Strålebehandling

Strålebehandling, også kaldet stråleterapi, bruges til at behandle kræft hos både børn og voksne.

Behandlingen virker ved, at kraftige stråler beskadiger kræftcellernes arveanlæg. Det betyder, at nogle af kræftcellerne dør, når de efterfølgende forsøger at dele sig. Strålerne påvirker også nogle af barnets raske celler. De er dog bedre end kræftcellerne til at reparere skaderne og kommer sig derfor bedre efter behandlingen (1-3).

Strålebehandling indgår i behandlingen af nogle former for børnekræft. Om behandlingen er relevant, afhænger af barnets diagnose. Strålebehandling er dog ofte en del af behandlingsforløbet for børn med tumorer i hjernen og for tumorer i bløddelene, bindevæv eller knogler (1).

Gennem de seneste 20 år er overlevelsen blandt børn med kræft forbedret betydeligt. Det skyldes blandt andet udviklingen af mere moderne strålebehandling.

Strålebehandling kan bruges til forskellige formål:

• Primær behandling
• Reduktion af barnets kræfttumor før en operation (neoadjuverende behandling)
• Minimering af risikoen for spredning af tilbageværende kræftceller efter en operation (adjuverende behandling)
• Kombineret behandling sammen med andre behandlingsformer, fx kemoterapi
• Lindring af barnets symptomer ved fremskreden kræft (palliation)

Strålebehandling kan gives med forskellige typer stråler. Ved fotonbehandling bruges røntgenstråler med høj energi, mens protonbehandling er en form for partikelbestråling (3).

Behandling med fotoner

Fotonbehandling er en form for strålebehandling, hvor røntgenstråler med høj energi bruges til at behandle kræft. Behandlingen planlægges, så strålerne dækker det ønskede område, mens det raske væv omkring området skånes mest muligt. Det sker ved hjælp af moderne teknikker, som tilpasser strålingens form og fordeling. Fotonerne stopper dog ikke ved behandlingsområdets grænse, men bevæger sig videre gennem kroppen. Derfor modtager en del af det raske væv bag svulstområdet også en mindre strålingsdosis (9, 10).

Protonbehandling

Stråling med protoner har andre egenskaber end behandlingen med røntgenstråler. Protoner afsætter energi undervejs, men mest nær slutningen af deres bane. Det gør, at strålernes energi hovedsageligt afgives i et bestemt område, som kan placeres, hvor tumoren er lokaliseret i kroppen. Med andre ord betyder det, at man er i stand til at bestråle kræftknuden mere præcist og skåne mere af det omkringliggende raske væv (1, 3, 9).

Når mindre raskt væv bliver bestrålet, kan det mindske risikoen for bivirkninger – især senfølger, som kan vise sig mange år efter behandlingen (1, 3).

Børn og unge med kræft i Danmark kan modtage protonbehandling på Dansk Center for Partikelterapi (DCPT) på Aarhus Universitetshospital. Det nationale protoncenter åbnede i januar 2019 (1).

En højere stråledosis kan øge muligheden for at bekæmpe kræften, men øger samtidig risikoen for skader på barnets raske væv.

Derfor er der grænser for, hvor høje stråledoser børn kan få. Behandlingen skal tilrettelægges, så den bekæmper kræften så effektivt som muligt og samtidig skåner det raske væv mest muligt.

Før behandlingen

Inden barnet får strålebehandling, planlægger sundhedspersonalet nøje hvordan og i hvilken grad strålingen fordeler sig i og omkring svulsten. Planlægningen skal sikre, at barnet får den nødvendige stråledosis, og at strålerne rammer så præcist som muligt. På den måde skånes mest muligt af barnets raske væv for bestråling.

Som led i planlægningen får barnet foretaget scanninger som giver sundhedspersonalet et overblik over kræftvævet og det raske væv i kroppen så de kan definere både kræftvæv og raskt væv på scanningen. Man skal benytte en CT-scanning til beregning af stråledoser, fordi man bruger som kan suppleres med PET/CT-scanning eller MR-scanning (2, 3, 7, 8).

Under behandlingen

Under selve behandlingen skal barnet ligge i præcis samme stilling som ved planlægningen. Strålebehandlingen fordeles ofte på flere behandlinger over nogle uger. Formålet er gradvist at ødelægge kræftcellerne i det område, der bestråles (2). Pauserne mellem behandlingerne giver samtidig de raske celler tid til at reparere sig selv, inden barnet får den næste dosis stråling.

Princippet med at påvirke kræftcellerne over flere doser bruges også, når børn med kræft får kemoterapi. 

Efter strålebehandling

Efter behandlingsforløbet er afsluttet, vil barnet blive indkaldt til kontrol, hvor sundhedspersonalet vurderer, om barnet har brug for yderligere kræftbehandling (3).

En eventuel efterbehandling afhænger af barnets kræftform, behandlingens effektivitet og andre behandlingsformer, som barnet har gennemgået. Det efterfølgende forløb tilrettelægges således individuelt fra barn til barn.

Bivirkningerne ved strålebehandling kan variere fra barn til barn. Bivirkningsbyrden er bl.a. afhængig af, hvor på kroppen strålebehandlingen gives, og antallet af serier (doser), som barnet skal igennem (2, 3). Størstedelen af bivirkningerne forbigående og overstået efter et par uger. Bivirkningerne vil som regel være værst i slutningen af strålebehandlingsforløbet og op til 1-2 uger efter afsluttet behandling (2).

Akutte bivirkninger under og efter strålebehandling omfatter blandt andet:

Hårtab

Strålebehandling kan medføre hårtab i det område, der bestråles. Håret vokser som regel ud igen efter behandlingen, men det kan tage flere måneder (2, 4).

Hudirritationer

Huden i det bestrålede område kan blive rød, tør og begynde at skalle. Nogle hudområder er mere sarte end andre, og der kan også opstå væskende sår. Inden behandlingen får familien vejledning i, hvordan barnets hud bedst beskyttes og plejes (2, 5, 7).

Kvalme

Kvalme opleves typisk ved stråleterapi i hjernen, hoved/hals, rygrad og i mave og tarme. Ved nogle behandlinger gives der forebyggende kvalmebehandling, ligesom barnet også kan få kvalmestillende medicin. Kvalmen kan håndteres ved forebyggende sund kost, motion og et godt væskeindtag (2).

Træthed

Træthed er ligeledes en kendt bivirkning ved strålebehandling (6). Mange børn oplever, at de ikke har samme aktivitetsniveau, som de plejer. Fysisk aktivitet og sund kost kan hjælpe mod træthed/fatigue.

Læs mere om kræftrelateret træthed her.

Senfølger kan udvikle sig måneder til mange år efter strålebehandlingen. De kan påvirke barnets vækst, indlæring og udvikling. I sjældne tilfælde kan der også opstå en ny kræftsygdom senere i livet.

Sundhedspersonale vil give en udførlig information over de forventelige senfølger ved strålebehandlingen.