Forebyggelse af infektioner hos børn med kræftsygdomme

Denne pjece omhandler børn og unge med kræfts risiko for at få infektioner samt hvorledes vi forebygger dette.

Risiko for alvorlige infektioner er størst hos de børn/unge der har kræft i knoglemarv eller lymfesystem eller børn og unge der får højdosis kemobehandling.

Behandling med kemoterapi nedsætter kroppens forsvar over for infektioner. Det er derfor vigtigt at undgå infektionssygdomme af flere grunde. Dels kan en febersygdom medføre forsinkelse af planlagt kræftbehandling, dels kan infektioner i sjældne tilfælde blive livstruende for barnet.

Det kan derfor være nødvendigt at beskytte børn og unge, som behandles med kemoterapi mod smitte, for at undgå svære infektioner. For barnets eller den unges psykiske velvære og udvikling bør man dog samtidig prioritere at bevare så tætte og normale relationer med kammerater, familie og venner som muligt.

Graden af beskyttelse mod smitsomme sygdomme afhænger af kræfttypen, intensiteten af kræftbehandlingen samt tidligere vaccinationer og sygdomme. Beskyttelsesgrad og forebyggende behandling tilpasses under behandlings- forløbet.

En lille gruppe patienter har brug for særlig beskyttelse mod smitte (skærpet smittebeskyttelse).

De bakterier, virus og svampe, der fremkalder alvorlig sygdom hos kræftpatienter, findes som regel i forvejen hos patienterne selv eller i deres omgivelser. Hvis man har et velfungerende immunforsvar giver disse normalt ikke sygdom.

Under kemobehandling har man et nedsat immunforsvar og intensiv kemoterapi kan give sår både på hud og slimhinder og derved kan infektioner trænge ind i kroppen og give sygdom.

Infektioner i luftveje spredes fra syge personer der hoster eller har sekret fra næsen i meget små vanddråber fra mund og næse. Det spredes igennem luften, ved tæt kontakt med den syge og indirekte fra overflader fx dørhåndtag eller ved håndkontakt.

Smitte fra sår, væskende blærer, opkast og afføring overføres oftest ved tæt fysisk kontakt.

Fremmedlegemer i kroppen fx CVK er også en kilde til alvorlige infektioner.

Man kan beskyttes mod infektioner på flere måder:

• Isolation fra andre med smitsom sygdom
• Isolation af den syge med infektion der kan smitte, for at undgå smitteoverførsel til andre sårbare indlagte
• Ved vaccinationer af den syge og husstanden fx influenzavaccination
• Ved at den syge i perioder får forebyggende behandling mod svamp og lungebetændelse
• Ved god hygiejne, grundig håndvask og helst dagligt brusebad.
• Hvis man skal nyse/hoste, skal man gøre det i sit ærme.
• Ved forkølelsessymptomer og hoste skal barnet/den unge bære maske når de kommer ind i ambulatoriet eller afdelingen. Husk at ringe til personalet før I ankommer. 

Den behandlings ansvarlige læge og sygeplejerske informerer jer om hvorvidt jeres barn tilhører den lille gruppe med øget risiko for infektioner der skal være særligt isoleret (skærpet smittebeskyttet) under behandlingen.

Alle børn og unge i behandling for en kræftsygdom må lege med/være sammen med andre børn og unge og få besøg på hospitalet af andre børn og unge, som er raske dvs. uden symptomer som feber, hoste, børnesår, diarré eller opkast.

Alle besøgende på afdelingen skal være raske uden symptomer på smitsom sygdom.

Antal besøgende bør begrænses til få personer ad gangen, og besøget skal være til glæde for barnet/den unge.

Ved iv port skal nålen fra porten fjernes 24 timer før der bades i svømmehal eller i havet, for at sikre at det lille sår i huden fra nålen er lukket. 

Børn og unge med gastrostomisonde (PEG/knap) må gerne bade i svømmehal og i havet, hvis huden omkring sonden er hel og tør, og ovenstående retningslinjer følges.

Som tidligere beskrevet har kræftpatienter øget risiko for infektioner. Det er derfor nødvendigt at beskytte de kræftsyge børn/unge mod smitsomme sygdomme. Børn og unge, som udviser tegn på smitsom sygdom (hoste, udslæt, diarré m.m.), skal være isolerede på stuen for at undgå, at andre indlagte børn og unge smittes. I visse tilfælde skal forældre og søskende medisoleres.

Afdelingens personale vejleder jer i forholdsregler under isolation (håndhygiejne, brug af kittel m.m.)

Børn og unge, som er i almindelig smittebeskyttelse, må frit færdes på hospitalet efter afdelingens retningslinjer.

Børn og unge i skærpet smittebeskyttelse skal bære maske efter afdelingens retningslinjer, når de færdes på hospitalet uden for afdelingen.

