Nationalt forskningsinitiativ skal forbedre behandlingen af sarkomer hos børn og unge

Sarkomer er en fælles betegnelse for en række sjældne og ofte aggressive kræftformer, der opstår i knogler eller blødt væv såsom muskler og sener. Symptomer ved debut kan ofte ligne helt almindelige, fredelige sygdomme og være ret uspecifikke og forbindes derfor ikke med kræft, hvorfor diagnoserne ofte er ret forsinkede.

Hvert år får omkring 20 børn i alderen 0-18 år stillet en sarkomdiagnose i Danmark. Behandlingen er kompleks og består som oftest af kemoterapi, kirurgi og strålebehandling og følger de internationale standarder, som defineres i store, multinationale kliniske forsøg. Behandlingsvarigheden kan være op til flere år. Selvom behandlingen af sarkomer løbende er blevet forbedret, er overlevelsen for en del af patienterne fortsat meget lav. Det gælder særligt patienter, hvor kræftknuden ikke er let tilgængelig for kirurgi, hvor sygdommen har spredt sig på diagnosetidspunktet eller ved tilbagefald af sygdommen.

For at ændre på det har forskere fra hele landet indgået et samarbejde i forskningsinitiativet SNITCH, som Børnecancerfonden over de seneste år har støttet med 5,2 mio. kr. til forskellige projekter.

Den specialiserede diagnostik og behandling varetages af relativt få eksperter ved landets to sarkomcentre i hhv. Aarhus og København. Sarkomers sjældenhed betyder, at det kan være svært at opnå et tilstrækkeligt datagrundlag til større forskningsprojekter. Derfor bygger SNITCH på et nationalt samarbejde mellem forskere og klinikere fra hele landet med ekspertise inden for alle aspekter af diagnostik og behandling.

”For at kunne forstå og forbedre patientforløbene hos børn og unge med sarkomer er det vigtigt at samarbejde både på tværs af landet, internationalt, tværfagligt og sammen med vores kolleger, som behandler unge voksne med sarkomer. Mange af de sygdomme, vi ser hos børn og unge, ser vi også hos unge voksne. Selve kræftbehandlingen defineres jo i internationale forskningssamarbejder, men der er også faktorer i patientforløbet, som afhænger af danske forhold og arbejdsgange, og som vi kan optimere ved en tværfaglig national indsats,” siger ph.d., ledende overlæge, initiativtager og forskningsleder for SNITCH Lisa Lyngsie Hjalgrim.

For at styrke datagrundlaget omfatter forskningen patienter i alderen 0-40 år. Det giver forskerne mulighed for at samle mere viden om sygdommene og undersøge, om en given sarkomtype præsenterer sig forskelligt på tværs af aldersgrupper.

Et af de første studier i SNITCH har undersøgt udviklingen i overlevelsen blandt patienter med knoglesarkomer gennem de seneste 30 år (1).

Forskerne har opbygget et nationalt datasæt med oplysninger om 580 patienter med knoglesarkom fordelt på børn (0-14 år), unge (15-24 år) og unge voksne (25-39 år). Formålet er at skabe et mere detaljeret billede af sygdomsforløb, behandling og overlevelse i Danmark.

”Det var nødvendigt at få et bedre kendskab til, hvordan sygdomspræsentation og overlevelse ser ud blandt børn, unge og unge voksne med knoglesarkom i en dansk kontekst. Den viden, vi i øvrigt har, stammer primært fra andre lande,” forklarer læge og ph.d. Daniel Dybdal.

Resultaterne viser forskelle i overlevelsen mellem aldersgrupperne. Børn og unge med Ewing- og osteosarkom har en generelt bedre overlevelse end unge voksne. Den aktuelle gennemsnitlige femårsoverlevelse er omkring 70 % blandt børn og unge. Selvom overlevelsen er forbedret gennem de seneste årtier, er den fortsat markant lavere end andre børnekræftformer. Resultaterne understreger derfor, at der fortsat er et betydeligt behov for at forbedre behandlingen.

Forskerne peger på flere mulige forklaringer på forskellene i overlevelse mellem aldersgrupperne:

”Der er formentlig mange medvirkende årsager til, at børn og unge har en bedre 5-års-overlevelse end unge voksne. Én mulig faktor kan være sygdommens placering. Unge voksne har oftere sarkomer, som sidder mere skjult – for eksempel i bækkenet, hvilket kan gøre dem vanskeligere at opdage og behandle,” uddyber Daniel Dybdal.

De overordnede fund tyder på, at der er sket en forbedring i overlevelsen blandt børn og unge med knoglesarkom siden 1990, mens overlevelsen blandt unge voksne ser ud til at være stagneret. Disse fund stemmer overens med lignende studier fra andre europæiske lande.

