Mens godartede tumorer vokser ved at ”skubbe” det omkringliggende væv til side, så er ondartede tumorer invasive. De vokser derfor ind i det omkringliggende væv. De kan også danne metastaser og sprede sig i barnets krop. Det gør de ved via blod- og lymfebanerne¹.
Hvad er en tumor?
En tumor er den medicinske betegnelse for en svulst i kroppen. Den er som regel opstået ved at dele af kroppens væv er vokset eller på anden måde tiltager i mængde. Der findes både godartede og ondartede tumorer. De ondartede tumorer betegnes også som cancer eller kræft. Over 90 procent af børn og unges tumorer i hjerne og rygmarv opstår uden kendt årsag og er ikke arvelige.
Godartede tumorer
Godartede tumorer kaldes også for ”benigne”. Disse knuder kan fx være vorter, knuder af bindevæv eller muskelknuder. Da de er godartede, er der ikke tale om kræft².
Godartede tumorer kan man enten lade forblive i kroppen, eller man kan lade dem forsvinde af sig selv. Mange af dem kan også fjernes ved hjælp af et kirurgisk indgreb, hvis de vokser sig så store, at de begynder at genere barnet.
Tumorerne navngives efter det væv, som de udspringer fra, påsat et ”-om”. Eksempelvis er ”Fibrom” en tumor i bindevævet, ”Chondrom” en tumor i bruskvævet og ”Meningeom” en tumor i hjernehinden.
Ondartede tumorer
Ondartede tumorer kaldes også for ”maligne”. Ondartede tumorer er karakteriserede ved, at de er invasive og spreder sig via lymfe- og blodbanerne.
Op mod 30 børn og unge i Danmark får årligt konstateret en såkaldt solid tumor. Selvom tumorerne sidder forskellige steder i kroppen, ligner deres behandlingsforløb hinanden.
Først forsøger lægerne typisk at krympe tumoren med kemoterapi. Derefter følger en operation, hvor tumoren fjernes, hvis det er muligt. Hvis tumoren ikke kan fjernes, gives strålebehandling i stedet. Efter operationen eller sideløbende med strålebehandling fortsætter kemoterapien for at slå de resterende syge celler ned.
Årsager til tumordannelse
For de fleste børn gælder det, at man ikke ved, hvorfor de har fået kræft, og man kan derfor ikke forebygge kræft hos børn – i modsætning til kræft hos voksne, hvor næsten halvdelen af tilfældene kan forebygges gennem bl.a. ændret livsstil og kost.
Tumorer hos børn og unge
Der findes flere forskellige typer af solide tumorer, som optræder hos børn. De mest typiske er beskrevet her.
Neuroblastom
Neuroblastom er den hyppigste tumorform uden for hjernen hos børn. Sygdommen udgår ofte fra nerveceller – både lokaliseret i binyrerne og fra de celler, der ligger i det sympatiske nervesystem, som er en del af vores samlede nervesystem og løber på hver sin side af rygraden. Hos 65 procent opstår neuroblastom i maven, heraf halvdelen i binyremarven, men tumoren kan også sidde i hals, bryst og bækken.
Det er en aggressiv tumorform, og i over halvdelen af tilfældene har kræften spredt sig, når børnene bliver diagnosticerede. Hvert år konstateres sygdommen hos otte til ti børn i Danmark. Det er ofte børn under fem år, der får neuroblastom. Chancen for helbredelse afhænger især af barnets alder, sygdommens udbredelse på diagnosetidspunktet samt forekomsten af visse biologiske markører.
Retinoblastom
Retinoblastom opstår i øjets nethinde. Tumorformen ses hos tre til fire børn om året i Danmark og oftest hos helt små børn mellem ét og fem år. Retinoblastom kan i visse tilfælde være arvelig, og sygdommen består da ofte af flere uafhængige tumorer i ét eller begge øjne.
I meget sjældne tilfælde kan retinoblastom sprede sig til andre dele af centralnervesystemet. Prognosen for overlevelse er god, og de fleste børn bevarer synet i varierende grad afhængig af tumorens placering.
Wilms’ tumor (nyrekræft)
Én af de største grupper af solide tumorer hos børn er kræft i nyrerne, også kaldet Wilms’ tumor. Der er op mod ti tilfælde af Wilms’ tumor i Danmark om året, og den rammer primært helt små børn mellem ét og fem år. Kræftformen blev opdaget allerede i 1899 af lægen Marx Wilms.
Tumoren kan hurtigt sprede sig til begge nyrer samt til lymfeknuder og lunger. Prognosen for overlevelse er for hovedparten af børnene god.
Bløddelssarkom
Kræfttumorer i muskelvævet og støttevævet kaldes bløddelssarkomer. Den hyppigst forekommende bløddelssvulst er rhabdomyosarkom. Op mod otte danske børn får hvert år konstateret bløddelssarkomer.
Tumorerne kan opstå i hele kroppen, men hos børn og unge ses de hyppigst ved øjet, hjernehinden, urinblæren samt i testiklerne eller i livmoderen. Behandlingen sammensættes efter tumortypen, hvor den sidder, samt om der er spredning eller ej.
Prognosen er særdeles god for patienter med lokaliseret sygdom, mens patienter med sygdomsspredning samt patienter med svulster i nærheden af hjernehinderne har en mindre god prognose.
Osteosarkom (knoglekræft)
Knoglekræften, osteosarkom, er den hyppigste form for knoglekræft hos børn. Sygdommen rammer i gennemsnit fem danske børn og unge om året – ofte i puberteten. Tumoren kan sidde i barnets knogler over hele kroppen og svækker knoglerne.
Oftest kan den pågældende knogle erstattes af en protese eller en anden knogle (spolebenet). I sjældne tilfælde kan amputation komme på tale. To tredjedele af børn og unge med knoglekræft bliver helbredt.
Ewing sarkom (knoglekræft)
Kræftcellerne i Ewings sarkom udgår fra knoglerne (typisk ben- og armknoglerne) eller bindevævet. I Danmark ser man højst tre tilfælde af Ewings sarkom hos børn om året, primært hos drenge. Prognosen er bedst, hvis der ikke er spredning, og tumoren kan fjernes.
Over to tredjedele af børnene bliver helbredt. Afhængig af tumorens placering i barnets knogler, kan man efter en operation være nødt til at indsætte stykker af kunstige knogler. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at amputere. Børn med mindre tumorer har den bedste prognose.
Hepatoblastom og hepatocellulært carcinom (levertumor)
Kræfttumorer i leveren er sjældne blandt børn. I Danmark får mellem ét og fem børn under 15 år diagnosen leverkræft om året. Det er afgørende for lægerne at vurdere, hvor stor en del af barnets lever tumoren har indtaget. I nogle tilfælde er levertransplantation nødvendig.
Prognosen for leverkræft hos børn er væsentligt forbedret de seneste årtier på grund af udviklingen i kemoterapibehandling. Der er dog stadig tilfælde, hvor tumoren har spredt sig uden for barnets lever og ikke reagerer på kemoterapi, og her er overlevelsen lav.
Opdateret 2021
Yderligere information
Denne artikel er skrevet som et generelt overblik over tumortyper hos børn og unge. Yderligere information kan findes på Børnecancerfonden.dk:
Kilder:
Cancer.gov¹: https://www.cancer.gov/
Netdoktor.dk²: https://netdoktor.dk/