Forskning

Der er givet økonomisk støtte til, at sygeplejersker fra børnekræftafdelingen og projektsygeplejersker fra Forskningsenden for Børn og Unge med kræft på Aarhus Universitetshospital kan deltage i NOBOS-konferencen 2023 i Lund, Sverige. NOBOS er det nordiske samarbejde mellem sygeplejersker, der arbejder med børnekræft. Konferencen afholdes hvert andet år og er det sted, hvor den nyeste sygeplejeforskning inden for børnekræftområdet bliver delt i Norden.

Forskningsenheden for Børn og Unge med kræft på Aarhus Universitetshospital har siden 2020 fået økonomisk støtte til at afholde et årligt halvdagssymposium, hvor de nyeste forskningsprojekter, sygeplejeprojekter og -resultater bliver præsenteret.

Hvert år afsætter Børnecancerfonden midler, der løbende uddeles til solide skolarstipendier inden for forskning i børnekræft.

Børn med kræft er i risiko for at udvikle livstruende komplikationer – både pga. deres kræftsygdom og pga. behandlingen. 

Kvalme og opkastning er hyppige bivirkninger til behandlingen med kemoterapi hos børn med kræft. Forekomsten af kvalme og opkast varierer dog meget fra barn til barn.

Kemoterapi er en nødvendig del af behandlingen af børn med kræft. Men behandlingen medfører en række alvorlige bivirkninger, herunder svær vævsskade. Det rammer især mavetarmkanalen hårdt.

Diffust infiltrerende ponsgliom (DIPG) og tilsvarende tumorer andre steder i hjerne og rygmarv (diffuse midtlinjegliomer, DMG) er en meget alvorlig kræftform. Næsten alle børn dør fortsat af deres sygdom. De allerfleste inden for 2 år.

Hos børn med hjernetumorer kan det være svært at tage en biopsi af tumoren uden samtidig at beskadige de raske hjerneceller.

Symptomer fra muskler og led forekommer ofte hos børn med leukæmi.

Hvert år bliver ca. 60 børn i Danmark diagnosticeret med en tumor i centralnervesystemet (hjerne og rygmarv). Disse børn har fortsat en dårligere overlevelse end andre børn med kræft.

Et studie med deltagelse af 30 børn med leukæmi undersøger, hvorfor visse leukæmiceller overlever kemoterapi, så børnene får tilbagefald.

Overlevelsen hos børn med leukæmi er steget mærkbart over de seneste årtier. Men prisen har været alvorlige bivirkninger. Både i selve behandlingsforløbet og i form af senfølger hos hovedparten af patienterne.

Overlevelsen ved leukæmi hos børn er forbedret over de seneste årtier. Men behandlingen med bl.a. stamcelletransplantation forårsager alvorlige bivirkninger og senfølger.

Stamcelletransplantation har forbedret prognosen for børn med aggressiv leukæmi. Men forbehandlingen med høje doser kemoterapi og helkropsbestråling giver risiko for alvorlige senfølger.

Kræft er årsag til 20 % af alle dødsfald hos børn over 1 år. De børn, der overlever, er ofte belastede af alvorlige senfølger. 

Projektet er en del af et nordisk forskningssamarbejde om voksenlivet efter børnekræft, ALiCCS. Det vil afdække risikoen for senfølger efter behandling for leukæmiformen ALL.

Hos børn med leukæmi (ALL) og aggressiv lymfekræft (non-Hodgkin lymfom) har sygdommen tendens til at sprede sig til hjerne og rygmarv. Derfor modtager alle børn med disse sygdomme forebyggende kemoterapi. 

Enzymet asparaginase er en vigtig del af behandlingen ved akut lymfoblastær leukæmi (ALL). Lægemidlet har afgørende betydning for at forhindre tilbagefald af sygdommen. Met det er forbundet med alvorlige bivirkninger.

Formålet med projektet er at få en dybere forståelse for de molekylære mekanismer, der spiller en rolle i forbindelse med udviklingen af kræft i hjernen hos børn.

Overlevelsen af kræftsygdomme i barndommen er over de seneste år steget betydeligt. Denne stigning skyldes til dels stamcelletransplantation, der anvendes i behandlingen af højrisiko leukæmi.

Børn med medfødt knoglemarvsdefekt er i høj risiko for at få leukæmi.

Børn med akut myeloid leukæmi (AML), som behandles med kemoterapi, får ofte tilbagefald eller responderer ikke på behandlingen pga. kemoterapiresistens.

Børn og unge, der har haft kræft, beskriver ofte problemer med at huske og koncentrere sig, når deres behandling er afsluttet, og de skal tilbage til hverdagen.

Når et barn diagnosticeres med kræft, forandres og udfordres hele familiens hverdag.

En international forskergruppe under dansk ledelse har defineret de 21 mest alvorlige bivirkninger til behandlingen for leukæmi.

