Forfattet af Mette Weibel Willard cand.pæd.psyk. og ph.d., Hanne Bækgaard Larsen ph.d. og lektor samt Ditte Jeppesen cand.psyk.aut, specialist i Neuropsykologi med Børn og Unge samt leder af Psykologenheden i Børnecancerfonden.
Skoledeltagelse – hvorfor er det vigtigt?
Det kan virke mindre vigtigt, om barnet kommer lidt bagud i dansk eller matematik, når man samtidig kæmper med en kræftsygdom. Men der er gode grunde til at holde fast i skolegang – også under et sygdomsforløb.
Hvorfor skal børn gå i skole, når de er syge?
Børns hjerner udvikler sig hurtigt og har brug for løbende stimulation for at fungere og udvikle sig optimalt. Hvis man ikke træner den del af hjernen, der beskæftiger sig med læring, vil evnen til at tilegne sig ny viden svækkes – ligesom muskler mister styrke, når de ikke bruges.
Derfor handler det ikke kun om at opretholde det faglige niveau, men i høj grad om at vedligeholde de vigtige netværk i hjernen, som hjælper barnet med at lære og tilegne sig ny viden [4-7].
Hvordan motiverer vi børn til skolearbejder under sygdom?
Det kan være udfordrende at finde overskud til lektier – både for barnet og familien - og andre ting kan føles meget vigtigere. Men selv under et kræftforløb opstår der som regel en ny hverdag med rutiner: Der skal gives medicin på bestemte tidspunkter, og barnet har typisk perioder i løbet af dagen, hvor det er mere frisk.
Prøv at finde faste tidspunkter til skolearbejde og hold fast i dem – også på dage, hvor energien ikke er så høj. Små opgaver og en genkendelig struktur kan skabe ro og forudsigelighed, hvilket kan hjælpe med at få tiden til at gå og flytte fokus væk fra det svære [8-14].
Vær strategiske og hold fokus
For de fleste børn vil fagene dansk, matematisk og engelsk være de vigtigste fag at følge med i. For yngre børn er læsetræning og at skrive små historier vigtige redskaber som de får brug for senere i skolegangen.
Ligesom de fire regnearter er grundlæggende i matematik. Jeres barns faglærer kan give jer materialer, som I kan arbejde med hjemme og som barnet kan tage med i hospitalsskolen.
Forskning om skolefravær under kræftbehandling
Det er afgørende, at børn med kræft fortsætter deres skolegang, selvom sygdommen fylder meget. Studier har vist, at længerevarende skolefravær kan påvirke barnets indlæringsevne og fremtidige uddannelsesmuligheder negativt [1, 15].
Derudover viser forskning, at mere end halvdelen af børn med kræft oplever faglige og sociale udfordringer, når de vender tilbage til deres klasse efter behandling og 20% går en klasse om [1]. Derfor er det afgørende at understøtte barnets læring så godt som muligt gennem hele behandlingsforløbet.
Læs mere om Det danske skolesystem og børns rettigheder under sygdom her.


Kort om RESPECT
Som en del af RESPECT får lærere og klassekammerater undervisning i børnekræft, så de bedre kan støtte og tage imod barnet, når det vender tilbage til skolen Derudover udpeges to raske klassekammerater som ambassadører og besøger regelmæssigt barnet med kræft på hospitalet, hvilket hjælper til at vedligeholde barnets kontakt til klassen i behandlingsperioden.
RESPECT blev fra 2023 et af Børnecancerfonden faste tilbud til børn med kræft.
At bygge bro mellem hospital og skole
Leder af RESPECT Hanne Bækgaard Larsen forklarer vigtigheden i at bevare kontakten til barnets klasse i behandlingsperioden:
”Når vi spørger børn med kræft, hvad de savner mest under behandlingen, svarer langt de fleste: 'Mine venner'. Vi kan ikke ændre på, at børnene bruger meget tid på hospitalet – ofte isoleret fra deres klassekammerater. Men vi kan ændre på, hvordan vi tænker. Hvis barnet ikke kan komme til vennerne, må vi bringe vennerne til barnet. Derfor skabte vi RESPECT, som netop har til formål bygge bro mellem hospitalet og barnets egen skole, ved at sikre børn med kræft regelmæssige besøg af klassekammerater.”
Hvordan sikrer vi skoledeltagelse i praksis?
For at sikre effektiv skolegang er der behov for fleksible løsninger, som tilpasses det enkelte barns behov. Digitale løsninger, hjemmeundervisning og delvis fysisk fremmøde kan hjælpe børnene med at forblive en del af deres klassefællesskab.
Læs mere om det danske skolesystem og børns rettigheder under sygdom her.
