Forskning giver ny viden om kognitive funktioner efter leukæmi i barndommen

De fleste børn og unge der behandles for akut lymfoblastær leukæmi (ALL), overlever i dag sygdommen. Når behandlingen er afsluttet, vender mange tilbage til skole, uddannelse og hverdagsliv. Men for nogle kan kræftforløbet efterlade kognitive udfordringer, som påvirker indlæring, overblik og mentalt tempo i hverdagen.

Et nyt dansk forskningsstudie har undersøgt hjernens funktion hos børn og unge, der tidligere er behandlet for ALL (1).

Studiet bygger på deltagere fra den danske ALL-STAR-kohorte og er en del af forskningsprojektet MyBrain, som undersøger, hvordan kræft og kræftbehandling kan påvirke kognitive funktioner og hjernens måde at arbejde på hos børn og unge.

I studiet deltog 83 børn og unge, som havde afsluttet behandling for ALL mindst ét år tidligere. Deltagerne gennemførte et cirka to timer langt testforløb med neuropsykologiske opgaver. Deltagerne blev for eksempel bedt om at huske talrækker, løse opgaver på tid eller finde mønstre i visuelle figurer. Testene giver indsigt i centrale kognitive funktioner som arbejdshukommelse, mentalt tempo og evnen til at planlægge og løse problemer.

Resultaterne viste, at gruppen samlet set havde kognitive testresultater på niveau med jævnaldrende uden tidligere kræftsygdom. Samtidig fremgik det, at en betydelig andel af deltagerne havde kognitive vanskeligheder. Over en tredjedel havde udtalte vanskeligheder inden for mindst ét område, og nogle havde vanskeligheder på tværs af flere funktioner. Vanskelighederne kunne især ses inden for mentalt tempo, arbejdshukommelse, planlægning og overblik (1).

I hverdagen kan sådanne vanskeligheder blandt andet vise sig ved, at det kan være sværere at følge med i undervisningen, strukturere opgaver eller holde overblik over flere instruktioner samtidig.

Studiet viste også, at nogle grupper var mere sårbare end andre. Børn, der blev diagnosticeret i en yngre alder, havde generelt lavere resultater inden for blandt andet mentalt tempo og planlægning. Derudover var behandling med stamcelletransplantation - en meget intensiv behandlingsform - forbundet med lavere resultater på flere kognitive mål (1).

”Selvom gruppen samlet set klarer sig godt, viser vores resultater, at en betydelig andel fortsat har kognitive udfordringer – og for nogle er der tale om mere udtalte vanskeligheder på tværs af flere områder” Forklarer Barbara Nordhjem, ph.d., psykolog og forsker i kognitiv neurovidenskab.

Studiet bidrager med ny viden om kognitive senfølger efter ALL-behandling i en dansk kontekst.

Ifølge Barbara Nordhjem gør viden om risikogrupper det lettere at tilbyde rettidig støtte i sundhedsvæsenet, i skolen og derhjemme.

”Viden fra vores studie kan være med til at identificere de børn og unge, der har brug for ekstra støtte. Samtidig viser resultaterne, hvilke områder der typisk påvirkes, hvilket kan hjælpe familier og skoler med at forstå og tilpasse støtten i hverdagen” Fortæller Barbara Nordhjem.

Selvom studiet viser, hvordan børn og unge klarer sig kognitivt efter behandlingen, giver det ikke svar på, hvordan de enkelte udvikler sig over tid, eller hvordan behandlingen påvirker hjernen.

“Det her studie viser os, hvordan deltagerne klarer sig efter behandlingen. Det næste skridt er at forstå, hvad der ligger bag” Forklarer Barbara Nordhjem.

Netop disse spørgsmål undersøges videre i MyBrain-projektet, hvor forskerne følger børn og unge fra diagnosetidspunktet og gennem behandlingsforløbet. Her kombineres gentagne målinger af kognition med undersøgelser af hjernens aktivitet og biologiske markører i blod.

Det gør det muligt både at følge udviklingen i kognitive funktioner over tid og at få ny viden om de biologiske mekanismer bag.

MyBrain er et dansk forskningsprojekt, der undersøger, hvordan kræft og kræftbehandling påvirker hjernen hos børn, unge og unge voksne.

Projektet består både af studier af personer efter afsluttet behandling, og af et studie, hvor børn og unge følges fra diagnose og gennem behandlingsforløbet.

I studiet, hvor børn og unge følges over tid, undersøges deltagerne med kognitive tests, målinger af hjernens aktivitet (EEG) og biologiske markører i blod. Projektet omfatter deltagere med forskellige kræftdiagnoser.

Denne kombination gør det muligt at skabe en mere samlet forståelse af både kognitive forandringer og de underliggende processer i hjernen.

“Der findes kun få studier internationalt, som følger børn og unge gennem kræftforløb og samtidig kombinerer kognitive tests med målinger af hjernens aktivitet og biologiske markører. Det er netop den type data, vi opbygger i MyBrain,” siger Lisa Lyngsie Hjalgrim, ph.d., overlæge og leder af forskningen i MyBrain.

MyBrain er udviklet med udgangspunkt i de unges egne erfaringer. Gennem Kræftværkets ungepanel pegede de på behovet for mere viden om, hvordan kræft og behandling påvirker kognitive funktioner i hverdagen. På den baggrund blev MyBrain igangsat.

“MyBrain udspringer af de unges egne oplevelser. De efterspurgte mere viden om, hvorfor de oplever kognitive udfordringer i hverdagen. Det er netop det, vi nu arbejder på at forstå,” forklarer Barbara Nordhjem.

Målet er på sigt at kunne identificere børn og unge i risiko tidligere og målrette støtte. Ved bedre at forstå de underliggende mekanismer kan vi også blive klogere på, hvordan kognitive senfølger kan forebygges og følges op, så flere ikke kun overlever kræft, men også trives i hverdagen.

Projekt: MyBrain

Støtte: Projektet er støttet af Børnecancerfonden med 3.300.594 kr. i samarbejde med Team Rynkeby Fonden.

Støtte år: 2020, 2021, 2025

Primære forskere:

• Lisa Lyngsie Hjalgrim, ph.d., overlæge og leder forskningen i MyBrain

• Barbara Nordhjem, ph.d., psykolog og forsker i kognitiv neurovidenskab

Projekt: ALL-STAR

Støtte: Projektet er støttet af Børnecancerfonden med 12.200.000 kr. i samarbejde med Team Rynkeby Fonden.

Støtte år: 2017, 2019, 2020, 2021, 2022

Primære forskere:

• Liv Andrés Jensen, ph.d., læge og leder forskningen i ALL-STAR

Læs mere om projektet her