Søskende til børn og unge med kræft

Et barns kræftdiagnose er en voldsom begivenhed, der skaber usikkerhed, opbrud og forandringer for hele familien. Fra den ene dag til den anden skal forældre både navigere i de store følelsesmæssige og eksistentielle følger af diagnosen, samtidig med, at de skal varetage nye, krævende plejeopgaver i forbindelse med behandlingen. Det er ofte meget overvældende og det kan være svært at få et familieliv til at fungere under så krævende omstændigheder. Forældrenes fokus retter sig naturligvis mod det syge barns behandling og behov, særligt i den første tid efter diagnosen.

Gentagende og til tider lange og uforudsigelige hospitalsindlæggelser skaber en fysisk adskillelse af familien. Søskende savner deres forældre og deres syge bror eller søster. Søskende bliver ofte placeret i andres varetægt under indlæggelser– det kan være hos bedsteforældre, mostre og onkler eller venner af familien. Det kan skabe nye, stærke bånd [1] men det kan også betyde, at søskende føler sig glemte og oversete i deres egen familie [2].

En generel udfordring for søskende er, at de sjældent får særlig meget information om deres brors eller søsters sygdom og behandling [2-3]. Som forældre kan det være svært at forklare alle de medicinske aspekter på en måde, så søskende forstår dem. Men når søskende mangler information, kan det være problematisk. Det kan være, at de selv søger information på nettet – og det kan både være skræmmende og forkert viden, de får adgang til uden tilstedeværelsen af nogen, der kan hjælpe dem med at forstå, hvad de har set eller læst. Andre forstår måske ikke alvorligheden af situationen, eller hvorfor de pludselig er så meget hos deres bedsteforældre – men de kan tydeligt fornemme, at der er noget galt.

Andre igen forsøger selv at stykke forklaringer sammen på baggrund af brudstykker af information eller egne forestillinger – forestillinger, som kan være værre end virkeligheden og give anledning til unødvendig bekymring.

Søskende skoleliv og hverdagsaktiviteter

Søskende forventes som regel at passe deres normale hverdagsaktiviteter under deres brors eller søsters behandling [4] Det er i udgangspunktet en god ting, da søskende som regel higer efter normalitet og faste rutiner [4]. Bagsiden kan dog være, at de kan komme til at blive hele familiens talerør i lokalsamfundet. Det kan betyde, at de bliver mødt af en masse spørgsmål om familiens situation, som kan være ubehagelige eller svære at svare på [5].

Konsekvenserne af det forandrede familieliv, kan også vise sig i søskendes skolegang og sociale liv. Nogle søskende oplever, at det kan være svært at holde koncentrationen i skolen eller at få klaret lektionerne [6-7]. Det kan også føles ensomt, når kammeraterne ikke forstår dem og den situation, de står i som søskende [8]. Prioritering af søskendes fritidsaktiviteter er som regel også noget af det første, der ryger ud, når familien skal tilpasse sig det nye hverdagsliv [8].

Søskendes følelsesmæssige reaktioner

Følelsesmæssige reaktioner og udsving i humør er helt normale og forventelige. Søskende kan reagere ved at blive kede af det, bekymrede, vrede, indelukkede eller opleve følelser af jalousi og ensomhed [3,5,9]. En del søskende oplever også at være meget bekymrede – både for deres syge bror eller søster og for deres forældrene. Nogle søskende mærker også fysiske symptomer som mavepine eller søvnbesvær som følge af de mange bekymringer og usikkerheder [10-11].

Selvom om søskende kan opleve en række svære udfordringer, er langt de fleste af dem modstandsdygtige – både socialt, fagligt og psykologisk. Tiden omkring diagnosen er ikke overraskende svær for mange søskende, men på den lange bane klarer de fleste sig godt igennem forløbet. Det betyder dog ikke, at de ikke har behov for støtte og hjælp. Enkelte søskende vil også have brug for mere intensiv støtte, f.eks. i form af et psykologforløb.