Julen 2024
Opfyld børn med kræfts største ønske i julen
De fleste børn med kræft ønsker blot at være som andre børn i juletiden – danse om juletræet, gå Lucia, lave julepynt med vennerne, nyde julegodter og fejre juleaften med familien. Kort sagt, de ønsker at være raske.
Ambassadør Thomas Skov x Børnecancerfondens adventskalender
Thomas Skov besøger Albert, Lilje og David
Julen handler om håb, fællesskab og kærlighed – men for børn med kræft ser julen ofte anderledes ud, præget af sygdom, behandling og isolation. I år har vi skabt en særlig adventskalender, hvor vi følger Albert, Lilje og David, der kæmper mod kræft. Sammen med Børnecancerfondens ambassadør Thomas Skov, der har sin børnebog Snip, Snap, Snork – Julehistorier fra Sovgodtersgade med sig, besøger vi børnene for at sprede julehygge og bringe håb i en svær tid.
Følg med på Instagram hver mandag i december frem mod jul
Her kan du opleve Thomas’ overraskelsesbesøg hos børn med kræft og samtidig deltage i vores konkurrence om at vinde et eksemplar af "Snip, Snap, Snork – Julehistorier fra Sovgodtersgade" af Thomas Skov og Emilie Bruhn.
Hver uge stiller vi et nyt spørgsmål – svar i kommentarfeltet for at være med i lodtrækningen. Følg med på Instagram
Hvad betyder det at være barn og have kræft i julen
Thomas Skov x Børnecancerfondens julespil
Støt børn med kræft i julen og modtag vores julespil som TAK
Skab det helt rette julehumør og en hyggelig stemning til årets julearrangement – uden at skulle købe pakker til den traditionelle pakkeleg. Med Børnecancerfondens og Thomas Skovs Julespil bliver jeres jul både varmere og mere nærværende. Her spiller I ikke om fysiske pakker, men om små, hjertevarme aktiviteter, der samler venner og familie (og måske endda nye bekendtskaber) i ægte julestemning.
Julebogen "Snip, Snap, Snork - julehistorier fra Sovgodtersgade"
Vil I også gerne læse Thomas Skovs skønne julehistorier derhjemme?
Giv julen ekstra mening i år ved at købe Thomas Skovs hjertevarme julebog Snip, Snap, Snork – Julehistorier fra Sovgodtersgade. For hver bog, der sælges, donerer Politikens Forlag 20 kr. til Børnecancerfonden.
Pengene går til vores arbejde med at skabe håb og støtte til børn med kræft og deres familier i en svær tid – ikke mindst i juletiden.
Få en magisk julefortælling til hele familien og gør samtidig en forskel.