Mor til Frederik med kræft: ’Psykologsamtalerne hjalp os med at bearbejde forløbet’

12.928.731 kr. til børn med kræft fra Team Rynkeby

Det er klart at vi ikke havde været det vi er i dag, hvis ikke det var for Team Rynkeby. Deres donationer har gennem årene ført til mange utrolige gennembrud i forskning og bedre tilbud til familierne.Vi ser frem til at fejre Team Rynkebys 25-års jubilæum den kommende sæson, for kun sammen kan vi komme endnu tættere på vores vision: Ingen børn skal dø af kræft, og alle skal overleve til et liv uden senfølger. Læs mere om Team Rynkeby her.

”Grib bolden” sætter rekord

Skriv dig op allerede nu og få direkte besked, så snart du igen kan få en bold som TAK for din donation i 2026.   

Over 1000 deltagere ved Børnecancerløbet i Fælledparken

Nyt forskningsprojekt skal sikre børn med kræft bedre skolegang under kræftbehandling

En vigtig indsats for børnene Hvert år får cirka 200 børn i Danmark konstateret kræft og ca. halvdelen af dem er i skolealderen. Mange børn med kræft oplever et højt skolefravær i behandlingsperioden, hvilket for mange gør det svært at vende tilbage til skolen og vennerne efter endt behandlingsforløb. Lektor og leder af SchoolCare projektet, Hanne Bækgaard Larsen, forklarer vigtigheden i, at børn med kræft vedligeholder deres kontakt til skolen i behandlingsperioden. ”Når børn med kræft mister forbindelsen til deres skole og klassekammerater kan det både have faglige og sociale konsekvenser, der rækker langt ud over behandlingsforløbet. Derfor er det vigtigt, at vi allerede fra starten af sygdomsforløbet arbejder systematisk for at fastholde kontakten til skolen” fortæller lektor og projektansvarlig Hanne Bækgaard Larsen fra Rigshospitalet. Innovativt forskningsprojekt skal mindske skolefravær SchoolCare vil teste nye løsninger for at sikre børn med kræft bedre mulighed for kontinuerlig skolegang under deres behandlingsforløb. Studiet er designet som et randomiseret forsøg med deltagelse af 100 børn i alderen 5-18 år. Deltagerne fordeles i to grupper: Gruppe A: modtager støtte fra en skolenavigator Gruppe B: modtager støtte fra en skolenavigator og deltager desuden i undervisningen via telepresence-robotter  Rekrutteringen begynder i slutningen af 2025, og projektet gennemføres på Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital. Projektets to hovedindsatser: SkolenavigatorAlle børn i projektet får tilknyttet en skolenavigator, som skal sikre tæt koordinering af skoleaktiviteter og styrke samarbejdet mellem hospital, skole og hjem. Målet er at støtte børnene i at bevare kontakten til deres klasse og undervisningen – uanset sygdomsforløb. Telepresence-robotter Halvdelen af børnene vil derudover få mulighed for at deltage i skoleundervisning via telepresence-robotter – en digital løsning, der gør det muligt at være med i klasselokalet, selv når man er hjemme eller indlagt.       SchoolCare bygger videre på forskning om brug af skolerobotter til børn med kræft  SchoolCare er udviklet med afsæt i det tidligere ph.d.-projekt "Tilbage i skole med robotteknologi", som også er støttet af Børnecancerfonden. Ph.d.-projektet havde til formål at undersøge, hvordan telepresence-robotter kan være en social og faglig støtte for børn med kræft i behandlingsperioden. Resultaterne viste, at robotter hjalp til at bygge bro mellem barnet med kræft og deres klasse. Det skabte mulighed for, at barnet kunne vedligeholde sin plads i klassen til trods for fysisk afstand. Læs mere om resultaterne fra projektet her. Resultater fra Tilbage i skole med robotteknologi påpegede dog også, at teknologien kræver en betydelig grad af facilitering og støtte fra lærere og forældre for at fungere optimalt. Ifølge Kasper Dausel, der er ph.d.-studerende i SchoolCare projektet, har disse erfaringer været afgørende i udviklingen af SchoolCare. Der er nu lagt vægt på at forbedre støtten og vejledningen til skolerne samt styrke kommunikationen mellem hospital, skole og hjem for at sikre en vellykket implementering af robotteknologien. ”At kunne stå på skulderen af tidligere forskning er centralt for at kunne se længere. Vi ved nu meget mere om, hvilke ting vi skal være opmærksomme på, når vi skal introducere denne teknologi i klasseværelset.” fortæller ph.d.