Børnecancerfondens historie
Henrik Hertz stiftede Børnecancerfonden i kampen mod børnekræft
Børn skal ikke dø af kræft
”Indtil 1960’erne døde alle børnene jo”
Sådan fortæller pensionerede overlæge, Henrik Hertz, om sin motivation for at stifte Børnecancerfonden.
Det var meget svært at skaffe penge til forskning i børnekræft samt deltagelse i nordiske og internationale konferencer. Derfor tog, den nu pensionerede overlæge, Henrik Hertz sagen i egen hånd tilbage i 1995. Han stiftede Børnecancerfonden med det formål at rejse penge til forskning i børnekræft, da det var – og er – det bedste middel mod børnekræft. Samtidig var det også vigtigt at kunne støtte familierne samt udbrede kendskabet til børnekræftområdet.
Børn skal ikke dø af kræft, men det gør de og særligt alvorligt så det ud tilbage i 60’erne.
Børn rammes af andre og mere aggressive kræftformer end voksne, så den forskning, der foregår i voksenkræft kan ikke overføres til børnekræftområdet. Det kræver et særskilt fokus.
Henrik Hertz lod sin rolle gå i arv
Henrik Hertz tog rollen som frontfigur for børn med kræft, da Danmark i den grad sakkede bagud både i norden og internationalt.
Han byggede hele fundamentet for børnekræftudviklingen og var med til at sikre, at danske børn fik bedre behandling med højere overlevelse til følge. Da tiden var inde til at indstille karrieren, overgav Henrik Hertz stafetten til sin tætte arbejdskollega, lægen og forskeren, Kjeld Schmiegelow, som i dag er en af de førende overlæger og professorer inden for børnekræftområdet herhjemme.
Kjeld Schmiegelow blev den første i Danmark, der fik finansieret et professorat i børnekræft af Børnecancerfonden tilbage i 2006.
“Ordentlig forskning er forudsætningen for ordentlig behandling, og ordentlig behandling er forudsætningen for, at børnene bliver raske.”
Sådan siger Børnecancerfondens stifter, som har gjort mere end de fleste for at gøre ordene til virkelighed til Dagens Medicin.
Fødselshjælper
Som med professoratet til Kjeld Schmiegelow, har Børnecancerfonden været fødselshjælper til adskillige store strategiske forskningsprojekter, som har udmøntet sig i mange livsvigtige resultater. En markant øget overlevelse, bedre diagnosticering og behandling af børn med kræft. Det betyder, at 85 % af børnene i dag overlever deres kræftdiagnose.
STAGING – genforskning
Forskerne er meget optaget af at finde ud af, hvorfor børn udvikler kræft, da det jo ikke er miljøfaktorer, der er årsagen. Forskningsprojektet STAGING har til formål at undersøge, om gener kan give os svaret på, hvorfor børn udvikler kræft. De foreløbige resultater har påvist, at vi via generne kan forklare, hvorfor op til 30 % af børnene får kræft. Børnecancerfonden har gennem årene finansieret projektet med knap 16 mio. kr.
Konsortiet mod hjernetumor
Børn med hjernetumorer er stadig den gruppe, der har de dårligste overlevelseschancer og samtidig oplever de mest alvorlige senfølger. Det er en af de mest komplekse diagnoser – særligt på grund af deres placering tæt på hjernestammen. Fonden skabte grundlaget for 5C (Danish Collaborative Comprehensive Childhood CNS tumour Consortium). 5C er et nationalt forskningskonsortium for hjernetumorer hos børn, som har til formål at styrke og koordinere forskningen indenfor børnehjernetumorer i Danmark. Det vil sige, at der fra 5C udspringer forskningsprojekter inden for børnehjernetumorområdet. Fonden stiftede 5C med 12 mio. kr. i 2016. Børnecancerfonden har finansieret adskillige af disse projekter, som relaterer sig til hjernetumorområdet og som er blevet en del af 5C.
Immunterapi
Et andet gennembrud i børnekræftforskningen er immunterapi. Immunterapi aktiverer kroppens eget immunforsvar for at gøre den i stand til at bekæmpe kræften. I modsætning til fx kemoterapi, så angriber immunterapi ikke kroppens raske celler, men går derimod målrettet efter kræftcellerne.
Børnecancerfonden etablerede det eneste danske pædiatriske center for immunterapi til børn på Herlev sygehus med 6. mio. og har siden givet 2 mio. kr. til andre projekter, som har relation til immunterapi.
Henrik Hertz’ forskningslegat
Der uddeles også et særligt Henrik Hertz’ forskningslegat til en forsker eller en forskergruppe, hvis resultater har gjort en særlig forskel for børn med kræft.
Med støtten kom resultaterne
Tilbage i 1995, da Børnecancerfonden blev etableret, indløb en anonym donation på 1 mio. kr., som var rigtig mange penge dengang. Det gav stor motivation og i den grad en økonomisk mulighed for at komme godt fra start.
Generøse donationer, dedikerede medarbejdere, en frivillig bestyrelse samt fondens videnskabelige udvalg har været med til at sørge for, at dansk børnekræftbehandling er kommet på international omgangshøjde med overlevelse og behandling i verdensklasse.
100 % afhængige af støtte
Støtten er kommet fra danskere, fonde, virksomheder, sponsorer og events gennem de sidste 25 år. Børnecancerfonden er en selvstændig fond og er 100 % afhængige af støtte udefra. Børnecancerfonden arbejder kun for børn med kræft og deres familier.
