Strålebehandling

Kraftige røntgenstråler kan slå kræftcellerne ihjel. Behandlingsformen kaldes strålebehandling og bruges til behandling af kræft hos både børn og voksne.

      Støt nu      

Strålebehandling bruges til behandling af kræft hos både børn og voksne. Behandlingen indebærer, at kroppens celler udsættes for kraftige røntgenstråler, der beskadiger kræftcellernes arveanlæg. Når disse efterfølgende prøver at dele sig, vil nogle af dem dø i processen. (Børnecancerfonden)

Strålebehandlingen rammer dog ikke kun de syge celler. Også kroppens raske celler bliver påvirket af strålerne. Disse er heldigvis bedre til at reparere skaderne, som røntgenstrålerne påfører dem, og de heler derfor bedre, end kræftcellerne gør. (Børnecancerfonden)

Netop derfor kan røntgenstrålerne være effektive i behandlingen af kræft. Ved at bruge små doser stråling over en periode, vil der efter hver endt strålebehandling være færre kræftceller i kroppen, mens de raske celler, når at reparere sig selv, inden den næste omgang strålebehandling.

Håbet er, at kræftknuden efter endt behandling er forsvundet, mens det raske væv er nogenlunde intakt.

Princippet med at påvirke cellerne i ”serier” eller over flere doser, bruges også ved behandling af kræft med kemoterapi, der ligesom strålebehandling også påvirker kroppens raske celler.

Børn med kræft har brug for os voksne

Børnecancerfonden er en privat og selvstændig fond.
Vi har brug for din hjælp, for børn skal ikke dø af kræft.
Støt Børnecancerfonden fast med 25 kr./md., så bliver du en del af styrken for børn med leukæmi.

      Støt nu      

Strålebehandlingens anvendelsesområder

Mere end halvdelen af alle kræftpatienter modtager strålebehandling som en del af deres behandling. Der bruges strålebehandling mod stort set alle former for kræft og kan også bruges mod godartede tumorer. (Mayo Clinic)

Strålebehandling bruges fx som:

  • Den primære behandling ved kræft
  • Før et kirurgisk indgreb for at reducere kræften (neoadjuvant)
  • Efter et kirurgisk indgreb for at stoppe spredningen af tilbageværende kræftceller (adjuvant)
  • I kombination med andre behandlingsformer, fx kemoterapi
  • Ved fremskreden kræft for at lindre på kræftsymptomerne

Overvejelser ved strålebehandling

Helt grundlæggende forholder det sig sådan, at jo højere dosis stråler patienten modtager, desto større chance er der for at fjerne kræften.

Udfordringen er, at med en højere dosis stråler følger også flere skader på det raske væv. Derfor sætter man ofte også en grænse for, hvor høj stråledosis, man kan give til patienten. (Børnecancerfonden)

Inden patienten modtager strålebehandling, bliver behandlingen planlagt af sundhedspersonalet. Dette skal sikre, at du får præcis den mængde stråling, der skal til, og at de rammer så præcist, som det er muligt. Herved kan mest muligt af det raske væv undgå bestråling. (Rigshospitalet)

I forbindelse med planlægningen af strålebehandlingen vil patienten blive scannet. Der foretages både en CT-scanning, en MR-scanning og måske en PET/CT-scanning. Dette giver sundhedspersonalet et overblik over kræftvævet og mulighed for at indtegne kræftvæv og normalt væv i stråleplanen. Patienten skal under selve behandlingsforløbet ligge præcis, som denne gjorde under planlægningen.

Lægerne kan ramme kræftvævet med en præcision ned til få millimeter, men påvirkning af rask væv kan alligevel ikke helt undgås. Dette skyldes både, at der stråles med en ”sikkerhedsafstand” rundt om kræftknuden, så alle kræftceller i området kan blive ramt, og at strålerne går igennem rask væv på vej ind til kræftvævet. (Børnecancerfonden)

Børn med kræft har brug for os voksne

Børnecancerfonden er en privat og selvstændig fond.
Vi har brug for din hjælp, for børn skal ikke dø af kræft.
Støt Børnecancerfonden fast med 25 kr./md., så bliver du en del af styrken for børn med leukæmi.

      Støt nu      

Sådan virker strålebehandling

Ved strålebehandling mod kræft bruges typisk røntgenstråler, der har en høj energikoncentration (fotoner). Disse produceres i en strålekanon, hvor elektronerne accelereres op i en energistyrke på flere millioner volt. Elektronstrålen rammer efterfølgende et specielt metal, der omdanner strålerne til røntgenstråler på fx 6 eller 18 millioner volt. Disse bruges mod kræften.

Røntgenstrålerne er meget kraftige. Et almindeligt apparat bruger til sammenligning ”kun” energier på 100.000 volt til at tage røntgenbilleder eller til CT-scanning.

Efter at strålerne har ramt de syge celler, fortsætter de videre i svækket form. Der forekommer derfor også bestråling af stråler i det raske væv, der ligger bag kræftvævet. Denne påvirkning kan man i et vist omfang begrænse ved at bruge partikelbestråling. Partikelbestråling er en anden type stråler, hvor der ikke bruges fotoner, men derimod protoner.

Protoner er positivt ladede partikler, der stopper deres fremfærd, når de er trængt et stykke ind i kroppen. Dybden kan man regulere ved at lade dem med forskellige størrelser energi.