Samlet peger resultaterne på et fortsat stort behov for yderligere forskning, der kan bidrage til udviklingen af mere effektive og skånsommere behandlingsstrategier og forbedre overlevelsen blandt børn, unge og unge voksne med knoglesarkom og forhåbentlig bringe den op på niveau med andre børnekræftsygdomme.

I et andet forskningsstudie har forskerne undersøgt, hvordan patienternes kontakt med sundhedsvæsnet ser ud i årene op til diagnosen (2). Dette studie består af et datasæt på 1524 patienter diagnosticeret med sarkom i perioden 1997-2020.

”Vi ved meget lidt om patienternes forløb før diagnosen. Både biologisk, hvordan sygdommen udvikler sig, og hvordan patienternes vej gennem sundhedsvæsnet ser ud frem mod diagnosen. Derfor ville vi undersøge, om der i registerdata kunne ses mønstre i patienternes kontakt med sundhedsvæsnet – for eksempel besøg hos egen læge, fysioterapeut eller brug af receptpligtig smertestillende medicin inden diagnosen stilles,” siger Daniel Dybdal.

Tidligere studier har ikke kunnet påvise en direkte sammenhæng mellem forsinket diagnose og overlevelse (3). Men man ved, at der er tale om aggressive kræftformer, og at fremskreden sygdom på diagnosetidspunktet medfører en markant ringere prognose. Forskerne har sideløbende til dette studie udgivet en litteraturgennemgang af eksisterende forskning i patienters egne oplevelser af forsinkelser og barrierer i et sarkomforløb (4).

”Det kan være vanskeligt for den praktiserende læge eller en læge i en skadestue, at få mistanke om et sarkom. Det skyldes først og fremmest, at sarkomer er sjældne, og at de ofte viser sig med almindelige og uspecifikke symptomer – som for eksempel smerter i et knæ. Langt de fleste unge patienter, som går til lægen med smerter, har jo ikke en kræftsygdom. Og derfor er det vanskeligt – både for patienten selv og for den praktiserende læge – overhovedet at få mistanken,” fortæller Daniel Dybdal.

Studiet viser, at sarkompatienter havde et ændret mønster i deres brug af sundhedsydelser helt op til to år før diagnosen blev stillet. Det kan blandt andet være flere besøg hos egen læge, fysioterapeut eller øget brug af receptpligtig medicin (2).

Figuren nedenfor er fra den udgivne artikel (2) og viser, hvordan sarkompatienter har en øget sandsynlighed for at søge kontakt med deres egen læge op til flere måneder før de diagnosticeres med sarkom sammenlignet med baggrundsbefolkningen.

”Resultaterne tyder på, at sarkompatienter trods deres forskellighed har symptomer på deres sygdom i længere tid før diagnosetidspunktet, end vi tidligere har troet,” forklarer Daniel Dybdal.

Forskerne understreger, at resultaterne ikke kan bruges til at forudsige, hvem der udvikler sarkom. Men de peger på, at der kan være et vindue, hvor tidligere opmærksomhed på vedvarende symptomer måske kan gøre en forskel.

På længere sigt håber forskerne, at den nye viden kan bidrage til øget opmærksomhed blandt både sundhedsprofessionelle og familier.

”Vi ønsker at bygge videre på den indsigt, som Daniels ph.d.-projekt [vedr. diagnostisk forsinkelse] har givet os, og med nye studier give både sundhedsprofessionelle, forældre og patienterne selv nogle bedre retningslinjer for, hvilke symptomer og tegn, der bør give anledning til bekymring og udredning hos disse unge patienter,” siger Lisa Lyngsie Hjalgrim.

Selvom sarkomer fortsat er blandt de mest udfordrende former for børnekræft, giver forskningen håb.

Ved at samle viden på tværs af hospitaler, faggrupper og landegrænser ønsker forskerne at skabe grundlaget for tidligere diagnostik, bedre behandling og højere overlevelse for børn, unge og unge voksne med sarkomer.

”Vi ønsker flere ting med SNITCH, herunder at skabe indsigt og overblik over, hvordan det går børn og unge med sarkom i Danmark, for at se, om der er steder, hvor vi kan forbedre os. Vi ønsker også gennem mange forskelligartede projekter på tværs af forskellige faglige specialer i Danmark at forberede patienternes sygdomsforløb: fra at forstå årsager til at patienter får sarkomer til forbedring af diagnostikken og opsporing af tilbagefald og til forebyggelse samt udvikling af nye innovative behandlingstilbud. Endelig skal vi gennem forskningen blive meget bedre til at forebygge senfølger hos denne gruppe af patienter,” forklarer Lisa Lyngsie Hjalgrim.