Børn med en alvorlig type leukæmi kan nu nøjes med halvt så mange behandlinger med kemoterapi. Aarhus Universitetshospital står i spidsen for at udbrede den nye behandlingsform i stort, nyt europæisk samarbejde.
Akut lymfatisk leukæmi (ALL) er en alvorlig form for kræft i blodet, som hovedsagelig rammer børn og unge. I 1960’erne og 1970’erne var overlevelsen kun 10 procent, men takket være fremskridt i behandlingen er den nu over 90 procent.
Da mange patienter nu heldigvis overlever sygdommen, er det vigtigt at fokusere på bivirkninger og senfølger til behandlingen, så børnene overlever til et godt liv.
Derfor er forskere fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet i samarbejde med 20 nordiske børneonkologiske centre gået sammen om et forskningsprojekt, hvor man sammenligner forskellige typer af behandling. Forskningsprojektet er finansieret af Børnecancerfonden.
Resultaterne er for nylig offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Journal of Clinical Oncology.
Langvarig kemoterapi som behandling
Behandlingen af akut lymfatisk leukæmi (ALL) består af langvarig og intensiv kemoterapi med forskellige stoffer, som varer tilsammen 2,5 år. Enzymet asparaginase er en vigtig del af behandlingen, men behandlingen med enzymet er også forbundet med svære akutte bivirkninger og senfølger.
Normalt gives denne behandling i 15 doser over 30 uger. Men i forskningsprojektet har man prøvet at sammenligne 15 doser behandling med 8 doser behandling.
"Resultaterne viste, at overlevelsen var lige god på de to behandlingsformer, men der var signifikant færre bivirkninger i gruppen, som kun fik 8 doser".
Birgitte Klug Albertsen, overlæge på Børn og Unge på Aarhus Universitetshospital og leder af forskningsprojektet.
– Det er en markant forbedring for de børn, som må leve et helt liv med senfølger efter behandlingen, idet nogle af disse senfølger kan være meget alvorlige og nedsætte livskvaliteten betydeligt.
Alvorlige senfølger efter kemoterapi
Senfølgerne kan f.eks. være nedsat funktion af bugspytkirtlen, så patienterne kan udvikle diabetes; manglende dannelse af enzymer, som så skal indtages i tabletform i forbindelse med måltider og desuden kroniske mavesmerter.
– Senfølgerne kan også være forandringer i knoglerne, der resulterer i knoglesmerter eller så svære forandringer, at det bliver nødvendigt med kunstige led eller ledproteser, fortæller Birgitte Klug.
Endelig kan blodpropper i hjerne medføre svære mentale og motoriske handicaps, og blodpropper i resten af kroppen kan medføre nedsat lungefunktion og påvirkning af lungekredsløbet eller tendens til smerter i og hævelser arme eller ben.
Behandlingsstandarden er ændret
Resultaterne af forskningsprojektet har allerede betydet, at der er ændret i standarden for behandlingen i en række europæiske lande, idet Norden nu deltager i et stort samarbejde med 10 andre europæiske lande om en fælles behandlingsprotokol for børn og unge voksen med akut lymfatisk leukæmi (ALL). I Danmark og Litauen har man allerede taget den nye behandlingsstandard i brug, og de øvrige lande vil følge efter i det kommende år.
Da sygdommen akut lymfatisk leukæmi (ALL) er sjælden – ligesom andre kræftsygdomme hos børn – indgik man tilbage i 1980’erne et nordisk samarbejde omkring behandlingen af børnekræft kaldet NOPHO (Nordisk Forening for Pædiatrisk Hæmatologi og Onkologi). Det er inden for dette samarbejde, at forskningsprojektet er lavet.
– Det er altafgørende for udviklingen i behandlingen af børnekræft, at vi kan samarbejde på tværs af landegrænser. Hvis vi kun kunne inkludere danske patienter, ville det ikke være muligt at lave et studie som dette, siger Birgitte Klug Albertsen, der i øjeblikket er generalsekretær for NOPHO.
