Nyheder

|

24. april 2018

12 millioner til nyt nationalt forskningskonsortium for hjernetumorer hos børn

Hjerneoperation

Hvert år får ca. 45 børn under 18 år konstateret en hjernetumor. Et nyt forskningsprogram, der samler aktiviteter og tværfaglige eksperter på Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet, skal med 12 millioner fra Børnecancerfonden forbedre behandlingen og mindske senfølger og bivirkninger for danske børn med hjernetumorer.

 

Dansk forskning har de sidste 10-15 år løftet behandlingen af danske børn med den hyppigste børnekræftdiagnose, akut leukæmi, op blandt de bedste i verden. Der er også sket forbedringer i overlevelsen hos børn med den næsthyppigste diagnose, hjernetumorer, men der er stadig 20 pct. af disse børn og unge, der ikke overlever, og dem, der gør, har den højeste risiko for at få alvorlige handikap af sygdommen og behandlingen sammenlignet med andre børnekræftpatienter. For tumorerne er svære at behandle bl.a. på grund af deres placering. Et nyt nationalt børnehjernetumorkonsortium skal løfte de dystre prognoser takket være en bevilling på 12 millioner fra Børnecancerfonden.

 

 

”Vi har haft succes med at løfte prognosen for børn med akut leukæmi gennem målrettet forskning, men hjernetumorer hos børn er en anderledes kompleks udfordring, bl.a. fordi diagnosen dækker over mere end 100 forskellige underdiagnoser. I dag har vi nye teknologiske muligheder, bl.a. inden for genteknologi og molekylærbiologi, der kan øge vores viden om hjernetumorer, og med den store bevilling er der nu derfor en god mulighed for, at vi på sigt kan forbedre behandlingen og mindske de mange bivirkninger”,

 

siger Kjeld Schmiegelow, professor på Rigshospitalets børnekræftafdeling og leder af det nye børnehjernetumorkonsortium. 

 

"I dag har vi nye teknologiske muligheder, bl.a. inden for genteknologi og molekylærbiologi, der kan øge vores viden om hjernetumorer, og med den store bevilling er der nu derfor en god mulighed for, at vi på sigt kan forbedre behandlingen og mindske de mange bivirkninger".

 

 

Internationalt samarbejde 

 

Dansk børnekræftforskning beskæftiger sig i forvejen med hjernetumorer, men det er unikt at udarbejde en både tværfaglig og national strategi, der koordinerer flere områder i et samlet forskningsprogram. Netop pga. hjernetumorers kompleksitet kræver det samarbejde, hvis man vil forbedre overlevelsen, og det nye konsortium har også tilknyttet et stærkt, internationalt advisory board, som bl.a. består af professor Eric Bouffet, leder af hjernetumorprogrammet på børneafdelingen i Toronto, Canada, og Stefan Pfister, professor i børnesygdomme ved Heidelberg University Hospital, Tyskland.

 

Hos Børnecancerfonden ser man mange børn med hjernetumorer, som oplever svære behandlingsforløb med alvorlige bivirkninger. Fondens direktør håber, at det nye konsortium vil løfte overlevelsen for børn med hjernetumorer på samme måde som de mangeårige og målrettede investeringer i akut leukæmi har gjort.

 

Vi har i mange år ønsket at gøre noget mærkbart for de mange børn. Men hjernetumorer er et uhyre komplekst område, så det kræver betydelige ressourcer, både økonomisk og forskningsmæssigt, at gøre en forskel.

 

 

”Hjernetumorer er den næsthyppigste diagnose hos danske børn med kræft, og vi har i mange år ønsket at gøre noget mærkbart for de mange børn. Men hjernetumorer er et uhyre komplekst område, så det kræver betydelige ressourcer, både økonomisk og forskningsmæssigt at gøre en forskel. Det kan vi nu, og vi er meget stolte af at medvirke til etableringen af det nye børnehjernetumorkonsortium, så vi endelig kan give forældre med hjernetumorbørn håb og bedre udsigter for deres børn”,

 

siger Marianne Nielsen, direktør i Børnecancerfonden. 

 

 

Arbejdet med at udforme konsortiet har pågået siden 2016, hvor Børnecancerfonden modtog en rekorddonation fra Team Rynkeby, som har gjort det muligt for fonden at skabe det nødvendige fundament for at løfte børnehjernetumorområdet. Projektbeskrivelsen for børnehjernetumorkonsortiet er det seneste år blevet vurderet af bl.a. internationale forskere.

