Cyster

En cyste er en tumor (forandringer i væv), der indeholder væske. Cyster kan dannes næsten overalt i kroppen eller under huden, hvor der er et hulrum. Cyster kan antage flere former og se ud på forskellig vis afhængigt af typen, og hvor i kroppen den dannes.

En cyste kan vise sig som en bule på huden og kan også føles som en ”klump”, hvis den vokser lige under huden. Generelt har de en glat overflade. Nogle cyster vokser dog inde i kroppen, hvor du hverken kan føle eller fornemme dem.

Cyster kan være relateret til andre symptomer og føre til andre tilstande i kroppen. Fx kan cyster på æggestokkene (ovariecyster) give problemer med fertiliteten og cystenyrer (polycystisk nyresygdom) kan påvirke nyrefunktionen negativt og føre til kronisk nyresygdom.

Cyster vokser generelt langsomt og kan være meget små. De fleste cyster er godartede og således ikke kræftrelaterede. De kan genere og irritere, men forårsager i sjældnere grad smerter.

Cyster skaber typisk kun udfordringer for patienten, hvis de er inficerede, meget store i størrelsen, påvirker / blokerer en nerve eller et blodkar, vokser i et følsomt område (fx pilonidalcysten, der vokser mellem ballerne) eller påvirker funktionen af et organ.¹

Om en cyste kræver behandling eller ej kan afhænge af flere ting. Generelt fjernes en cyste ikke, hvis den ikke generer eller forårsager smerter og ikke er ondartet.

Generer cysten, eller har den potentiale til at udvikle sig, så kan den ofte fjernes enten via medicinsk behandling eller kirurgisk.¹ 

Typen af cysten og dens placering afgør, hvilken behandlingsform den sundhedsprofessionelle anbefaler. 

Har du en cyste, som du har døjet med længe eller generer den, bør du opsøge egen læge, der så kan tage et kig på den og vurdere, hvad der kan gøres ved den.

Da cyster kan vokse næsten overalt i kroppen, er der reelt hundredevis af forskellige typer. Nogle cyster vokser frem på grund af en anden sygdom, mens andre opstår af sig selv. Cyster varierer i størrelse, gener og form.

De mest almindelige cyster, er:

Epidermoid cyster (inklusionscyster) er godartede knuder, der typisk vokser fra en hårsæk i huden. Cysten er fyldt med keratin og opstår, når en del af overhuden vokser indad i stedet for ud mod huden.

I nogle tilfælde kan der gå betændelse i knuden. Er dette tilfældet, kan den indeholde en smule slim-agtig væske. 

Knuden er rund, ”bulet” og fast i det. Den antager samme farve som huden, og opstår typisk de steder på kroppen, hvor der er mange talgkirtler. De er derfor hyppigst fremkommende i ansigtet, hovedbunden, bag øret eller på overkroppen, men kan opstå overalt på kroppen. 

Årsagen til epidermoid cyster opstår, kendes ikke. Det formodes, at den opstår på grund af en tillukket hårsæk og kan af og til også opstå på grund af et stik eller et brud. I sjældne tilfælde kan epidermoid cyster være forårsaget af en arvelig tilstand kaldet ”Gardners syndrom”.²

Polycystisk nyresygdom (cystenyrer / ADPKD) er en sygdom, der medfører, at der dannes væskefyldte blærer i nyrerne. Cystenyrer af typerne ”autosomal recessiv nyresygdom” og ”medullær cystenyrer” er arvelige.

Cystenyrer kan være farlige, da de vokser i størrelse, og med tiden bliver så store, at de påvirker nyrernes blodforsyning og det normale nyrevæv. Dette gør, at nyrerne ikke kan fungere optimalt og nyrernes funktion vil gradvist blive svagere.

Tilstanden kan blive alvorlig. Har man cystenyrer, og bliver nyrerne påvirket af dem, kan det bl.a. føre til smerter i siden, blod i urinen, forhøjet blodtryk, nyresten, urinvejsinfektioner. Hos nogle ses en øget risiko for at få en hjerneblødning.

Der findes både arvelige og ikke-arvelige cystenyrer. I Danmark er der ca. 1 ud af 1.000, der bliver født med sygdommen, mens den hyppigst forekommende ikke-arvelige cystenyre – ”simple cyster” – dannes med alderen. Mere end 30 % af folk over 70 år vil opleve at få cystenyrer. Simple cyster påvirker dog ikke nyrernes funktion og der er ikke en øget risiko for øvrig sygdom forbundet med dem.³

Et ganglion er en godartet cyste, der dannes i bindevævet mellem led eller seneskede. Ganglier kaldes derfor også for ”seneknuder”. De ses ofte i hånd- og fingerled, men kan også dannes i foden og ankelområdet. De indeholder en tyktflydende, sej væske, der kommer fra ledkapslen eller seneskeden.

Ganglier er ret ”uskyldige”. De gør typisk ikke ondt og udvikler sig ikke til voldsommere tilstande. Hvis en ganglion generer meget, fx hvis den giver et ubehag på grund af tryk eller andet, så kan den forsøges punkteres. Der er dog en mindre risiko for, at den vokser sig stor igen. 