-studerende fra Rigshospitalet Kasper Dausel. SchoolCare har tre konkrete mål: At skabe et sammenhængende skoleforløb for børn med kræft. At støtte og øge børn med kræfts skolegang samt deres sociale og faglige tilknytning til klassen. At styrke kommunikationen og samarbejdet mellem skole, familie og hospital.     14-årige Viktor fik hjælp til at opretholde kontakt til klassen gennem en skolerobot  14-årige Viktor var 1 ud af i alt 50 børn med kræft der deltog i projektet Tilbage i skole med projektteknologi. Han fortæller hvordan skoledeltagelse gennem robotter kan hjælpe til, at man ikke føler sig ensom og hvordan robotter vil kunne hjælpe flere børn i fremtiden. ”Robotprojektet "Tilbage i skole med robotteknologi" betød, at jeg ikke blev lige så ensom inde på Rigshospitalet. Det hjalp mig meget. Jeg skulle ikke have ekstra undervisning, da jeg kom tilbage i klassen, og det er jeg glad for. Jeg var lidt fagligt og socialt bagud. Men jeg kom meget godt efter det. Det her [skolegang via. telepresence robotter] vil kunne hjælpe mange flere børn, for man har det lidt svært, når man er indlagt på hospitalet,” siger Viktor Lund-Vogensen.         Projektansvarlig, Hanne Bækgaard Larsen fortæller, hvordan børnenes og forældrenes perspektiver har været vigtige i udviklingen af SchoolCare projektet: ”I projektet Tilbage i skole med robotteknologi fik vi mange vigtige indsigter fra børn med kræft og deres forældre om, hvordan vi kan styrke og forbedre brugen af telepresence-robotter som et redskab til at fastholde skolekontakten under sygdom. Flere forældre pegede på, at teknologien kan være ressourcekrævende, især i en i forvejen belastet tid. De erfaringer har vi taget med os i udviklingen af SchoolCare, hvor vi har haft fokus på at flytte ansvaret for teknologiens succes væk fra forældrene og over på de fagprofessionelle omkring barnet” fortæller lektor og projektansvarlig Hanne Bækgaard Larsen. Viktors mor, Mette Byskov Lund-Vogensen, er glad for, at der er kommet øget fokus på skoledeltagelse og social trivsel for børn med kræft: ”Da Viktor blev syg, blev hans liv og hverdag pludselig meget styret af læger og forældre. Men robotten var kun hans – det var kun ham, der måtte bruge den. Den gav ham mulighed for at have et privat rum sammen med sine klassekammerater og deltage i undervisningen. Frikvartererne og tiden om morgenen, inden skoleklokken ringede ind, var særligt vigtige for Viktor. Det var her, snakken med vennerne opstod naturligt og i den skoleramme, hvor den hører hjemme. Jeg tror, det var afgørende for, at Viktor ikke følte sig hægtet af de sociale fællesskaber, da han efter næsten et år vendte fysisk tilbage til skolen” fortæller Mette. Forskningsgruppen fra Rigshospitalet håber, at projektet kan få stor betydning for børn med kræfts læring og skoledeltagelse i fremtiden. ”Jeg håber især, at resultaterne vil vise, hvordan en styrket indsats i koordinering og brugen af telepresence-robotter kan støtte børn med kræft i deres skoleforløb og styrke deres sociale tilknytning til klasseværelset og skolens fællesskab." fortæller Fritz Troensegaard ph.d.-studerende fra Rigshospitalet. Billede af (fra venstre) Ph.d. -studerende Kasper Drusel, Lektor og forskningsleder Hanne Bækgaard Larsen (hovedvejleder), Ph.d.-studerende Fritz Troensegaard, Ph.d. og projektleder i Børnecancerfonden Mette Weibel Willard (medvejleder).   Børnecancerfonden: Vigtigt med fokus på skoledeltagelse Børnecancerfondens direktør, Marianne Benzon Nielsen, understreger vigtigheden af støtte børn med kræfts skoledeltagelse: "Vi ved, hvor vigtigt det er for børn med kræft at holde fast i en normal hverdag og deres sociale relationer. Skolen spiller en central rolle her, og derfor har vi valgt at støtte "SchoolCare", som er med til at sikre, at flere børn forhåbentlig kan få en bedre skoleoplevelse," fortæller direktør i Børnecancerfonden Marianne Benzon Nielsen.

