante fremskridt. Her er overlevelsen steget fra 26 procent i 1991 til 87 procent i dag.
Bedre muligheder for børn med neuroblastom
Børn med neuroblastom har i dag bedre chancer for at blive helbredt takket være intensiveret kombinationsbehandling og immunterapi med antistoffer. Det har bidraget til, at overlevelsen er steget fra 40 til 72 procent i perioden 1985-2021.
Stærke resultater inden for knoglemarvstransplantation
Børn med ALL, der får foretaget en knoglemarvstransplantation i Danmark, har den højeste overlevelse i Norden. Samtidig er Danmark blandt de førende lande i Europa, når det gælder overlevelse efter knoglemarvstransplantationer.
Tidligere opdagelse af tilbagefald
Højfølsomme molekylærbiologiske metoder anvendes i dag til at måle restleukæmi og opdage tilbagefald under behandlingen. Det gør det muligt tidligere og mere præcist at vurdere, om børn med AML har behov for en knoglemarvstransplantation, eller om de er i risiko for at få tilbagefald.
Nye behandlingsmuligheder
Danmark har etableret en enhed til afprøvning af ny medicin til børn med kræft. Det giver mulighed for at teste målrettede behandlinger til børn med kræftsygdomme, som er særligt vanskelige at behandle, eller til børn, der ikke har effekt af standardbehandlingen.
Forskning handler også om livet efter kræften
I takt med at flere børn overlever kræft, er der samtidig behov for et øget fokus på det liv, de bliver helbredt til. Børnene gennemgår fortsat lange og komplekse behandlingsforløb og hospitalsindlæggelser, som kan medføre både fysiske og psykiske senfølger.
Udvalgte forskningsprojekter som Børnecancerfonden har støttet
Børnecancerfonden har gennem mange år været med til at finansiere en række strategiske forskningsinitiativer inden for både biologisk, klinisk og psykosocial forskning. Forskningen har bidraget til afgørende fremskridt i forståelsen, diagnosticeringen og behandlingen af børnekræft, samtidig med at den har skabt ny viden om, hvordan børn og familier bedst støttes under og efter et kræftforløb.
STAGING – genforskning
Forskere ved i dag, at børnekræft sjældent skyldes de miljøfaktorer, som ofte forbindes med kræft hos voksne. Derfor er der stor interesse for at forstå, hvorfor nogle børn udvikler kræft.
Forskningsprojektet STAGING har til formål at undersøge, om gener kan give os svaret på, hvorfor børn udvikler kræft. De foreløbige resultater viser, at genetiske variationer kan forklare op mod 30 % af tilfældene af børnekræft. Projektet bidrager dermed med vigtig viden om sygdommens årsager og kan på sigt bane vejen for bedre diagnostik og mere målrettet behandling. Børnecancerfonden har gennem årene støttet forskningen med knap 16,8 mio. kr.
5C Konsortiet - hjernetumorer
Hjernetumorer fortsat blandt de børnekræftdiagnoser, der har den laveste overlevelsesrate, og børnene er samtidig i særlig høj risiko for alvorlige senfølger som følge af både sygdommen og behandlingen. Diagnosen hører til blandt de mest komplekse former for børnekræft, blandt andet fordi tumorerne ofte er placeret tæt på vitale områder i hjernen, herunder hjernestammen. For at styrke og koordinere forskningen på området har Børnecancerfonden støttet etableringen af 5C (Danish Collaborative Comprehensive Childhood CNS tumour Consortium).
5C er et nationalt forskningskonsortium for Hjernetumor hos børn, som har til formål at styrke og koordinere forskningen indenfor børnehjernetumor i Danmark. Det vil sige, at der fra 5C udspringer mange forskningsprojekter inden for børnehjernetumorområdet. Børnecancerfonden støttede 5C med 12 mio. kr. i 2016. Børnecancerfonden har finansieret adskillige af de tilhørende forskningsprojekter projekter, som relaterer sig til hjernetumorområdet, og som er blevet en del af 5C.
