Strålebehandling

Kraftige røntgenstråler kan slå kræftcellerne ihjel. Behandlingsformen kaldes strålebehandling og bruges til behandling af kræft hos både børn og voksne.

      Støt nu      

17. maj 2021

Stråleterapi bruges til behandling af kræft hos både børn og voksne. For de fleste børn med hjernetumorer er strålebehandling fx en væsentlig del af behandlingen (DCCC Stråleterapi).

Behandling med stråleterapi indebærer, at kroppens celler udsættes for kraftige stråler, der beskadiger kræftcellernes arveanlæg. Når cellerne efterfølgende prøver at dele sig, vil nogle af dem dø i processen. (Børnecancerfonden)

Strålebehandlingen rammer dog ikke kun de syge celler. Også børnenes raske celler bliver påvirket af strålerne. De raske celler er heldigvis bedre til at reparere de skader, som strålerne påfører dem, og de heler derfor bedre, end kræftcellerne gør. (Børnecancerfonden) 

Netop derfor kan stråleterapi være effektiv i behandlingen af kræft hos børn. Ved at bruge små doser stråling over en periode, vil der efter hver behandling være færre kræftceller i det syge barns krop, mens de raske celler når at reparere sig selv, inden barnet får den næste omgang strålebehandling. 

Princippet med at påvirke kræftcellerne i ”serier” eller over flere doser bruges også ved behandling af kræftsyge børn med  kemoterapi.

Børn med kræft har brug for os voksne

Børnecancerfonden er en privat og selvstændig fond.
Vi har brug for din hjælp, for børn skal ikke dø af kræft.
Støt Børnecancerfonden fast med 25 kr./md., så bliver du en del af styrken for alle børn med kræft.

      Støt nu      

Strålebehandlingens anvendelsesområder

30-40 % af børn med kræft stifter bekendtskab med strålebehandling under deres sygdomsperiode. (Børnecancerfonden) 

Strålebehandling kan bruges som/til: 

  • Primær behandling  
  • Reduktion af barnets kræfttumor før en operation (neoadjuverende behandling) 
  • Minimering af risikoen for spredning af tilbageværende kræftceller efter en operation (adjuverende) 
  • Kombineret behandling sammen med andre behandlingsformer, fx kemoterapi 
  • Lindring af barnets symptomer ved fremskreden kræft

Overvejelser ved strålebehandling

Helt grundlæggende er det sådan, at jo højere dosis stråler det kræftsyge barn modtager, desto større chance er der for at fjerne kræften.

Udfordringen er, at med en højere dosis stråler følger også flere skader på barnets raske væv. Derfor er der grænser for, hvor høj en stråledosis man giver til børn med kræft. (Børnecancerfonden) 

Inden barnet modtager stråler, bliver behandlingen planlagt af sundhedspersonalet. Det skal sikre, at barnet får præcis den mængde stråling, der skal til, og at strålerne rammer så præcist, som det er muligt. På den måde kan mest muligt af barnets raske væv undgå bestråling. (Rigshospitalet) 

I forbindelse med planlægningen af strålebehandlingen vil det kræftsyge barn blive scannet. Der foretages både en CT-scanning, en MR-scanning og måske en PET-/CT-scanning. Det giver sundhedspersonalet et overblik over kræftvævet og mulighed for at indtegne kræftvæv og normalt væv i barnets stråleplan. Barnet skal under selve behandlingen ligge præcis, som det gjorde under planlægningen. 

Lægerne kan ramme kræftvævet med en præcision ned til få millimeter, men påvirkning af rask væv kan alligevel ikke helt undgås. Det skyldes både, at der stråles med en ”sikkerhedsafstand” rundt om kræftknuden, så alle kræftceller i området kan blive ramt, og at strålerne går igennem barnets raske væv på vej ind til kræftvævet. (Børnecancerfonden)

Børn med kræft har brug for os voksne

Børnecancerfonden er en privat og selvstændig fond.
Vi har brug for din hjælp, for børn skal ikke dø af kræft.
Støt Børnecancerfonden fast med 25 kr./md., så bliver du en del af styrken for alle børn med kræft.

