Senfølger resten af livet
Fire ud af fem børn overlever i dag kræft. Men sygdommen og behandlingen kan spille en rolle resten af livet i form af senfølger. Én gruppe oplever så svære senfølger, at de ikke kan leve et selvstændigt liv.
Nogle senfølger påvirker livskvaliteten for kræftoverleverne i højere grad end andre. Den mest udsatte gruppe inden for senfølger er overleverne efter hjernetumorer.
Alt efter tumorens placering kan den have beskadiget nerver eller trykket så meget på hjernen, at centret for eksempelvis søvn eller appetit er blevet påvirket med langtidsskader som følge. Behandlingen med stråling er særlig risikabel. Selvom man i dag kun strålebehandler i enkelte svære tilfælde, og her giver mildere doser end tidligere, vil strålingen påvirke barnet resten af livet.
Nedsat hørelse og syn, balanceproblemer, nedsat funktionsniveau, søvnpåvirkning og hormonelle problemer er blandt de senfølger, som strålebehandlingen giver på sigt.
”Problemet med strålebehandling er, at skaden fortsætter. Den hårdest ramte gruppe kan ikke leve et selvstændigt liv, men må arbejde på beskyttet værksted og risikerer demens, epilepsi og hjerneblødninger.”
Catherine Rechnitzer, overlæge og leder af Senfølgeklinikken på Rigshospitalet.
Heller ikke operation eller kemoterapi er risikofrit, når det gælder senfølger. Disse behandlinger kan give skader som nedsat hørelse og tinnitus, hjertesygdomme, infertilitet og sekundær cancer. Børn med leukæmi, som har fået strålebehandling af hele kroppen før stamcelletransplantation, risikerer hverken at kunne gå naturligt i puberteten eller få børn. Visse former for kemoterapi påvirker såvel æggestokke som testikler.
DE MEST UDBREDTE SENFØLGER
- Hukommelsesvanskeligheder
- Nedsat funktionsniveau
- Balancepåvirkning
- Nedsat intelligensudvikling
- Infertilitet
- Nedsat hormonproduktion
- Manglende pubertet
- Nedsat syn og dobbeltsyn
- Overvægt
- Nedsat hørelse og tinnitus
- Type 2-diabetes
- Forhøjet blodtryk
- Risiko for blodprop i hjernen
- Sekundær cancer