Immunterapi
Et andet gennembrud i børnekræftforskningen er immunterapi. Immunterapi aktiverer kroppens eget immunforsvar for at gøre den i stand til at bekæmpe kræften. I modsætning til fx kemoterapi, så angriber immunterapi ikke kroppens raske celler, men går derimod målrettet efter kræftcellerne. Børnecancerfonden etablerede det eneste danske pædiatriske center for immunterapi til børn på Herlev Hospital med 6. mio. og har siden givet 2 mio. kr. til andre projekter, der har relation til immunterapi.
ALL-STAR - National opgørelse af senfølger efter leukæmi
Akut lymfoblastær leukæmi (ALL) er den hyppigste kræftform blandt børn og unge. Selvom behandlingen i dag helbreder langt de fleste, kan den samtidig medføre både akutte bivirkninger og alvorlige senfølger.
Omkring halvdelen af de børn og unge, der overlever deres kræftsygdom, lever med mindst én kronisk senfølge. Forskere kender dog ikke det præcise omfang af senfølgekomplikationer hos børnene, alvorligheden af senfølgerne eller den faktiske indflydelse på børnenes livskvalitet.
Det nationale ALL-STAR-projekt undersøger derfor udbredelsen og typen af senfølger hos børn og unge, der har overlevet leukæmi. Samtidig arbejder forskerne på at identificere tidlige risikofaktorer, så senfølger i fremtiden kan forebygges eller reduceres. Siden 2019 har Børnecancerfonden støttet projektet med 12,1 mio. kr.
RESPECT – Et landsdækkende tilbud til børn med kræft
RESPECT er et rehabiliteringsprogram for børn og unge med kræft. Formålet er at styrke børnenes trivsel under og efter behandlingen ved at understøtte deres tilknytning til klassefællesskabet.
Lærere og klassekammerater får undervisning i børnekræft, så de bedre kan støtte barnet eller den unge under behandlingsperioden og tage imod barnet eller den unge, når det vender tilbage til skolen. Samtidig bliver to raske klassekammerater ambassadører og besøger regelmæssigt barnet eller den unge med kræft på hospitalet. Det hjælper barnet eller den unge med at vedligeholde kontakten til klassen i behandlingsperioden.
RESPECT blev fra 2012 udviklet og afprøvet som et forskningsprojekt med støtte fra Børnecancerfonden på 9,8 mio. kr. De positive resultater fra forskningen dannede grundlag for, at RESPECT i dag er et landsdækkende tilbud til alle børn og unge med kræft i Danmark, finansieret af Børnecancerfonden.
SNITCH – sarkom forskning
Sarkomer er kræft som opstår i kroppens støttevæv særligt i knogler og bløddele. Det er sjældne og alvorlige kræftformer, som kan opstå stort set alle steder i kroppen.
I Danmark har der hidtil manglet en samlet national forskningsstrategi for børn og teenagere med sarkomer, som kan være med til at forbedre overlevelsen. Derfor blev SNITCH etableret som et landsdækkende tværfagligt samarbejde, der samler eksperter på tværs af specialer for at styrke forskningen og forbedre behandlingen af sarkomer hos børn og unge.
Børnecancerfonden har støttet SNITCH med 5.210.000 kr.
Senfølger fylder mere
Stadig flere børn overlever kræft. Men omkring halvdelen oplever varige bivirkninger efter behandlingen eller udvikler senfølger senere i livet. Det kan påvirke deres muligheder i livet og betyde, at de ikke har de samme forudsætninger som deres jævnaldrende.
Senfølger kan blandt andet være nedsat frugtbarhed, indlæringsvanskeligheder, hormonforstyrrelser og organskader. Tidligere børnekræftpatienter har desuden en øget risiko for at udvikle nye kræftsygdomme senere i livet.
Derfor er forskningen i senfølger blevet styrket i de senere år.
Der er desværre børn, som ikke overlever kræft, og mange lever med senfølger efter behandlingen. Men forskningen flytter grænserne år for år. Hver ny opdagelse bringer os tættere på målet om, at alle børn skal overleve til et liv med færrest mulige senfølger.