Team Rynkeby er ankommet til Paris

Rytterne er helt almindelige mennesker, der er drevet af ønsket om at cykle, komme i bedre form, få nye venskaber og samtidig gøre en mærkbar forskel for børn med kritiske sygdomme. Børnecancerfondens direktør, Marianne Benzon, og vicedirektør Nicolai Eisenreich stod klar i målområdet for at tage imod rytterne og sige tak for den enorme indsats, som betyder alt for de børn og familier, vi kæmper for. For Team Rynkeby Vestjylland blev ankomsten ekstra rørende. Her stod deres “maskot” Esther, som har leukæmi, klar sammen med sin familie for at overraske holdet og heppe dem de sidste meter i mål. Esther har været et stort symbol på holdets motivation og sammenhold hele vejen fra Danmark til Paris. Jubilæumstur i 2026 Er du klar til at tage turen til Paris på cykel sammen med hundredvis af andre? Næste år kan Team Rynkeby fejre 25 års jubilæum, og det bliver en helt særlig tur fyldt med fællesskab, stærke historier og minder for livet. Som rytter bliver du en del af et unikt hold, hvor du får nye venskaber, masser af træning, gode grin og ikke mindst følelsen af at gøre en forskel, der kan mærkes. Ansøgningsfristen for at komme med på jubilæumsturen er den 31. august. Tør du gribe chancen? Tilmeld dig her  

