Alt, hvad vi ved om børnekræft

Akut Promyelocyt Leukæmi (APL) er en selvstændig form for akut myeloid leukæmi (AML).

Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige kræftform hos børn. Kronisk myeloid leukæmi (CML) er derimod en meget sjælden og meget langsomt udviklende form for blodkræft.

Hæmofagocytisk lymfohistiocytose (HLH) har ikke noget dansk navn. Direkte oversat betyder navnet, at der er for mange af de store celler fra immunforsvaret, og at de spiser blodets celler.

I Danmark er der hvert år cirka 40 børn og unge der får diagnosticeret en tumor i hjerne eller rygmarv. Disse tumorer udgør 25 % af alle kræfttilfælde hos børn og unge. Forekomsten har været stabil de sidste 30 år.

ALL hos børn under et år (herefter kaldet spædbarns ALL) er meget sjælden. Der forekommer kun nul til to tilfælde per år i Danmark.

Wilms’ tumor (nefroblastom) er en form for kræft i nyren, som i 1899 blev beskrevet af den tyske læge Marx Wilms. Sygdommen forekommer kun – eller næsten kun – hos børn og findes oftest hos små børn i alderen et til fem år.

Svulster i bløddelene udgår fra muskelvævet eller musklernes støttevæv. Den hyppigst forekommende bløddelssvulst er rhabdomyosarkom. Ondartede bløddelssvulster er en sjælden sygdom, som udgør fem til seks procent af alle kræfttilfælde hos børn.

Retinoblastom er en børnecancer, som opstår i øjets nethinde. Så godt som alle tilfældene konstateres før skolealderen og de fleste inden for de første leveår.

Osteosarkom er den hyppigste form for knoglekræft hos børn og unge. I Danmark diagnosticeres hvert år ca. fem tilfælde hos børn under 15 år. Sygdommen er hyppigst hos større børn og unge og optræder ofte i forbindelse med pubertetens vækstspurt.

Lymfom (lymfeknudekræft) er den tredje hyppigste kræftform hos børn og unge og optræder med stigende hyppighed op gennem barnealderen.

Neuroblastom er den hyppigste svulstform uden for hjernen hos børn. Neuroblastom udgår ofte fra nerveceller lokaliseret i binyrerne, men sygdommen kan også findes i de nerveceller i nervesystemet.

Der findes ikke noget dansk navn for myelodysplastisk syndrom (MDS). Ordet myelodysplasi betyder at cellerne i knoglemarven ser forkerte ud. Nogle patienter med MDS udvikler akut leukæmi, derfor er tilstanden tidligere blevet kaldt præleukæmi (det vil sige et forstadie til leukæmi).

Sygdommens navn refererer til den tyske læge Dr. Langerhans, som har beskrevet de for sygdommen typiske celler. Indtil de seneste år har der hersket stor forvirring om sprogbrug og inddeling af Langerhans celle histiocytose (LCH), der tidligere blev benævnt histiocytosis X. Sygdommen har ikke noget dansk navn.

Kimcelletumorer – eller germinalcelletumorer – opstår fra kimceller, dvs. de celler, som er udgangspunkt for dannelsen af ægceller hos piger og sædcellerne hos drenge. 

Lymfom (lymfeknudekræft) er den 3. hyppigste kræftform hos børn og unge og optræder med stigende hyppighed med alderen.

Tumorer i hjerne og rygmarv udgør 25% af alle kræfttilfælde hos børn og unge, og i Danmark diagnosticeres årligt cirka 40 tilfælde. 

Ondartede levertumorer (hepatoblastom og hepatocellulært carcinom) er meget sjældne hos børn. Der diagnosticeres et til fem nye tilfælde årligt hos børn under 15 år i Danmark.

Ewing sarkom er en kræfttype, som kan udgå fra knogler eller fra bindevæv. Sygdommen er opkaldt efter amerikaneren James E. Ewing. Sygdommen er sjælden.

Akut myeloid leukæmi (AML) udgør ca. 15 procent af de akutte leukæmier hos børn, det vil sige, at der i Danmark hvert år er ca. seks børn, som får AML. Sygdommen rammer børn i alle aldersklasser og ses lige hyppigt hos piger og drenge.

Ved leukæmi vokser de ondartede celler “uhæmmet” i knoglemarven, fortrænger den normale knoglemarv og fremkalder dermed symptomer på knoglemarvssvigt.