Blodpropper, lever- og hjerneskader er hyppige komplikationer til behandlingen for leukæmiformen ALL hos børn.

Enzymet asparaginase er en vigtig del af behandlingen af leukæmiformen ALL. Det gælder også, når sygdommen har spredt sig til centralnervesystemet (hjerne og rygmarv). Enzymet har dog en del bivirkninger, bl.a. blodpropper i hjernen.

Børn og unge med hjernetumorer er i høj risiko for at udvikle kognitive og psykosociale senfølger.

CMS (cerebellar mutisme syndrom) er en komplikation med alvorlige neurologiske og psykiske forstyrrelser. Komplikationen opstår hos 20 % af de børn, der bliver opereret for en svulst i lillehjernen.

Op mod halvdelen af spædbørn med akut leukæmi har særlige forandringer i genet KMT2A. Børnene er i høj risiko for tilbagefald. 

Gennem en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse vil studiet kortlægge livskvaliteten hos overlevere efter børnekræft.

Stamcelletransplantation har forbedret overlevelsen for børn med leukæmi. Men behandlingen er forbundet med senfølger, fx knogleskørhed.

Børn, som er behandlet med stamcelletransplantation, har øget risiko for at udvikle stofskifteforstyrrelser (metabolisk syndrom). Syndromet er karakteriseret ved en række sygdomme, som kan føre til tidlig åreforkalkning og hjertekarsygdom. 

Børn med kræft, hvor sygdommen enten ikke reagerer på standardbehandlingen, eller hvor sygdommen forværres eller vender tilbage, får foretaget avancerede analyser af arvematerialet i kræftcellerne.

STAGING-projektet har siden midten af 2016 arbejdet for at finde mutationer i arvematerialet hos børn med kræft og i børnenes kræftceller, der kan forklare, hvorfor sygdommen er opstået.

Meget tyder på, at forhold i graviditeten er af afgørende betydning for barnets senere risiko for at udvikle leukæmi. 

Stamcelletransplantation er en effektiv behandling til børn med kræft, hvor kemoterapi alene ikke har tilstrækkelig effekt til at kontrollere kræftcellerne. Men behandlingen giver risiko for en lang række senfølger, bl.a. knogleskørhed eller forstadier hertil fx i form af nedsat knoglemasse. 

Klassifikation og prognose af akut myeloid leukæmi (AML) hos børn hviler på genetiske forandringer, hovedsageligt baseret på forandringer hos voksne.

Et nordisk projekt vil udarbejde retningslinjer for undersøgelse, behandling og opfølgning på børn med osteonekrose (medicinsk udløst knoglecelledød) og venetrombose (blodprop i en vene). Det er alvorlige bivirkninger til behandling af Hodgkin lymfom (lymfeknudekræft).  

Kræftbehandling af drenge kan medføre sterilitet. I dag nedfryses en biopsi fra testiklen inden behandling for at bevare stamceller. Projektet vil udvikle nye metoder til at producere sædceller fra det frosne væv, så sterile drenge får en chance for at blive biologiske fædre. 

Der er givet midler til at gennemgå data fra mere end 3.000 børn med leukæmiformen ALL (2008-2018), der er behandlet efter behandlingsvejledningen ALL2008 i Norden og Baltikum. De anonymiserede data skal indgå i det offentlig-private europæiske ekspertnetværk Harmony mhp. at styrke fremtidens forskning. 

Overlæge og lektor Birgitte Klug Albertsen er international ekspert inden for behandling med kemoterapi-enzymet asparaginase hos børn med leukæmiformen ALL. Hun er blevet frikøbt til forskning mhp. at styrke forskningsmiljøet og sikre, at Danmark fortsat er med i front internationalt. 

Asparaginase er et vigtigt lægemiddel i behandlingen af akut lymfoblastær leukæmi (ALL).

Immunterapi (CAR-T-celleterapi) har øget overlevelsen betydeligt for børn med leukæmiformen, B-ALL. Men ca. 50 % af børnene får stadig tilbagefald. 

Medfødte mutationer i genet NF1 kan føre til udvikling af hjernetumorer hos børn.

Internationale samarbejder er afgørende for børnenes fremtid, da det sikrer adgang til den nyeste viden.

Dansk Børnecancer Register (DBCR) er en vigtig kvalitetsdatabase til brug for forskning i kræftbehandling hos børn og unge i Danmark.

Projektet kan potentielt forbedre overlevelsen af børnekræftsygdomme, inkl. kræft i hjerne og rygmarv. 

Alle børn og unge, der får kræft, skal have adgang til at deltage i åbne internationale behandlingsforsøg som første behandling. Det er visionen bag den nationale klinisk forsøgsenhed (KFE) for børnekræft.

Økonomisk støtte til fortsat etablering og udvikling af Forskningsenheden, Aarhus Universitetshospital.