En dag på deres præmisser: Fodboldskole for børn med kræft og deres søskende

“Det er på deres præmisser,” fortæller Christina, som er mor til Albert der har kræft. “De kan deltage i det omfang, de har energi til – og har også mulighed for at trække sig. Det er helt fantastisk.” siger hun. En fælles oplevelse Når sygdom rammer, bliver mange familier splittet i hverdagen. Nogen skal på hospitalet. Andre skal i skole. Nogen har overskud. Andre er trætte helt ind i knoglerne. Men fodboldskolen giver mulighed for noget helt særligt: at være sammen. ”Det betyder virkelig meget, at søskende også er med. Det bliver til en dag hvor vi er sammen med boldglæde og bevægelse som det fælles tredje, og hvor alle kan være med,” fortæller Christina. “Storebrødrene synes, det er fedt bare at komme og spille lidt bold. Og Albert elsker at være med, også selvom han ikke kan løbe lige så stærkt.” tilføjer hun.   Tryghed for både børn og voksne Familien har været i behandling længe. Albert har stadig en sonde, og energien er lav. Hjernetåge, kvalme og træthed præger hverdagen. Derfor er det en stor lettelse, når andre tager over for en stund. ”Det er rart, at Børnecancerfonden arrangerer en fodboldskole for kræftramte børn og unge, hvor tidsrummet er som det er, for oftest rækker børnenes energi ikke til mere. Men her er det muligt for børnene at kunne deltage på lige fod med jævnaldrende. Ligeledes er det også en mulighed for os forældre at være sammen med andre familier, der står i det samme. Man føler sig ikke alene.” forklarer Christina Det var svært i starten Alberts storebror er en af dem, der har taget meget ind undervejs i forløbet. Han fortæller ærligt om, hvordan det var, at skulle vænne sig til, at ens lillebror pludselig blev alvorligt syg. “Det var svært i starten, men man vender sig til det. Det er blevet lidt mere normalt,” siger han. Han har fortalt om Alberts sygdom til både sine venner og sin klasselærer, og oplever stor støtte fra sine klassekammerater. “De spørger tit, om jeg er ok, og hvordan det går med Albert.” fortæller storebror. Når perler bliver til fortællinger Alberts storebror har lært at sætte ord på det, som mange har svært ved at forstå. Han fortæller, hvordan han har delt sin lillebrors kræftforløb med sine klassekammerater, og hvordan SuperSnøren med perler er blevet et samtaleemne i skolegården. “Mine venner spørger tit ind til perlerne, og hvad de betyder. Det er rart, at jeg kan fortælle dem om det.” siger han. Et pusterum midt i det svære Selvom familien snart er ved vejs ende med behandlingen, fylder sygdommen stadig. “Bare fordi det er ‘slutningen’, betyder det ikke, at det hele er overstået. Der er fortsat opfølgning med blodprøver, og en masse bivirkninger som fylder i hverdagen såsom træthed, kvalme, knoglesmerter mm. Det er et projekt.” Men netop derfor betyder en dag med bold, grin og fællesskab ekstra meget. “Det er en overlevelsesstrategi – at finde noget normalt i det unormale. Og her skaber fodboldskolen et pusterum fra sygdommen.” fortæller Christina.   Et stærkt samarbejde For tredje år i træk går DGI Fodbold og Børnecancerfondens sammen om at skabe en god og sjov dag for familierne, de kan få et afbræk fra hverdagen og komme ud og få nogle gode oplevelser. DGI skaber rammerne for en dag, hvor det ikke handler om at vinde – men om at være med.  Et stort tak til DGI samt alle trænere og de mange frivillige, som var med til at skabe en dag med plads, fællesskab og bevægelse – på børnenes præmisser. Tak til Lyngby Boldklub og ASA Fodbold for at stille trænere til rådighed og lægge baner til eventet. Dagens frokost var sponsoreret af Den Blå Café (HB Catering).

Stærk opbakning til Børnecancerfonden i 2024 hjalp børn med kræft

Børnecancerfonden har netop offentliggjort årsrapporten for 2024. Takket være en stærk indsats fra privatpersoner, virksomheder, samarbejdspartnere, ambassadører, fonde og events kunne fonden uddele hele 81 millioner kroner til forskning og støtte.   2024 blev året, hvor tusindvis af danskere donerede flaskepanten, bagte kager, løb for sagen eller trak i fodboldtrøjen til #FodboldtrøjeFredag. Samtidig bakkede virksomheder, fonde og loyale partnere som Flying Tiger Copenhagen, Team Rynkeby og Sportscar Event endnu en gang op om børn med kræft og deres familier. Børnecancerfondens samlede indtægter steg til 81,4 millioner kroner – en stigning fra 72 millioner i 2023.   “Tak til alle, der bakkede op. Den fælles indsats betyder, at vi har kunnet hjælpe flere børn med kræft – tidligere og bedre – og støtte dem, der står midt i det sværeste. Det er et resultat af, at vi står sammen,” siger Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden. Lilje, Emil, Julie og mange andre børn fik hjælp  Bag tallene i årsrapporten gemmer sig vigtige fremskridt og konkret hjælp til børn og familier:  Lilje på 5 år deltog i forskningsprojektet RePlay med leg og træning, der gav hende mere energi og styrke til at kæmpe mod sin hjernetumor.  Emil på 11 år fik støtte gennem søskendeprojektet SUPREME. Det gjorde ham gladere og gav ham overskud til for eksempel at gå i skole.  En ny screeningsmetode på Rigshospitalet betød, at 15-årige Julie fik opdaget hjernekræft – før hun overhovedet fik symptomer.   ”Liljes, Emils og Julies historier viser, hvordan vi sammen gør en meget konkret forskel,” lyder det fra Marianne Benzon Nielsen.    Stærk indsats – stærk fremtid  I alt fik 95 forskningsprojekter og familiestøtteinitiativer støtte i 2024 – mod 69 året før. Blandt de nye og fortsatte indsatser er projektet SPARK, der arbejder med førskolebørns trivsel under og efter kræftbehandling, og RESIST, der undersøger, hvordan børns immunforsvar bedre kan bekæmpe kræftceller. “Vi ser direkte effekt af forskningen. Det er ikke kun ny viden – det er ny praksis, nye muligheder, nye overlevelser. Og det skyldes den støtte, vi får,” siger Marianne Benzon Nielsen. I Danmark diagnosticeres hvert år omkring 200 børn i alderen 0–18 år med kræft. Kræft er den medicinske sygdom, som flest børn over 1 år dør af i Danmark. Selvom rekordresultatet giver håb og fremskridt, er der fortsat brug for støtte. “Vi kunne have støttet endnu flere solide projekter i 2024, end vi havde midler til. Behovet er stort – og børnene har ikke tid til at vente. Derfor fortsætter vi arbejdet i 2025 med fuld styrke,” siger Marianne Benzon Nielsen.    Fakta om året 2024:  Indsamlede midler i 2024: 81,4 mio. kr. (2023: 72 mio. kr.)  Uddelinger i 2024: 81 mio. kr. (2023: 53,8 mio. kr.)  Antal støttede projekter: 95 (2023: 69)  Fokusområder: Forskning, støtte til familier og oplysning. Centrale samarbejdspartnere: Team Rynkeby, Viaplay, Danske Spil, FundRacers, Flying Tiger Copenhagen, Sportscar Event m.fl.