 

 

Fakta

 

Det nationale, danske bømehjernetumorkonsortium, 5C, (Danish Collaborative Comprehensive Childhood CNS tumor Consortium) er et samarbejde mellem forskere fra de to danske centre for børnekræftbehandling på henholdsvis Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet.

 

5C bliver koordineret fra Rigshospitalets børnekræftlaboratorium, Bonkolab, under ledelse af professor Kjeld Schmiegelow.

 

 

Fra Aarhus Universitetshospital deltager:

Henrik Hasle, professor i børnekræft

Henrik Schrøder, professor i børnekræft

Christine Dahl, overlæge i børnekræft

Gorm von Oettingen, overlæge i neurokirurgi 

Morten Høyer, professor i radioterapi

 

 

Fra Rigshospitalet deltager:

Karsten Nysom, overlæge i børnekræft og leder af Rigshospitalets enhed “Ny medicin til børn med kræft”

Astrid Sehested, overlæge i børnekræft

Rene Mathiasen, afdelingslæge i børnekræft

Lars Bøgeskov, overlæge i neurokirurgi

Jane Skjøth-Rasmussen, overlæge i neurokirurgi

Jannick Brennum, overlæge i neurokirurgi

Morten Jørgensen, overlæge i radioterapi

 

 

Derudover deltager en række andre forskere der har ekspertise inden for bl.a. billeddiagnostik, molekylærbiologi, genetik, neuropsykologi, senfølger og rehabilitering, bioinformatik, biostatistik og epidemiologi. 

 

Hør professor Kjeld Schmiegelow fortælle, hvorfor børnehjernetumorkonsortiet er vigtigt

Læs flere nyheder

Navigationspil

18. marts 2024

”Fodboldtrøjerne gav følelsen af, at vi ikke er alene”

Det var noget, der kunne mærkes hos familier med kræftsyge børn, da hele Danmark gik sammen til FodboldtrøjeFredag og slog indsamlingsrekord på over 8 millioner kroner.

15. marts 2024

#FodboldtrøjeFredag er nu talt op: Over 8 millioner kroner til Børnecancerfonden og børn med kræft

Danmark trak i fodboldtrøjerne og samlede et rekordstort beløb på over 8 millioner kroner ind til kræftsyge børn. Et imponerende højt antal virksomheder deltog på dagen, mens #FodboldtrøjeFredag skabte stor opmærksomhed på de sociale medier.

01. marts 2024

#FodboldtrøjeFredag har vokseværk: Indsamling til fordel for kræftramte børn vokser

Danske Spil og Børnecancerfonden inviterer i dag fredag den 1. marts 2024 hele Danmark til #FodboldtrøjeFredag for at støtte fondens arbejde. Fællesskabet er vokset markant de seneste år, og målet i år er at slå 2023’s indsamlingsrekord på 4 mio. kr.

01. marts 2024

#FodboldtrøjeFredag har slået sidste års rekord!

Danske Spil og Børnecancerfonden har fredag slået indsamlingsrekorden på den årlige "FodboldtrøjeFredag".

21. februar 2024

Børn med kræft mødte Brøndbystjerner og glemte sygdommen for en stund

Seks børn med kræft fik i sidste uge en unik oplevelse, da de blev inviteret ud til fodboldklubben Brøndby IF til en dag i familieloungen og et møde med nogle af Brøndbys stjerner. En stor oplevelse for både børnene og Brøndbyspillerne.

11. januar 2024

Børnecancerfonden uddeler 46 millioner til fordel for børn med kræft

I 2023 støttede Børnecancerfonden projekter med hele 46 mio. kr. til gavn for børn og unge med kræft.

21. december 2023

Børnecancerfonden har afholdt uddelingsmøde og fordelt midler for 2023

I november var Børnecancerfondens bestyrelse samlet til årets uddelingsmøde. Her blev det besluttet, hvordan indsamlede midler fra 2023 skal fordeles.

28. november 2023

Børnekræftforsker hædres med 250.000 kr. for sit arbejde med hjernetumorer hos børn

Overlæge René Mathiasen fra Rigshospitalet modtager Henrik Hertz’ Forskningslegat på 250.000 kr. fra Børnecancerfonden for hans dedikation til forskning og behandling af børn med hjernetumorer.

24. november 2023

Kræftsyge børn og unge har succes med at gå i skole ved hjælp af robotteknologi

Børn og unge i kræftbehandling kan bevare den sociale og faglige kontakt til deres skoleklasse ved at gå i skole hjemmefra ved hjælp af robotteknologi. Det viser et forskningsprojekt med støtte fra Børnecancerfonden.