I november var Børnecancerfondens bestyrelse samlet til årets uddelingsmøde. Her blev det besluttet, hvordan indsamlede midler fra 2023 skal fordeles.
Børnecancerfondens bestyrelse har nu uddelt 46 mio. kr. Midlerne fordeler sig på tre formål: forskningsprojekter, familiestøtte og oplysning.
Over 90 procent af uddelingerne af midlerne fra 2023 går til forskning.
“Pengene skal hurtigt ud at arbejde, så de kan skabe bedre vilkår for børn og unge med kræft,”
udtaler direktør Marianne Benzon Nielsen.
Forud for uddelingsmødet i bestyrelsen havde Børnecancerfondens videnskabelige udvalg, der består af en række faglige eksperter, vurderet et rekordhøjt antal ansøgninger i år. Udvalget er nedsat for at sikre en høj og faglig kvalitet i den forskning, som fonden støtter.
Vi glæder os til at folde projekterne mere ud i januar 2024.