Støtte til familier og pårørende

Skolefravær under et kræftforløb

Når et barn får kræft, ændres hele familiens hverdag markant. Mange børn oplever længere perioder væk fra skolen. Både sygdommen og det efterfølgende fravær kan føre til, at barnet mister kontakten til sine venner – hvilket kan øge risikoen for ensomhed og social isolation. Samtidig kan fraværet betyde, at barnet kommer fagligt bagud [1-3].

Heldigvis findes der mange muligheder for støtte og tiltag der kan hjælpe barnet til at vedligeholde kontakten til skolen i behandlingsperioden. 

Barn Skole Stock

Forfattet af Mette Weibel Willard cand.pæd.psyk. og ph.d., Hanne Bækgaard Larsen ph.d. og lektor samt Ditte Jeppesen cand.psyk.aut, specialist i Neuropsykologi med Børn og Unge samt leder af Psykologenheden i Børnecancerfonden.

Skoledeltagelse – hvorfor er det vigtigt?

Det kan virke mindre vigtigt, om barnet kommer lidt bagud i dansk eller matematik, når man samtidig kæmper med en kræftsygdom. Men der er gode grunde til at holde fast i skolegang – også under et sygdomsforløb.

Hvorfor skal børn gå i skole, når de er syge?

Udvid eller luk svar

Hvordan motiverer vi børn til skolearbejder under sygdom?

Udvid eller luk svar

Vær strategiske og hold fokus

Udvid eller luk svar

Forskning om skolefravær under kræftbehandling

Det er afgørende, at børn med kræft fortsætter deres skolegang, selvom sygdommen fylder meget. Studier har vist, at længerevarende skolefravær kan påvirke barnets indlæringsevne og fremtidige uddannelsesmuligheder negativt [1, 15].

Derudover viser forskning, at mere end halvdelen af børn med kræft oplever faglige og sociale udfordringer, når de vender tilbage til deres klasse efter behandling og 20% går en klasse om [1]. Derfor er det afgørende at understøtte barnets læring så godt som muligt gennem hele behandlingsforløbet.

Læs mere om Det danske skolesystem og børns rettigheder under sygdom her.

20180410 Ida Bornecancerfonden 218

Social tilknytning

For de fleste børn er skolen ikke blot et sted for læring, men også deres vigtigste sociale arena. Det er der de møder deres venner, leger/hænger ud og træner deres sociale færdigheder.

At være social i en større børnegruppe vedligeholder og udvikler barnets evne til at begå sig med jævnaldrende. Børn der er socialt isolerede i længere perioder, kan komme bagud i deres sociale indlæring og udvikling, ligesom de gør fagligt.

Når barnet holder kontakten til skolen i behandlingsperioden, hjælper det med at opretholde en følelse af normalitet, som kan gøre det lettere at vende tilbage til klassen [1-3]. 

At barnet opretholder kontakten til kammeraterne, enten fysisk eller virtuelt, kan ligeledes mindske følelsen af isolation og bidrage positivt til barnets følelse af at være en del af klassens fællesskab [1, 16].

Børnecancerfondens RESPECT tilbud har netop til formål at opretholde barnets kontakt til klassen i behandlingsperioden. Læs mere om tilbuddet her.

20180410 Ida Bornecancerfonden 46

Kort om RESPECT

Som en del af RESPECT får lærere og klassekammerater undervisning i børnekræft, så de bedre kan støtte og tage imod barnet, når det vender tilbage til skolen Derudover udpeges to raske klassekammerater som ambassadører og besøger regelmæssigt barnet med kræft på hospitalet, hvilket hjælper til at vedligeholde barnets kontakt til klassen i behandlingsperioden.

RESPECT blev fra 2023 et af Børnecancerfonden faste tilbud til børn med kræft.

At bygge bro mellem hospital og skole

Leder af RESPECT Hanne Bækgaard Larsen forklarer vigtigheden i at bevare kontakten til barnets klasse i behandlingsperioden:

”Når vi spørger børn med kræft, hvad de savner mest under behandlingen, svarer langt de fleste: 'Mine venner'. Vi kan ikke ændre på, at børnene bruger meget tid på hospitalet – ofte isoleret fra deres klassekammerater. Men vi kan ændre på, hvordan vi tænker. Hvis barnet ikke kan komme til vennerne, må vi bringe vennerne til barnet. Derfor skabte vi RESPECT, som netop har til formål bygge bro mellem hospitalet og barnets egen skole, ved at sikre børn med kræft regelmæssige besøg af klassekammerater.” 

Hvordan sikrer vi skoledeltagelse i praksis?

For at sikre effektiv skolegang er der behov for fleksible løsninger, som tilpasses det enkelte barns behov. Digitale løsninger, hjemmeundervisning og delvis fysisk fremmøde kan hjælpe børnene med at forblive en del af deres klassefællesskab.