Børn og unge i skærpet smittebeskyttelse skal bære maske ved ophold i fælles- arealer i patienthotel, Ronald McDonald Hus og Tryg Fondens Familiehus, med mindre der er et særligt område forbeholdt børn og unge med nedsat immunforsvar fx Vingen i familiehuset i Århus.

Ved udførelse af større renovationsarbejder i hjemmet er der risiko for at barnet/ den unge udsættes for større mængder svamp end vanligt. Dette bør derfor undgås.

Børn og unge i behandling for kræft bør ikke opholde sig i rum med synlig skimmelsvamp, og de bør ikke færdes i stalde og lader, hvor niveauet af svampesporer i luften er højt.

Husdyr (kæledyr): Ingen forholdsregler, hvis dyret er raskt og ikke slikker barnet/den unge i ansigtet eller kradser barnet/den unge.

Børn og unge i skærpet smittebeskyttelse bør kun have deres juletræ inde i få dage, og det bør være friskt (må ikke drysse), da grantræer indeholder svampesporer som frigives, når træet bliver tørt.

Børn og unge i skærpet smittebeskyttelse skal altid have solo-transport dvs transport uden andre patienter.

Solo-transport ophører, når der skiftes til almindelig smittebeskyttelse. Tidspunktet for dette afgøres af den behandlingsansvarlige læge.

Ved feber eller andet, som gør, at der ikke kan benyttes offentlige transport- midler, bestiller afdelingen en transport uanset afstanden til hospitalet.

Nogle sygdomme kan forebygges ved vaccination, enten af patienten selv og/eller af andre i husstanden. Ved at vaccinere søskende og andre i husstanden kan man i nogen grad beskytte den kræftsyge mod at få overført den sygdom, vaccinen beskytter imod.

Vaccination med disse dræbte vacciner kan gives når som helst i behandlings- forløbet, da de ikke giver sygdom. For at sikre at vaccinen virker effektivt vælges ofte et tidspunkt, hvor immunsystemet ikke er maksimalt presset.

MFR

Patienter, som modtager kemoterapi, må ikke vaccineres mod mæslinger, fåre- syge og røde hunde (MFR), da det er en levende vaccine som kan give sygdom. Søskende til den kræftsyge skal fortsætte deres børnevaccinationsprogram. MFR-vaccinen smitter ikke.

Årlig influenzavaccination anbefales til kræftsyge samt deres husstand. Det er bedst at blive vaccineret forud for influenzasæsonen i september/oktober, men diagnosticeres man med kræftsygdom efterfølgende, bør der gives influenza- vaccine indtil 1. maj.

Børn i alderen 6 måneder til og med 8 år, som ikke tidligere er vaccinerede mod influenza, skal have to vaccinationer med mindst fire ugers interval.

Børn fra 9 år, eller som tidligere er vaccinerede mod influenza, gives kun én vaccination.

Vær opmærksom på at influenzavaccine på næsespray ikke må gives til barnet eller søskende.

Vaccination af familiemedlemmer i husstanden er gratis, men foregår ikke i afdelingen.

Det er sjældent at børn i kræftbehandling bliver syge af coronavirus, og vaccination følger almindeligt gældende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen.

Tidligere blev børn, der ikke havde haft skoldkopper isoleret og måtte fx ikke måtte komme i daginstitution. Nu findes der midler til behandling af skoldkoppesygdom således at man undgår alvorligt forløb, og derfor må de fleste børn over 3 år gerne komme i daginstitution selvom de ikke har haft skoldkopper.

På diagnosetidspunktet afklares om barnet tidligere har haft skoldkopper. Det er vigtigt at I henvender jer hurtigt til afdelingen, hvis jeres barn udsættes for skoldkopper eller helvedesild, som også er skoldkoppevirus, så barnet hurtigt kan komme i behandling.

Kræftsyge, der ikke er beskyttede mod skoldkopper, anbefales som udgangspunkt ikke at blive vaccineret under behandling, da vaccinen er levende. Der kan laves individuelle tilpasninger i perioder, hvor immunforsvaret ikke er meget påvirket.

Søskende, der ikke har haft skoldkopper, anbefales vaccination. Skoldkoppe-vaccinerede kan i enkelte tilfælde udvikle vaccine-skoldkopper. Hvis en vaccineret søskende udvikler vaccine skoldkopper skal I kontakte afdelingen, da den kræftsyge skal starte forebyggende behandling mod skoldkopper.

6 måneder efter behandlingsafslutning kan vaccination med levende vacciner genoptages, det vil sige MFR i forhold til børnevaccinationsprogrammet.

Øvrige levende vacciner er: skoldkopper, BCG (tuberkulose), gul feber, japansk hjernehindebetændelse og kapselvaccine mod tyfus.