Fakta om kræft hos børn

Kræft hos børn

I Danmark får ca. 200 børn fra 0-18 år hvert år kræft. De fleste børn er mellem 1-6 år. Det antal har været konstant siden, man begyndte at registrere kræft hos børn.

Kræft hos børn er den hyppigste dødsårsag hos børn over 1 år – kun overgået af ulykker. Det er en alvorlig sygdom, som kræver en langvarig behandling. Nogle gange strækker den sig over flere år, hvilket betyder, at der hvert år er omkring 300 børn i behandling for kræft.

Det er derfor en chokerende besked og forbundet med mange forskellige følelser at få at vide, at ens barn har kræft. En besked, som har store konsekvenser for både barnet, forældre, søskende, bedsteforældre og det øvrige netværk.

Ligesom hos voksne er kræft hos børn en ondartet sygdom, hvor de syge celler deler sig og spredes i kroppen. De kræftformer børn får er ofte andre former for kræft end hos voksne. Hos børn dominerer kræftsygdomme i de indre organer, hvorimod de klassiske kræftformer hos voksne udgår fra overfladeceller. I modsætning til kræft hos voksne, ved man ikke, hvorfor børn får kræft. Hos voksne skyldes kræft overvejende deres livsstil, mens forskere mener, at flere børn fødes med forstadier til kræft.

Børn får andre kræftsygdomme end voksne. Sygdommene er mere aggressive, og behandlingen derfor mere intensiv. Heldigvis tåler børn generelt mere kemoterapi end voksne.

Leukæmi (blodkræft) er den hyppigste kræftform hos børn (ca. 1/3 af diagnoserne). Herefter er lymfomer (lymfeknudekræft) og hjernetumorer de næst hyppigste.

Børn med kræft behandles med kemoterapi (75 pct.), stråling (20-25 pct.) og kirurgi afhængig af kræftsygdommen. De fleste børn behandles med enten én behandlingsform eller en kombination af to. Enkelte børn behandles med både kemoterapi, stråling og kirurgi.

Ca. 500-600 børn og unge er årligt i behandling for kræft. Fire ud af fem børn med kræft bliver i dag helbredt.

De sidste 10-15 år er antallet af børn, der dør af kræft, reduceret markant. Det skyldes især, at behandlingen med kemoterapi er intensiveret, men prisen er, at den intensive behandling giver børnene en øget risiko for svære bivirkninger og dermed også en risiko for senfølger, der ofte påvirker børnene resten af deres liv. Det er fx nedsat hukommelse, mistet syn, organskader og ikke mindst risikoen for at udvikle en ny kræftsygdom.

30 pct. af børnene får tilbagefald eller forværring af deres sygdom.

De fleste børn bliver behandlet for kræft efter en såkaldt behandlingsprotokol. Protokollerne er baseret på data fra videnskabelige undersøgelser og behandlinger af børn med kræft i Norden og resten af verden. Behandlingsprotokoller fungerer som en skabelon, som barnets behandling starter ud fra, men de tilpasses også det enkelte barns særlige kendetegn og sygdomsforløb for at opnå de bedste resultater.

Der foregår et udbredt samarbejde om behandlingen af børn med kræft både i Skandinavien og internationalt. Eksempelvis bliver alle børn med leukæmi behandlet efter den samme protokol på tværs af de nordiske og baltiske lande.

Data fra behandlingen af alle børn med kræft i Danmark registreres hos Dansk Børnecancer Register. For at kunne forske i kræft hos børn og dermed udvikle behandlingen er det nødvendigt med et grundlag af børn af en vis størrelse. Derfor er både indsamling af data og samarbejde med andre lande vigtigt, da det heldigvis kun er 200 børn om året, der får en kræftdiagnose.

I Danmark er diagnosticering, behandling og kontrol af børn med kræft samlet på fire børnekræftafdelinger på henholdsvis Aalborg Universitetshospital, Odense Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital, Skejby, samt Rigshospitalet.

Forekomst af kræft hos børn

Støt nu Støt Børnecancerfonden

Støt os

Børnecancerfonden er en selvstændig fond, der er 100% afhængig af støtte fra private.

Vælg beløb:

Du støtter:

  • Familier og deres syge børn
  • Forskning
  • Vidensdeling