Læs mere om det danske skolesystem og børns rettigheder under sygdom her.

Referencer

  1. Helms, A. S., Schmiegelow, K., Brok, J., Johansen, C., Thorsteinsson, T., Simovska, V., & Larsen, H. B. (2016). Facilitation of school re-entry and peer acceptance of children with cancer: A review and meta-analysis of intervention studies. European Journal of Cancer Care, 25(1), 170–179
  2. Galán, S., Tomé-Pires, C., Roy, R., Castarlenas, E., Racine, M., Jensen, M. P., & Miró, J. (2021). Improving the quality of life of cancer survivors in school: Consensus recommendations using a Delphi study. Children, 8(11), 1–11. https://doi.org/10.3390/children8111021
  3. Pini, S., Gardner, P., & Hugh-Jones, S. (2013). The impact of a cancer diagnosis on the education engagement of teenagers - patient and staff perspective. European Journal of Oncology Nursing, 17(3), 317–323
  4. Roy, E., Van Rinsveld, A., Nedelec, P., Richie-Halford, A., Rauschecker, A. M., Sugrue, L. P., Rokem, A., McCandliss, B. D., & Yeatman, J. D. (2024). Differences in educational opportunity predict white matter development. Developmental Cognitive Neuroscience, 67, 101386. https://doi.org/10.1016/j.dcn.2024.101386
  5. Dräger, J., Klein, M., & Sosu, E. (2024). The long-term consequences of early school absences for educational attainment and labour market outcomes. British Educational Research Journal, 50(4), 1636–1654. https://doi.org/10.1002/berj.3992
  6. Spitzhüttl JS, Kronbichler M, Kronbichler L, Benzing V, Siegwart V, Pastore-Wapp M, Kiefer C, Slavova N, Grotzer M, Roebers CM, Steinlin M, Leibundgut K, Everts R. Impact of non-CNS childhood cancer on resting-state connectivity and its association with cognition. Brain Behav. 2021 Jan;11(1):e01931. doi: 10.1002/brb3.1931. Epub 2020 Nov 18. PMID: 33205895; PMCID: PMC7821559. 
  7. Laverdière C, Marjerrison S, Michon B, Robaey P, Rondeau É, Sinnett D, Sultan S. Contribution of Fatigue to Cognitive Dysfunction in Childhood Acute Lymphoblastic Leukemia Survivors. Pediatr Hematol Oncol. 2023;40(6):554-567. doi: 10.1080/08880018.2023.2215819. Epub 2023 Jul 20. PMID: 37469296.8.
  8. Emmer, E. T., & Evertson, C. M. (2009). Classroom management for middle and high school teachers (8th ed.). Pearson.
  9. Greenstone, H. (2011). Executive Function in the Classroom: Neurological Implications for Classroom Intervention. LEARNing Landscapes, 5(1), 101–114. https://doi.org/10.36510/learnland.v5i1.534
  10. Jackson, T. (2017). Intervention guide: Classroom routines - university of Washington. Intervention Guide: Classroom Routines. https://www.education.uw.edu/ibestt/wp-content/uploads/2018/02/ClassroomRoutines.pdf
  11. SBD, Inc. (2022, September 8). Importance of classroom routines and procedures. successbydesignplanners. https://www.successbydesign.com/blogs/news/importance-of-classroom-routinesand-procedures
  12. Semenov, A. D., & Zelazo, P. D. (2019). Mindful Family Routines and the Cultivation of Executive Function Skills in Childhood. Human Development, 63(2), 112–131. https://doi.org/10.1159/000503822
  13. Teaching classroom routines. Classroom Check-Up WP Engine Prod. (2023). https://classroomcheckup.org/teaching-classroom-routines/
  14. Vierstra, G. (2023, October 5). Why kids have trouble following a routine or schedule. Understood. https://www.understood.org/en/articles/child-wont-follow-routineschedule#:~:text=Kids%20get%20sidetracked%2C%20are%20preoccupied,reasons %20kids%20struggle%20with%20routines 7
  15. Martínez-Santos, A. E., Fernández de la Iglesia, J. C., Sheaf, G., & Coyne, I. (2021). A systematic review of the educational experiences and needs of children with cancer returning to school. Journal of Advanced Nursing, 77(7), 2971–2994. https://doi.org/10.1111/jan.14784
  16. Weibel, M., Hallström, I. K., Skoubo, S., Bertel, L. B., Schmiegelow, K., & Larsen, H. B. (2023). Telepresence robotic technology support for social connectedness during treatment of children with cancer. Children & Society. https://doi.org/10.1111/chso.12776.
Navigationspil