      Støt nu      

Sådan virker strålebehandling

Ved strålebehandling mod kræft hos børn bruges typisk røntgenstråler, der har en høj energikoncentration (fotoner). De produceres i en strålekanon, hvor elektronerne accelereres op i en energistyrke på flere millioner volt. Elektronstrålen rammer efterfølgende et specielt metal, der omdanner strålerne til røntgenstråler på fx 6 eller 18 millioner volt. Disse bruges mod barnets kræfttumor. (Børnecancerfonden 

Når strålerne har ramt de syge celler, fortsætter de videre i svækket form. Der forekommer derfor også bestråling af barnets raske væv, der ligger bag kræftvævet. Denne påvirkning kan man i et vist omfang begrænse ved at bruge partikelbestråling. Partikelbestråling er en anden type stråler, hvor der ikke bruges fotoner, men derimod protoner. 

Danske børn og unge med kræft vil fremover kunne modtage protonbehandling på Dansk Center for Partikelterapi (DCPT) – et nationalt protoncenter placeret på Aarhus Universitetshospital, som åbnede dørene i januar 2019.  

Stråling med protoner har andre egenskaber end behandlingen med røntgenstråler, hvilket gør, at strålernes energi hovedsageligt afgives i et bestemt punkt, som kan placeres, hvor tumoren er lokaliseret i kroppen. Med andre ord betyder det, at man er i stand til at bestråle kræftknuden mere præcist. Derved kan man skåne det omkringliggende raske væv. Dette har betydning for de bivirkninger man vil opleve efter behandlingen – specielt bivirkninger, der optræder mange år efter behandlingen. (DCCC Stråleterapi)

Bivirkninger ved strålebehandling

Bivirkningerne ved strålebehandling kan variere fra barn til barn. De er bl.a. afhængige af, hvor på kroppen strålebehandlingen gives og antallet af serier, som barnet skal igennem (Sundhed.dk). 

Akutte bivirkninger efter strålebehandling omfatter blandt andet rødme, tørhed og afskalning i det hudområde, der bestråles. Indimellem ses der også væskende sår. Bivirkningerne vil som regel være værst i slutningen af strålebehandlingsforløbet og op til 1-2 uger efter afsluttet behandling. Hårtab er også en kendt akut bivirkning, som kun påvirker det bestrålede område. Hårvæksten vil som regel normaliseres et par måneder efter endt strålebehandling. (DCCC Stråleterapi)

Børn med kræft har brug for os voksne

Børnecancerfonden er en privat og selvstændig fond.
Vi har brug for din hjælp, for børn skal ikke dø af kræft.
Støt Børnecancerfonden fast med 25 kr./md., så bliver du en del af styrken for alle børn med kræft.

      Støt nu      

Efter strålebehandling

Efter behandlingsforløbet er afsluttet, vil I blive indkaldt til kontrol, hvor sundhedspersonalet vurderer, om barnet har brug for yderligere kræftbehandling. 

En eventuel efterbehandling afhænger af barnets kræftform, behandlingens effektivitet og andre behandlingsformer, som barnet har gennemgået. Det efterfølgende forløb tilrettelægges således individuelt fra barn til barn. (Yale Medicine) 

Yderligere information:

Denne artikel er skrevet som et generelt overblik over strålebehandling til børn med kræft. I kan finde yderligere information på Børnecancerfonden.dk: 

Støt nu Støt Børnecancerfonden

Støt os

Børnecancerfonden er en selvstændig fond, der er 100% afhængig af støtte fra private.

Vælg beløb:

Du støtter:

  • Familier og deres syge børn
  • Forskning
  • Vidensdeling