Red. juni 2026.
Kræft hos børn er en livstruende sygdom, og behandlingen kan strække sig over både måneder og år. Takket være målrettet forskning og bedre behandlingsmuligheder overlever seks ud af syv børn med kræft i dag. For 50 år siden overlevede kun omkring halvdelen af de børn, der fik en kræftsygdom.
Børn får andre former for kræft end voksne
Ligesom hos voksne er kræft hos børn en ondartet sygdom, hvor syge celler deler sig ukontrolleret og kan sprede sig i kroppen. Børn udvikler ofte mere aggressive kræftformer end voksne, og sygdommen har i mange tilfælde allerede spredt sig på diagnosetidspunktet. Til gengæld kan børn som regel tåle mere intensiv behandling end voksne, blandt andet fordi deres celler deler sig hurtigere. Derfor har de fleste børn gode muligheder for at blive raske.
De kræftsygdomme, som børn rammes af, adskiller sig typisk fra dem, voksne får. Hos børn opstår kræften oftest i de indre organer, mens de mest almindelige kræftformer hos voksne typisk udvikler sig i kroppens overfladeceller.
Hvorfor får børn kræft?
I dag ved forskerne, at en del kræfttilfælde hos voksne kan forebygges gennem en sund livsstil. Når det gælder børn, kender lægerne derimod oftest ikke årsagen til, at sygdommen opstår. I nogle tilfælde skyldes børnekræft medfødte genforandringer, som øger risikoen for at udvikle kræft i barndommen. Derfor arbejder forskere intensivt på at blive klogere på de mutationer i arvematerialet, som potentielt kan være med til at forudsige eller forklare kræft hos børn.
Mere end halvdelen af alle kræfttilfælde hos børn er leukæmi og hjernetumorer.
De fire mest benyttede kræftbehandlinger
Kemoterapi
Kemoterapi er en fællesbetegnelse for behandling med cellegifte mod kræft. Udviklingen af kemoterapi begyndte under 2. verdenskrig, da to forskere fra Yale University undersøgte de medicinske effekter af kemiske kampstoffer. De opdagede, at soldater, som havde været udsat for sennepsgas, havde et lavt antal hvide blodlegemer samt skader på knoglemarven og lymfeknuderne. Denne viden dannede grundlag for udviklingen af cellehæmmende lægemidler. I dag findes der omkring 50 forskellige typer kemoterapi, som anvendes i behandlingen af mere end 200 kræftsygdomme. Kemoterapi er effektiv til at bekæmpe kræftceller, men er også forbundet med bivirkninger. De mest almindelige bivirkninger er hårtab, kvalme og påvirkning af knoglemarven, hvilket kan øge risikoen for infektioner og blodmangel.
Strålebehandling
Strålebehandling anvendes ved flere forskellige kræftformer hos børn. Behandlingen bruges især ved hjernetumorer og sarkomer samt ved leukæmi, hvor der er behov for stamcelletransplantation. Strålebehandling kan også anvendes før en operation for at mindske tumorens størrelse eller efter en operation for at fjerne eventuelle tilbageværende kræftceller. Strålerne beskadiger de syge celler, så de ikke længere kan dele sig og vokse. Målet er at ramme hele tumoren med mindst mulig påvirkning af det raske væv omkring den. Nye teknologier inden for strålebehandling – herunder protonstråling – har gjort det muligt at reducere risikoen for skader på sundt væv.
Kirugi - præcision med ultralydsknive
Kirurgi er en vigtig del af behandlingen af mange former for børnekræft. Målet er enten at fjerne tumoren helt eller at fjerne de rester, der kan være tilbage efter anden behandling, oftest kemoterapi I dag anvendes blandt andet ultralydsknive, som gør det muligt for kirurgen at operere meget præcist og komme tæt på tumoren. I langt de fleste tilfælde lykkes det at fjerne tumoren. De største kirurgiske udfordringer ses ved hjernetumorer, neuroblastomer og tumorer, der er placeret tæt på store blodkar. Her kræver operationerne særlig præcision og ekspertise.
Immunterapi
Immunterapi udnytter immunsystemets naturlige evne til at genkende og bekæmpe kræftceller. Når et barn har fået kræft, kan man enten forstærke barnets eget immunforsvar eller overføre et helt nyt (allogen stamcelletransplantation). Forstærkning af barnets eget immunforsvar kan gøres ved at behandle med antistoffer eller med egne celler, der er blevet genetisk modificeret i laboratoriet. Den mere traditionelle form for immunterapi er allogen stamcelletransplantation. Her udnytter lægerne den såkaldte ”graft versus leukemia”-effekt, hvor immuncellerne fra en donors knoglemarv genkender og bekæmper patientens kræftceller