Kirurgisk fjernelse er også en mulighed. Her foretages der en mindre operation, hvor området med seneknuden lokalbedøves, hvorefter både seneknude og lidt af det omkringliggende væv fjernes. Såret lukkes med sting, der kan fjernes efter 10 – 14 dage.

Seneknuder er mere udbredt hos kvinder, end de er hos mænd, og opstår gerne spontant i aldersgruppen 20 til 50 år. Årsagen til at de dannes, er ukendt.²

Ovariecyster er, som navnet indikerer, cyster, der udgår fra ovarierne (æggestokkene). Disse dannes, når folliklen, der normalt frigiver et æg, ikke åbnes. Dette får væske til at ophobe sig og danne en cyste. En anden meget almindelig type af ovariecyste opstår, når folliklen frigiver ægget og lukker sig forkert, hvorefter det samler væske.

Cyster i æggestokkene forekommer oftest hos kvinder i menstruationsalderen. De findes normalt mere eller mindre tilfældigt under en gynækologisk undersøgelse af bækkenet.

Ovariecyster er godartede og medfører normalt ingen gener. Imidlertid kan ovariecyster der er blevet meget store i størrelsen eller rumperet / gået itu give smerter i underlivet, oppustethed og en tung fornemmelse i maven.

Som kvinde bør du få foretaget regelmæssige gynækologiske tjek og se din læge, hvis du får stærke, abrupte smerter i underlivet eller maven, eller hvis du får feber og begynder at kaste op.

Ovariecyster er forbundet med en øget risiko for kræft, når de forekommer efter overgangsalderen.⁴

Godartede cyster kan udvikle sig i brysterne hos en kvinde. De opstår, når væsken samles i nærheden af brystkirtlerne (i kirtelvævet), men kan også opstå i fedt- og bindevævet i brysterne. Cyster kan findes både i de øvre og de dybere hudlag.

Cysterne er glatte, og hvis de bliver store, kan de mærkes tydeligt. De kan føles som en rund kugle og kan både antage en ”blød” en ”hård” form.

Knuder i brysterne er almindelige hos kvinder. De optræder hyppigst fra 30-40 års-alderen og frem til overgangsalderen. De opstår bl.a., når kvinder har hormonsvingninger ved menstruation og amning.

Selvom cyster er godartede, kan de forårsage smerte og ømhed. De kan undersøges nærmere med mammografi og ultralydsundersøgelse, og kan – om nødvendigt – tømmes for væske. Nogle gange kan det være nødvendigt at tømme cysten flere gange, førend den forsvinder. Den kan også fjernes ved et kirurgisk indgreb, men det er sjældent nødvendigt.

9 ud af 10 knuder i brysterne er godartede. Risikoen for, at den sidste knude er ondartet, stiger med alderen og efter 50-års alderen kan der være mistanke om, at en ny knude kan indeholde kræft.

Får du en ny knude i brystet (eller sker der en anden forandring), der ikke forsvinder i forbindelse med en menstruationscyklus, skal du søge læge.²

Haglkorn er en godartet cyste, der forekommer på øjenlåget, når en af de store (meibomske) talgkirtler i øjenlåget bliver blokeret. Disse udskyder en slags væske på øjenlågsranden og deres funktion er, at forhindre tårevæske i at flyde ud over randen.

Bliver en talgkirtel blokeret ophobes væsken, og der kan dannes en mindre, hård knude på indersiden af øjenlåget. Disse kan være stærkt generende og irriterende.

Et haglkorn kan godt forsvinde af sig selv. Sker dette ikke, skal blokeringen fjernes kirurgisk af en øjenlæge. Det er et mindre indgreb af ca. 10 minutters varighed, der foregår under lokalbedøvelse.⁵

Bakers cyste er en væskefyldt cyste, der sidder på bagsiden af knæet. Cysten er en udposning af ledkapslen og er i de fleste tilfælde uden gener eller irritabilitet.

Cysten er oftest så lille, at man opdager den mere eller mindre tilfældigt. I få tilfælde kan den blive så stor, at den skaber hævelse og stramninger i knæhasen. Det, at noget strammer omkring bagsiden af knæet, er ofte det første symptom på, at man har Bakers cyste. Hævelsen ses lettest, hvis benet holdes helt strakt.

Cysten forsvinder af sig selv, når knæet holdes i ro, men har en tendens til at komme igen. Cysten kan også briste, så væsken løber ud, hvilket kan give pludselige smerter i underbenet. Sker dette bør man hæve benet og evt. bruge trykbandage eller støttestrømper.

Bakers cyste kan være et symptom på en underliggende tilstand, sygdom eller skade i knæet. Hos voksne afhænger behandlingen derfor af den bagvedliggende tilstand. Har man fx slidgigt, kan dette være årsagen til, at Bakers cyste dannes.

Har du Bakers cyste og forsvinder den ikke af sig selv inden for en måned, eller oplever du føleforstyrrelser på bagsiden af knæet, underbenet eller i foden, bør du søge egen læge.²