Selvom protonbestråling påvirker det raske væv mindre, og derved giver færre bivirkninger og senfølger, så har det indtil for nyligt ikke kunnet lade sig gøre i Danmark. Et protonbestrålingsanlæg er større end en almindelig strålekanon og en del dyrere. Anskaffelsesprisen er typisk flere millioner kroner. (Børnecancerfonden)

Imidlertid er der på Aarhus Universitetshospital i Skejby inden for de seneste par år opbygget et protonanlæg på Dansk Center for Partikelterapi (DCPT). Stråleapparatet er betalt af A. P. Møller Fonden og tilbyder strålebehandling med protoner til danske kræftpatienter. (Aarhus Universitetshospital)

Protonbehandlingen kan også foregå i udlandet, fx på MD Andersson Cancer Center i Houston, Texas.

Bivirkninger ved strålebehandling

Strålebehandling er lokal behandling, hvilket betyder, at du bliver kun bestrålet i det område, hvor kræften er. Eventuelle bivirkninger ved strålebehandlingen vil derfor primært koncentrere sig om det område i kroppen, der har modtaget strålebehandlingen. (Sundhed.dk)

Bivirkningerne ved strålebehandlingen kan variere fra person til person. De er bl.a. afhængige af, hvor på kroppen strålebehandlingen gives, og antallet af serier som patienten skal igennem.

Almindelige bivirkninger ved strålebehandling er (Sundhed.dk):

Træthed

Træthed og slaphed er almindelige bivirkninger og opstår især mod slutningen af en behandling.

Oplever du træthed i forbindelse med strålebehandling, bør du skære ned på arbejde, sociale og sportslige aktiviteter. Du bør sørge for, at du får nok hvile, og at du aflastes med dine daglige opgaver. Sørg for at få nok søvn og frisk luft.

Kvalme

Patienter, der modtager strålebehandling mod kræft, kan opleve kvalme. Forekomsten af kvalme afhænger af, hvilken del af kroppen, der modtager strålebehandling. Kvalme er mest almindelig ved bestråling af hjerne, rygrad, hoved / hals samt mave- og tarmregionen.

Kvalme kan forekomme under hele behandlingen. Nogle oplever, at de får kvalme i starten af behandlingen, mens andre først får kvalme eller appetitløshed senere i forløbet.

Får du kvalme, er det vigtigt, at du påpeger dette over for sundhedspersonalet, da du så kan modtage forebyggende kvalmebehandling. Der findes kvalmestillende medicin, der kan hjælpe dig.

Oplever du at få kvalme, bør du forsøge at spise så normalt som muligt. Spis små måltider fordelt over dagen og undgå både fed og stærkt krydret mad. Indtag 2 liter væske dagligt og spørg sundhedspersonalet, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal spise og drikke. De kan give gode råd om ernæring.

Luftvejsproblemer

Tør hoste og stakåndethed kan være følger af strålebehandling. Orientér sundhedspersonalet hvis du oplever dette, da der kan ordineres hostemedicin m.v.

Diarré

Modtager du strålebehandling målrettet tarmsystemet, kan du opleve, at du får diarré. Denne begynder typisk et par uger efter, at et behandlingsforløb er påbegyndt og aftager igen et par uger efter, at strålebehandlingsforløbet er afsluttet.

Oplever du at få diarré, kan du få udleveret medicin hos sundhedspersonalet, der kan hjælpe dig til et bedre afføringsmønster. Husk at drikke rigeligt med vand, spis varieret, men undgå fed og krydret mad, rå grøntsager, groft brød og kaffe.

Hårtab

Der kan forekomme hårtab i behandlingsområdet. Kønsbehåring og armhulehår kan fx falde af, men det vil ofte komme igen, efter et afslutte behandlingsforløb. Modtager du høje doser af stråler, kan hårtabet blive varigt.

Hudreaktioner

Huden i behandlingsfeltet kan blive påvirket af røntgenstrålerne. Inden en behandling opstartes, modtager du derfor gode råd til, hvordan du bedst muligt kan beskytte din hud i strålefeltet.

Under strålebehandlingen kan du opleve, at huden bliver rød og får karakter af solskoldethed. Hudreaktionerne afhænger bl.a. af, hvor tynd huden er, i det område der bestråles. Jo tyndere huden er, desto lettere irriteret bliver den ved bestråling.

Som med andre bivirkninger er det også her vigtigt, at du orienterer sundhedspersonalet, hvis du oplever hudreaktioner.

Slimhindereaktioner

Slimhinderne kan blive påvirket af strålerne. Disse kan dæmpes vha. af lokalbehandlinger. Dette kan sundhedspersonalet rådgive dig om.

Børn med kræft har brug for os voksne

Børnecancerfonden er en privat og selvstændig fond.
Vi har brug for din hjælp, for børn skal ikke dø af kræft.
Støt Børnecancerfonden fast med 25 kr./md., så bliver du en del af styrken for børn med leukæmi.

      Støt nu      

Efter strålebehandling

Efter dit behandlingsforløb er afsluttet, vil du løbende blive indkaldt til kontrol, hvor sundhedspersonalet kan vurdere, om du har brug for yderligere kræftbehandling, terapi eller rehabilitering.

Den type efterbehandling, som du bliver anbefalet, afhænger af typen af kræft, behandlingens effektivitet og andre behandlingsformer, som du har gennemgået. Det efterfølgende forløb tilrettelægges således individuelt fra patient til patient. (Yale Medicine)

Info og yderligere ressourcer:

Denne artikel er skrevet som et generelt overblik over strålebehandling til kræftpatienter. Yderligere ressourcer og info om behandlingsformer findes på Børnecancerfonden.dk, der går i dybden med emnet:

Støt nu Støt Børnecancerfonden

Støt os

Børnecancerfonden er en selvstændig fond, der er 100% afhængig af støtte fra private.

Vælg beløb:

Du støtter:

  • Familier og deres syge børn
  • Forskning
  • Vidensdeling