Ny viden kan styrke behandlingen af børn med tilbagefald af blodkræft (AML)

Målingen giver lægerne mulighed for tidligt at vurdere, hvor godt behandlingen virker, og dermed justere indsatsen for at øge barnets chance for overlevelse. Tilbagefald ved AML er alvorligt. Kun omkring halvdelen af børnene overlever, når sygdommen vender tilbage. Den nye forskning viser, at MRD kan hjælpe lægerne med at tilpasse behandlingen til dem, der har størst risiko. ”MRD-målingen gør det muligt at følge, hvordan et barn reagerer på behandlingen efter tilbagefald. Det er aldrig tidligere blevet undersøgt i så stor en børnegruppe. Derfor er det et vigtigt studie, som kan ændre behandlingstilgangen fremover,” siger Camilla Poulsen, medicinstuderende ved Aarhus Universitet. Studiet, som er støttet af Børnecancerfonden, har undersøgt, om MRD-målinger på bestemte tidspunkter under behandlingen kan forudsige barnets prognose. Metoden har tidligere vist værdi ved første behandling, men det er første gang, den er undersøgt ved tilbagefald.   Knoglemarvsprøven kan hjælpe med at planlægge videre behandling Studiet inkluderede 188 børn fra 13 lande – alle med tilbagefald af AML. Forskerne målte, hvor mange kræftceller der var tilbage efter første behandlingsrunde. Resultatet var tydeligt: 69 % af børnene uden målbar restsygdom var i live efter fire år. 46 % med lidt restsygdom overlevede. Kun 16 % med meget restsygdom overlevede.    ”Det har ikke tidligere været undersøgt, om MRD-målinger efter første behandlingsrunde ved tilbagefald har prognostisk værdi. Nu har vi vigtig viden, der kan hjælpe børn med AML,” siger Kristian Løvvik Juul-Dam, læge på Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital. Resultaterne blev præsenteret i december 2024 på verdens største kongres for blodsygdomme, American Society of Hematology (ASH) og blev også diskuteret yderligere på NOPHO Årsmødet, en nordisk kongres for børnekræftlæger, i maj 2025.   Kan give børn en bedre chance Den nye viden kan få stor betydning for behandlingen. Hvis prøven viser, at barnet ikke reagerer tilstrækkeligt, kan lægerne tidligere vælge en anden strategi. ”Vi kan nu dokumentere, at negativ MRD – altså ingen restsygdom – er en vigtig prognostisk faktor. Hos børn med restsygdom kan man overveje at intensivere behandlingen eller bruge nyere lægemidler, hvis de er tilgængelige, for at øge chancen for overlevelse,” siger Camilla Poulsen. Studiet er det første, der viser betydningen af MRD-målinger ved tilbagefald hos børn med AML. Det kan på sigt føre til mere personlig behandling – og redde flere børneliv.   Fakta om projektet  Projektet er støttet af Børnecancerfonden Forskningsgruppen består af forskningsårsstuderende Camilla Poulsen, vejledere professor Henrik Hasle og læge Kristian Løvvik Juul-Dam alle fra Aarhus Universitetshospital. Studiet er en del af et større internationalt studie kaldet ” NOPHO-DBH-AML 2012”    Læs mere om AML her

