Red. marts 2023.
Kræft hos børn er en livstruende sygdom. Behandlingen strækker sig fra måneder til år. Målrettet forskning i kræft hos børn har betydet, at 6 ud af 7 børn i dag overlever. For 50 år siden var lægerne kun i stand til at helbrede 50 % af de børn, der fik en kræftsygdom.
Børn får andre former for kræft end voksne
Som hos voksne er kræft hos børn en ondartet sygdom, hvor de syge celler deler sig og spreder sig i kroppen. Børn får mere aggressive kræftformer end voksne. Kræftcellerne har ofte spredt sig allerede på diagnosetidspunktet. Men børn kan tåle mere intensiv behandling end voksne, bl.a. fordi deres celler deler sig hurtigere. Derfor har de fleste børn gode udsigter til at blive raske.
De kræftsygdomme, som børn får, er typisk anderledes end dem, voksne får. Hos børn dominerer kræftsygdomme i de indre organer. Hvorimod de klassiske kræftformer hos voksne udgår fra overfladeceller.
Hvorfor får børn kræft?
Hvorfor får børn kræft? I dag ved forskerne, at kræft hos voksne delvist kan forebygges via sund livsstil. Årsagen til, at børn udvikler kræftceller, kender lægerne oftest ikke. I nogle tilfælde skyldes børnekræft medfødte genforandringer, som øger risikoen for kræft i barndommen. Forskerne arbejder intenst på at blive klogere på mutationer i arvematerialet, der potentielt kan forudsige kræft hos børn.
De fleste børn, der bliver syge af kræft, er i førskolealderen. Mere end halvdelen af alle kræfttilfælde hos børn er leukæmi og hjernetumorer.
De fire mest benyttede kræftbehandlinger
Kemoterapi
Kemoterapi er en fællesbetegnelse for anvendelsen af cellegifte i kræftbehandling. Udviklingen af behandlingen begyndte efter at to forskere fra Yale Universitet under 2. verdenskrig undersøgte de medicinske muligheder ved kemiske kampstoffer. De opdagede, at soldater, der havde været udsat for sennepsgas, havde få hvide blodceller samt skader på knoglemarven og på lymfeknuderne. Det gav idéen til cellehæmmende lægemidler. I dag findes omkring 50 typer kemoterapi, der bruges i behandlingen af mere end 200 kræfttyper. Kemoterapi er effektiv over for kræftceller, men også kendt for sine bivirkninger. De mest normale er hårtab, kvalme og påvirkning af knoglemarven, som betyder risiko for hyppige infektioner og blodmangel.
Strålebehandling
Strålebehandling anvendes på forskellige tumorer. Oftest bruges behandlingen ved hjernetumorer og sarkomer samt ved leukæmi, der kræver transplantation.
Strålebehandling anvendes også før operationer for at krympe tumoren eller efter operationer imod tilbageværende syge celler. Behandlingen skader de syge celler, så de ikke kan dele sig og modnes. Lægerne forsøger at ramme hele tumoren med så lille påvirkning af sundt væv som muligt. Nye teknikker, ikke mindst protonstråling, har mindsket risikoen for skader på det raske væv.
Kirugi - præcision med ultralydsknive
Kirurgi bruges som led i behandlingen af børnekræft. Målet er enten at fjerne tumoren eller rester af den efter anden behandling, oftest kemoterapi. I dag bruges ultralydsknive, som gør det muligt for kirurgen at komme uhyre tæt på tumoren. I langt de fleste tilfælde lykkes det at fjerne tumoren. Kirurgernes største udfordringer er hjernetumorer, neuroblastom og tumorer, der sidder tæt på store blodkar.
Immunterapi
Ved immunterapi anvendes immunsystemets evne til at slå kræftceller ihjel. Når et barn har fået kræft, kan man enten forstærke barnets eget immunforsvar eller overføre et helt nyt (allogen stamcelletransplantation). Forstærkning af barnets eget immunforsvar kan gøres ved at behandle med antistoffer eller med egne celler, der er blevet genetisk omkodede i laboratoriet. Den mere traditionelle form for immunterapi er allogen stamcelletransplantation. Her udnytter lægerne den såkaldte ”graft versus leukemia”-effekt, hvor immuncellerne fra donors knoglemarv slår patientens kræftceller ihjel.