Leverkræft

Leverkræft (hepatoblastom eller hepatocellulært carcinom) er en kræftform, der opstår i leveren. Svulsten forandrer leverens celler, så de deler sig ukontrolleret.

Tumorer i leveren er meget sjældne hos børn. Der diagnosticeres ét til fem nye tilfælde hos børn i Danmark på årsplan.

Levertumorer af typen hepatoblastom (sjælden form for leverkræft hos børn) rammer typisk små børn under femårsalderen, mens hepatocellulært carcinom (primær leverkræftsygdom) oftest ses hos børn over tiårsalderen samt hos børn, der lider af særlige stofskiftesygdomme¹.

Symptomerne på leverkræft kan være ukonkrete. De opstår langsomt, og i begyndelsen kan de være svære at mærke. Nogle af de første symptomer på, at et barn har leverkræft, kan være en stor mave eller en udposning, der kan føles, og måske også ses, i højre side af maven.

Andre symptomer kan være kvalme og almen træthed. Barnet kan føle sig slap, utilpas og svækket. Dårlig appetit og vægttab er også almindelige symptomer på sygdommen.

Nogle levertumorer fremstiller hormoner, der kan have indflydelse på andet end leveren. Hormonerne kan fx forårsage højere kalkniveauer i blodet (hypercalcæmi) og lavt blodsukkerniveau (hypoglykæmi)².

Levertumorer påvises ved ultralydsscanning og MR- eller CT-scanning af barnets bughule. Undersøgelserne fastslår svulstens placering, størrelse og eventuel spredning i og uden for leveren. Derudover måler lægerne koncentrationen af en række hormonlignende stoffer, der kan anvendes som tumormarkører (kemiske stoffer, som produceres i større mængder i en kræfttumor). De kan måles via en urinprøve.

Den endelige diagnose bliver stillet ved en vævsprøve udtaget fra svulsten eller ved en såkaldt ultralydsvejledt finnålsbiopsi (vævsprøve udtaget med nål). Vævsprøven udføres under fuld bedøvelse.

Lægerne undersøger også barnet for spredning af sygdommen til andre dele af kroppen. Det kan de fx gøre ved hjælp af røntgenundersøgelser, scanninger af brystkasse/skelet og ved knoglemarvsundersøgelser.

Årsagen til, at normale celler muterer til kræftceller i leveren hos børn, er ukendt. Hepatoblastom, der er en sjælden form for leverkræft, kan børn dog risikere at blive født med. Lea blev født med kræft i leveren.

Efter behandlingsforløbet vandt hun kampen mod kræften, og går nu årligt til kontrol.

Behandlingen af leverkræft kombinerer kemoterapi og operation. Den gennemføres i et samarbejde mellem kræftlæger og kirurger.

Både børn og voksne med leverkræft får grundlæggende den samme behandling³.

Behandlingen tilpasses den enkelte ud fra en række faktorer som alder, andre sygdomme, kræftens spredning, og om en operation kan fjerne kræften².

I de fleste tilfælde indledes behandlingen med kemoterapi. Effekten af kemoterapien vurderes løbende ved hjælp af ultralyds-, MR- eller CT-scanning af bughulen og eventuelt af lungerne.

Efter fire til seks behandlingsserier vil lægerne forsøge at fjerne tumoren ved en operation. Efter operationen vil barnet blive tilbudt mere kortvarig kemoterapi, som skal forebygge tilbagefald.

Hvis levertumoren ikke kan fjernes efter den indledende kemoterapi, og hvis der ikke er spredning til andre dele af kroppen, kan barnet blive tilbudt en levertransplantation.

Der kan være en række bivirkninger forbundet med at blive behandlet for leverkræft i barndommen.

Især kemoterapi kan være hård ved barnets krop, da den fungerer ved at angribe celler, der deler sig hurtigt – som bl.a. kræftceller gør. Bivirkningerne afhænger af typen, doseringen og antal serier af kemoterapien.

Bivirkningerne kommer typisk i forbindelse med behandlingen og står på, så længe barnet får kemoterapi. Oftest forsvinder de, når behandlingen er afsluttet².

Er bivirkningerne særligt voldsomme eller generende, kan lægen give barnet lindrende medicin. Det kan fx være mod kvalme og opkast.

Behandlingsresultaterne for leverkræft af typen hepatoblastom i barndommen er forbedret betydeligt i løbet af de sidste 20 år. Chancerne for helbredelse er derfor særdeles gode for børn med levertumorer af denne type uden spredning. Mellem 85 – 100 procent af børnene overlever. Overlevelsen efter levertransplantation ligger næsten på samme niveau.

Ved sygdomsspredning, der ikke svinder ved kemoterapi, og ved hepatocellulært carcinom er behandlingsresultaterne fortsat mindre gode.