Besøg fra klassekammerater kan have betydning for børns sociale udvikling under kræftbehandlingen

Gennem RESPECT får barnet med kræft besøg på hospitalet af to klassekammerater, der er ambassadører for klassen. De deltager blandt andet i skoleundervisning, måltider og aktiviteter på hospitalet (1).

Det er netop betydningen af dette samvær, Natasha Nybro Boensvang har undersøgt i sin ph.d.-afhandling:

”Besøg fra ambassadørerne skal ses som noget, der skaber et rum, hvor barnet med kræft kan være en klassekammerat i stedet for en patient. Når besøgene gentages over tid, får besøgene også betydning for børnenes sociale udvikling. Børnene øver sig i venskaber og i at følge med i, hvad der sker i klassen,” fortæller ph.d.-studerende Natasha Nybro Boensvang.

Ph.d.-afhandlingen peger på, at besøgene kan understøtte børnenes sociale trivsel og udvikling under indlæggelsen. Samværet giver mulighed for, at børnene kan holde fast i relationerne og fortsat øve sig i at være en del af et fællesskab (1).

Resultater fra ph.d.-afhandlingen viser, at ambassadørerne så frem til besøgene på hospitalet og oplevede det som meningsfuldt at støtte deres klassekammerat under sygdomsforløbet. Ambassadørerne var opmærksomme på barnets velbefindende og på at værne om relationen. De overvejede blandt andet, hvad de fortalte om livet uden for hospitalet, så barnet ikke skulle føle sig udenfor (2).

”Børn udvikler sig socialt ved at være sammen med andre børn igen og igen. Det mister mange børn med kræft under behandlingen. Når klassekammerater kommer på besøg igen og igen, kan barnet blive ved med at øve sig i at være en del af et fællesskab, også selvom rammerne for fællesskabet er anderledes, fordi det foregår på hospitalet,” fortæller ph.d.-studerende Natasha Nybro Boensvang.

Hospitalets uvante omgivelser kunne dog gøre ambassadørerne usikre på, hvordan de skulle være sammen med barnet med kræft. Derfor spillede RESPECT-sygeplejerskerne, som faciliterer besøgene, en vigtig rolle i at forberede ambassadørerne og afstemme deres forventninger med, hvordan barnet med kræft havde det den pågældende dag (2).

”Kernen i RESPECT er, at det skal være trygt for alle at være en del af tilbuddet. Derfor bruger vi mange ressourcer på, at det er voksne, der både skaber og sikrer trygge rammer for alle børn – både børn med kræft og deres ambassadører. Der er således altid en voksen, der er ansvarlig for børnene, både under transporten til hospitalet, under opholdet og i de perioder, hvor de ikke er på hospitalet,” fortæller hovedvejleder og forskningsleder for RESPECT Hanne Bækgaard Larsen.

Besøgene gav samtidig ambassadørerne større forståelse for, hvad behandling for børnekræft indebærer, og indblik i deres klassekammerats hverdag på hospitalet (2).

”En større forståelse for et andet menneskes livssituation kan gøre det lettere at møde det andet menneske med indsigt og hensyn. Under besøgene lærer ambassadørerne at indgå i samværet på hospitalets præmisser, og samtidig så kommer de med en vigtig social kontekst for barnet med kræft. Det giver både børnene med kræft og ambassadørerne mulighed for at udvikle deres sociale kompetencer, som de også kan bruge i andre fællesskaber, og som på sigt kan understøtte deres sociale udvikling,” fortæller ph.d.-studerende Natasha Nybro Boensvang.

Besøgene gav dermed også ambassadørerne noget med sig, samtidig med at de støttede deres klassekammerat og forsøgte at bevare relationen under sygdomsforløbet (2).

Resultater fra afhandlingen viser desuden, at børn og unge med kræft samt deres forældre oplevede ambassadørerne som en vigtig kilde til følelsesmæssig støtte under længerevarende hospitalsophold. Besøgene motiverede blandt andet børnene og de unge til at komme ud af sengen og være fysisk aktive (5).

”Når ambassadørerne var med til fysisk aktivitet på hospitalet, bevægede mange af børnene sig mere, end de ellers havde gjort. Der er dog mere på spil end fysisk sundhed. At kunne følge med klassekammeraterne i frikvarteret, på legepladsen eller til fritidsaktiviteter er en stor del af det at høre til et fællesskab, hvilket netop var motivationen bag at kunne følge med sine ambassadører til den fysiske aktivitet på hospitalet,” fortæller ph.d.-studerende Natasha Nybro Boensvang.

Resultater fra ph.d.-afhandlingen peger også på forskelle mellem fysiske ambassadørbesøg og onlinebesøg (4). Onlinebesøg kan hjælpe barnet med at bevare kontakten til klassekammeraterne, når et besøg på hospitalet ikke er muligt. Men forskningen peger på, at fysisk samvær giver særlige muligheder (1, 4).

Ved fysiske besøg fandt forskerne tegn på, at samværet understøttede børnenes sociale udvikling. Tilsvarende tegn blev ikke fundet ved onlinebesøgene, som dog kunne støtte kontakten og det sociale samvær (1, 2, 4).

Børnene foretrak selv, at ambassadørerne kom på hospitalet, men beskrev onlinebesøg som bedre end ingen besøg (4). Indsigterne peger derfor på værdien af at prioritere fysiske besøg, når det er muligt, og bruge digital kontakt som et alternativ, når børnene ikke kan mødes.

Ph.d.-afhandlingens samlede resultater peger på, at ambassadørbesøgene hjælper børn med kræft med at bevare kontakten til deres klassekammerater under behandlingen (1). Samværet kan samtidig få betydning for barnets tilbagevenden til hverdagen, forklarer ph.d.-studerende Natasha Nybro Boensvang:

”Langt de fleste børn overlever deres kræftdiagnose. Derfor skal vi ikke kun spørge, om de bliver raske, men også hvordan de kommer tilbage til deres liv bagefter. Det er her, klassekammeraterne kan være en del af svaret. Et spil, en intern joke eller en nyhed fra klassen kan blive vejen tilbage til fællesskabet for børnene med kræft. Det er netop i de små øjeblikke sammen, at børn bliver ved med at lære at være en del af et fællesskab, hvilket kan gøre vejen tilbage til hverdagen lettere, når behandlingen er slut.”

Det kræver dog mere end blot at bringe børnene sammen. Resultaterne peger på betydningen af RESPECT-sygeplejerskernes støtte før og under besøgene (1).

Netop de voksnes støtte er et vigtigt afsæt for det videre arbejde med RESPECT, fortæller hovedvejleder og forskningsleder for RESPECT Hanne Bækgaard Larsen:

”Resultaterne viser, at det er vigtigt, at voksne sikrer og faciliterer rammerne, for at børnene kan være sammen og udvikle sig sammen på en sikker og tryg måde. Derfor vil vi også i fremtiden forsøge at få større indsigt i, hvordan vi fortsat kan styrke den sociale udvikling hos børn med kræft sammen med deres ambassadører under kræftbehandlingen.”