Referencer
- Helms, A. S., Schmiegelow, K., Brok, J., Johansen, C., Thorsteinsson, T., Simovska, V., & Larsen, H. B. (2016). Facilitation of school re-entry and peer acceptance of children with cancer: A review and meta-analysis of intervention studies. European Journal of Cancer Care, 25(1), 170–179
- Galán, S., Tomé-Pires, C., Roy, R., Castarlenas, E., Racine, M., Jensen, M. P., & Miró, J. (2021). Improving the quality of life of cancer survivors in school: Consensus recommendations using a Delphi study. Children, 8(11), 1–11. https://doi.org/10.3390/children8111021
- Pini, S., Gardner, P., & Hugh-Jones, S. (2013). The impact of a cancer diagnosis on the education engagement of teenagers - patient and staff perspective. European Journal of Oncology Nursing, 17(3), 317–323
- Roy, E., Van Rinsveld, A., Nedelec, P., Richie-Halford, A., Rauschecker, A. M., Sugrue, L. P., Rokem, A., McCandliss, B. D., & Yeatman, J. D. (2024). Differences in educational opportunity predict white matter development. Developmental Cognitive Neuroscience, 67, 101386. https://doi.org/10.1016/j.dcn.2024.101386
- Dräger, J., Klein, M., & Sosu, E. (2024). The long-term consequences of early school absences for educational attainment and labour market outcomes. British Educational Research Journal, 50(4), 1636–1654. https://doi.org/10.1002/berj.3992
- Spitzhüttl JS, Kronbichler M, Kronbichler L, Benzing V, Siegwart V, Pastore-Wapp M, Kiefer C, Slavova N, Grotzer M, Roebers CM, Steinlin M, Leibundgut K, Everts R. Impact of non-CNS childhood cancer on resting-state connectivity and its association with cognition. Brain Behav. 2021 Jan;11(1):e01931. doi: 10.1002/brb3.1931. Epub 2020 Nov 18. PMID: 33205895; PMCID: PMC7821559.
- Laverdière C, Marjerrison S, Michon B, Robaey P, Rondeau É, Sinnett D, Sultan S. Contribution of Fatigue to Cognitive Dysfunction in Childhood Acute Lymphoblastic Leukemia Survivors. Pediatr Hematol Oncol. 2023;40(6):554-567. doi: 10.1080/08880018.2023.2215819. Epub 2023 Jul 20. PMID: 37469296.8.
- Emmer, E. T., & Evertson, C. M. (2009). Classroom management for middle and high school teachers (8th ed.). Pearson.
- Greenstone, H. (2011). Executive Function in the Classroom: Neurological Implications for Classroom Intervention. LEARNing Landscapes, 5(1), 101–114. https://doi.org/10.36510/learnland.v5i1.534
- Jackson, T. (2017). Intervention guide: Classroom routines - university of Washington. Intervention Guide: Classroom Routines. https://www.education.uw.edu/ibestt/wp-content/uploads/2018/02/ClassroomRoutines.pdf
- SBD, Inc. (2022, September 8). Importance of classroom routines and procedures. successbydesignplanners. https://www.successbydesign.com/blogs/news/importance-of-classroom-routinesand-procedures
- Semenov, A. D., & Zelazo, P. D. (2019). Mindful Family Routines and the Cultivation of Executive Function Skills in Childhood. Human Development, 63(2), 112–131. https://doi.org/10.1159/000503822
- Teaching classroom routines. Classroom Check-Up WP Engine Prod. (2023). https://classroomcheckup.org/teaching-classroom-routines/
- Vierstra, G. (2023, October 5). Why kids have trouble following a routine or schedule. Understood. https://www.understood.org/en/articles/child-wont-follow-routineschedule#:~:text=Kids%20get%20sidetracked%2C%20are%20preoccupied,reasons %20kids%20struggle%20with%20routines 7
- Martínez-Santos, A. E., Fernández de la Iglesia, J. C., Sheaf, G., & Coyne, I. (2021). A systematic review of the educational experiences and needs of children with cancer returning to school. Journal of Advanced Nursing, 77(7), 2971–2994. https://doi.org/10.1111/jan.14784
- Weibel, M., Hallström, I. K., Skoubo, S., Bertel, L. B., Schmiegelow, K., & Larsen, H. B. (2023). Telepresence robotic technology support for social connectedness during treatment of children with cancer. Children & Society. https://doi.org/10.1111/chso.12776.
Social tilknytning
For de fleste børn er skolen ikke blot et sted for læring, men også deres vigtigste sociale arena. Det er der de møder deres venner, leger/hænger ud og træner deres sociale færdigheder.
At være social i en større børnegruppe vedligeholder og udvikler barnets evne til at begå sig med jævnaldrende. Børn der er socialt isolerede i længere perioder, kan komme bagud i deres sociale indlæring og udvikling, ligesom de gør fagligt.
Når barnet holder kontakten til skolen i behandlingsperioden, hjælper det med at opretholde en følelse af normalitet, som kan gøre det lettere at vende tilbage til klassen [1-3].
At barnet opretholder kontakten til kammeraterne, enten fysisk eller virtuelt, kan ligeledes mindske følelsen af isolation og bidrage positivt til barnets følelse af at være en del af klassens fællesskab [1, 16].
Børnecancerfondens RESPECT tilbud har netop til formål at opretholde barnets kontakt til klassen i behandlingsperioden. Læs mere om tilbuddet her.