Viden om børnekræft
Når du vil vide mere om et emne, som ingen burde kende til
I det øjeblik en familie bliver ramt af kræft, er det slet ikke til at fatte. Men netop derfor er det vigtigt, at man prøver at forstå: Hvad er det egentlig, man står overfor? Hvem kan hjælpe en med at navigere i det?
Sort på hvidt
Vi udvikler både pjecer, foldere og bøger. Der er materiale til undervisning, almen information eller som afsæt for at snakke om det svære og abstrakte med kræftsyge børn og deres søskende. Alle materialer er gratis.
Til dem, der vil vide mere om et bestemt emne. Til dem, der skal fortælle om børnekræft henne i skolen. Og til dem, der har behov for noget, som gør det lidt lettere at tale med deres barn og dets søskende om de svære emner.
Lyt til "Afdeling kemo, håb og kærlighed"
“Afdeling kemo, håb og kærlighed” er Børnecancerfondens podcast. Den bringer jer lyttere tættere på børn med kræft og deres familier, samt den vigtige forskning i børnekræft, og de eksperter, der arbejder hårdt for at forbedre vilkårene og behandlingen af børnekræft.
Podcastserien er udviklet og produceret af de erfarne TV- og podcastværter Heidi Frederikke Sigdal og Sara Maria Franch-Mærkedahl.
Lyt til podcasten på Apple Podcast