Børnecancerfonden og DGI går igen sammen om fodboldskoler for kræftramte børn

Når man som barn og familie gennemgår et hårdt sygdomsforløb, er det vigtigt med lyspunkter i tilværelsen. Netop derfor er Børnecancerfonden og DGI Fodbold endnu en gang gået sammen om at sætte glæden i spil med to fodboldskoler for børn med kræft. I år deltager over 133 børn i fodboldskolerne, hvor de kan fokusere på glæden ved at drible, jonglere og have det sjovt – med bolden i centrum. De deltagende børn er enten i behandling eller tidligere kræftramte, og deres søskende er også inviteret med, så hele familien får mulighed for at skabe mindeværdige oplevelser sammen. Begge fodboldskoler finder sted lørdag den 14. juni, hvor henholdsvis ASA Fodbold i Aarhus og Superligaklubben Lyngby Boldklub lægger græs til.  Minder til scrapbogen Ligesom i 2023 og 2024 får børnene en særlig oplevelse, hvor de for en stund kan sparke bekymringerne om sygdom og hospitalsbesøg til hjørne. Under deres sygdomsforløb bliver børn ofte trukket ud af de fællesskaber, de før var en del af. Derfor glæder det Børnecancerfonden, at DGI Fodbold, ASA Fodbold og Lyngby Boldklub støtter op om initiativet og giver børnene en oplevelse, de kan tage med sig. ”Det er fantastisk at opleve, hvordan vi sammen med DGI og klubberne kan skabe glæde, fællesskab og uforglemmelige oplevelser for børn med kræft og deres familier – oplevelser, der skaber lys i en ellers svær tid. Når 10.000 fodboldtrøjer bærer Børnecancerfondens navn, skaber vi ikke kun smil på banen – vi spreder også vigtig opmærksomhed om børn med kræft i hele landet. Vi er dybt taknemmelige for et samarbejde, der år efter år gør en reel forskel,” siger Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden. DGI Fodbold samarbejder i forvejen med Børnecancerfonden om DGI’s landsdækkende fodboldskoler. Fondens navn har prydet alle deltagernes t-shirts i 2022, 2023 og 2024 – og det samme gælder i år. Derfor vil børnene på fodboldskolerne i Aarhus og Lyngby også i år drible rundt med Børnecancerfonden på maven.  Sætter glæden i spil DGI Fodbold er stolte over samarbejdet med Børnecancerfonden om at give børn med kræft en dag med fodboldglæde og fællesskab – to centrale værdier i organisationens daglige arbejde med fodboldklubber over hele landet. ”Vi er rigtig glade for, at vi endnu en gang kan være med til at skabe bevægelsesglæde og positive oplevelser for kræftramte børn og deres familier – i samarbejde med Børnecancerfonden og de to værtsklubber ASA Fodbold og Lyngby Boldklub. Og så er vi stolte af, at vi for fjerde år i træk bidrager til at sætte fokus på Børnecancerfondens vigtige arbejde og sætter glæden i spil for de sygdomsramte familier,” siger Lars Møller, formand for DGI Fodbold og medlem af DGI’s hovedbestyrelse.  Børnene og deres familier deltager gratis i fodboldskolerne.  Kontakt: Lars Møller, formand for DGI Fodbold, tlf. 22 99 99 19 Pernille Damborg, presseansvarlig i Børnecancerfonden, tlf. 44 12 28 24