Immunterapi

Immunterapi er en behandlingsform, hvor man aktiverer kroppens eget immunforsvar for at gøre det i stand til at bekæmpe kræft mere effektivt. I modsætning til fx kemoterapi angriber immunterapi ikke kroppens raske celler, men går målrettet efter kræftcellerne¹.

 Immunterapi er blevet udråbt til at være en af fremtidens mest lovende behandlingsformer – også mod børnekræft. Der forskes derfor rigtig meget i immunterapi til børn med kræft. I Danmark foregår forskningen hovedsageligt på Herlev Hospital, hvor Børnecancerfonden i 2018 bevilgede 6 millioner kr. til oprettelsen af et nationalt center for immunterapi til børn.

Dansk Center for Pædiatrisk Cancer Immunterapi (CIRCUIT) er en del af Nationalt Center for Cancer Immun Terapi (CCIT-DK), som du kan læse mere om her.

Kræft opstår, når der forekommer en genfejl i en celle, der ikke kan reparere eller destruere sig selv. Det kan få cellen til at dele sig ukontrolleret og uhæmmet. Kroppens immunforsvar opfatter, at noget ikke er, som det skal være, og forsøger at bekæmpe de syge (maligne) celler².

Immunforsvaret er dog ofte ikke i stand til at bekæmpe kræften effektivt, da kræftcellerne svækker og lammer immuncellerne. Det sker, fordi særlige molekyler på kræftcellerne hæmmer netop de immunceller, der skal bekæmpe kræften. Der er flere slags molekyler, som kan hæmme immuncellerne, og det præcise molekyle afhænger sandsynligvis af kræftformen³. Derved har kroppen ikke et effektivt forsvarssystem mod kræften, der kan vokse sig større og evt. danne metastaser.

Mens kemoterapi dræber celler, der har genfejl, så virker immunterapi ved at (gen-)aktivere bestemte dele af immunforsvaret, så det bliver bedre i stand til at bekæmpe kræften.

Der findes flere slags immunterapibehandlinger, der påvirker kræftcellerne forskelligt³. Behandlingen sker ved hjælp af antistoffer eller med målrettet påvirkning af immuncellerne i kroppen¹.

Til børn med kræft bruger man primært såkaldt CAR T-celleterapi som beskrevet nedenfor.

CAR T-celleterapi

CAR T (chimeric antigen receptors) er en særlig form for immunterapi, også kaldet adoptive cell transfer (ACT), fordi man bruger barnets egne immunceller til at behandle kræftsygdommen. Forskellige slags ACT-behandlinger er under udvikling, men CAR T-behandlingen er den, som er længst ift. kliniske forsøg.

CAR T-behandling er hidtil kun blevet brugt i forsøg i USA, Canada og få andre lande, men det nye nationale center for immunterapi til børn på Herlev Hospital (CIRCUIT) skal være med til at udvikle behandlingen gennem kliniske forsøg på danske børn med kræft.

Behandlingen har vist gode resultater hos børn med leukæmivarianten ALL, og CIRCUIT vil over de kommende år forsøge at udbrede terapiformen til andre børnekræftsygdomme.

Lægerne forventer, at CAR T-celleterapi vil få stor betydning for børnekræftbehandling i fremtiden, idet den ser ud til både at give børnene færre bivirkninger og gør dem hurtigere raske.

Det udtaler Inge Marie Svane, professor på Herlev og Gentofte Hospital og med i styregruppen for det nye Dansk Center for Pædiatrisk Cancer Immunterapi.

Sådan foregår CAR T-celleterapi

Barnets hvide blodlegemer (T-celler) bliver tilført et gen, som omprogrammerer T-cellerne, så de producerer receptorer på overfladen (CAR T), der genkender og binder sig til et særligt antigen på kræftcellerne. Det gør dem i stand til at bekæmpe kræftcellerne langt mere målrettet, når de sendes tilbage i barnets blodbane.

Når barnets T-celler er omprogrammerede, bliver de dyrket i laboratoriet, indtil man har flere hundrede millioner celler. Denne proces tager ca. to uger. De nye CAR T-celler bliver herefter sat tilbage i barnets blodbane, hvor de deler sig yderligere og målrettet bekæmper kræftceller, der har det særlige antigen. 

Bivirkninger ved CAR T-celleterapi

De kendte bivirkninger til CAR T-behandling er både færre og generelt mindre alvorlige end ved behandling med fx intensiv kemoterapi.

Som med andre kræftbehandlinger kan barnet dog få bivirkninger ifm. CAR T-behandling. Der er typisk tale om mere eller mindre kraftige immunreaktioner, som for hovedpartens vedkommende kan kontrolleres med immundæmpende lægemidler. Du kan læse mere her.