Enheden ”Ny medicin til børn med kræft” er den første nordiske afdeling for såkaldte fase 1- og fase 2-forsøg til børn med kræft.

Skimmelsvampen invasiv aspergillus (IA) er en livstruende komplikation til behandling mod børneleukæmi.

Psykosocial støtte er afgørende for familier til et barn med kræft. 

Allogen hæmatopoietisk stamcelletransplantation (HSCT) har øget overlevelsen af leukæmi hos børn betydeligt.

Hjernetumorer hos børn omfatter en række undergrupper med meget forskellige behandlingsforløb og prognoser. 

Stamcelletransplantation er en effektiv behandling til høj-risiko leukæmi. Men behandlingen er udfordret af betydelige bivirkninger.

Tyrosinkinase er et enzym i kroppen, der får kræftcellerne til at vokse. En tyrosinkinasehæmmer er et stof, der virker ved at hæmme enzymet, så kræftens vækst bremses.

Mens 90 % af børn med akut lymfatisk leukæmi (ALL) i dag overlever, får 10 % af børnene stadig tilbagefald. Efter tilbagefald er overlevelsen meget dårlig. Formålet med studiet er at udvikle en sygdomsmodel for leukæmi med inspiration fra knoglemarven. Det skal gøre det det muligt for forskerne at studere leukæmicellerne uden for kroppen i et miljø, der efterligner deres naturlige miljø i patienten. 

Op mod 1/3 af børn med akut lymfatisk leukæmi (ALL) udvikler alvorlige allergiske reaktioner mod behandlingen med enzymet PEG-asparaginase. 

Formålet med projektet er at udvikle, teste og evaluere et hjemmebehandlingstilbud med kemoterapi til børn og unge med kræft. Målet er at nedsætte den tid, familien bruger på hospitalet. Det skal mindske stress og splittelse i hverdagslivet med kræftbehandling.

Forhøjet blodsukker hos børn med kræft er forbundet med øget risiko for bl.a. infektioner, en dårligere prognose og alvorlige senfølger.

Projektet INTERACT vil undersøge effekterne af struktureret fysisk træning til børn og unge med kræft under indlæggelse.

Projektet SUPREME vil udvikle og teste en skolebaseret intervention målrettet søskende til børn med kræft.

RESPECT er et nationalt rehabiliteringsstudie der undersøger, om livskvaliteten for skolebørn med kræft kan forbedres ved at bibeholde børnenes tilknytning til klassefællesskabet.

Kræftbehandling af børn medfører mange og lange indlæggelses- og isolationsperioder. For børnene betyder det et nedsat fysisk aktivitetsniveau og manglende udvikling af deres motoriske færdigheder. Projektet RePlay vil gennem leg og bevægelse forbedre den motoriske udvikling og de sociale færdigheder hos børn med kræft i alderen 1-5 år. 

Ph.d.-projektet undersøger, hvordan såkaldte telepresence-robotter kan medvirke til, at børn og unge i behandling for kræft kan bevare den sociale og faglige kontakt til deres skoleklasse.

Sarkomer er en kompleks og sjælden gruppe af bindevævskræft. Sygdommen er karakteriseret ved forsinket diagnostik og intensiv behandling.

Enheden ”Ny medicin til børn med kræft” er den første nordiske afdeling for såkaldte fase 1- og fase 2-forsøg til børn med kræft.

Visse typer af cellegift (kemoterapi) kan angribe kroppens nerver og give anledning til nervebetændelse, også kaldet neuropati.

Bevillingen dækker et 5-årigt halvtids-professorat i børnekræft ved Aarhus Universitet. Birgitte Klug Albertsen forsker bl.a. i akutte bivirkninger og senfølger efter akut lymfatisk leukæmi (ALL).

Studiet vil afdække forekomsten af sacrococcygeale teratomer (SCT) hos børn i Danmark. Det er en sjælden form for tumorer, som ses hos spæd- og småbørn. Projektet vil også belyse kort- og langsigtede behandlingsresultater for børn med SCT. Det skal øge livskvaliteten hos de helbredte børn, hvoraf mange oplever livslange senfølger. 

Studiet er en fortsættelse af det nordiske forskningsprogram SALiCCS. Det undersøger de socioøkonomiske konsekvenser af at have haft en børnekræftdiagnose tidligt i livet.

Hvert 6. barn med kræft har en medfødt mutation, der gør, at de har udviklet sygdommen.

Æggehvidestoffet, asparaginase, er vigtigt for behandlingen af leukæmiformen ALL. Asparaginase kan give allergiske reaktioner. Det kan betyde, at kroppen ødelægger virkningen af lægemidlet uden symptomer.

Ondartet (high-grade) hjernekræft er den mest dødelige form for børnekræft. Hjernekræft er ofte modstandsdygtig over for behandling grundet den molekylære faktor NRF2. Den kan også påvirke patienters modtagelighed over for en ny behandling ved navn onco-viroterapi.