Om os

Bliv klogere på Børnecancerfondens historie

Børnecancerfonden blev stiftet i 1995 af tidligere overlæge Henrik Hertz.

Milla DSC3470RET

En del af styrken i mere end 25 år

Henrik Hertz arbejdede ikke mindre end 40 år på Rigshospitalets børnekræftafdeling, hvor han søgte at forbedre vilkårene for børn og unge med kræft og deres familier.

Henrik Hertz styrkede bl.a. det nordiske samarbejde om børnekræft som medstifter af foreningen ”NOPHO”, og han var med til at centralisere børnekræftbehandlingen i Danmark, så både børn og kompetencer blev samlet få steder i landet for på den måde at sikre den bedst mulige behandling.

Henrik 450X673

Målrettede investeringer i børnekræftforskning

Samtidig ønskede Henrik Hertz at forbedre behandlingen af kræftsyge børn, så flere børn overlevede. Han etablerede derfor Børnecancerfonden for at rejse penge til forskning, uddannelse og oplysning samt direkte støtte til børn med kræft og deres familier.

I 2020 kunne fonden fejre 25-års jubilæum – og ikke mindst resultaterne af Henrik Hertz’ store arbejde. Takket være de målrettede investeringer i børnekræftforskning overlever 6 ud af 7 børn i dag kræft.

Edith DSC4501RET