Ny medicin til børn med kræft
Forsøg med ny medicin til børn med kræft har længe manglet i kræftforskningen i Norden. Det er BørneUngeKlinikken på Rigshospitalet nu i fuld gang med at rette op på.
Forsøg med ny medicin på voksne med kræft har spillet en afgørende rolle i forbedringen af behandlingen af kræft hos voksne. Men i Norden har fremskridtene på børnekræftområdet ikke været drevet af afprøvning af ny medicin på børn. Men det billede kan ændre sig. I 2013 åbnede enheden “Ny medicin til børn med kræft” på Rigshospitalet. Enheden tilbyder forsøgsbehandling til den tredjedel af børn, der får tilbagefald af kræft, eller hvor behandlingen ikke virker.
”Vores mål er, at børn fra Norden kan få behandling med de nyeste typer kræftmedicin og samtidigt være med til at udvikle fremtidens behandlinger.”
Karsten Nysom, overlæge og daglig leder af enheden.
Karsten Nysom fortæller videre, ”De seneste ti år har vi lært en masse om de biologiske mekanismer i de forskellige kræftsygdomme. Det næste naturlige skridt har været at udvikle medicin, der virker på den mekanisme, som er forstyrret i kræftcellerne og lave en målrettet behandling. Her spiller forsøgene en vigtig rolle, siger han.
FORSØG PÅ BØRN HAR MANGLET
De allerfleste typer ny kræftmedicin bliver testet på voksne i såkaldte fase 1- og fase 2-forsøg. Men kræft hos børn er anderledes end hos voksne, og børn får næsten aldrig de almindeligste typer voksenkræft.
Viden om de nye kræftmidlers virkninger og bivirkninger fra forsøg på voksne kan derfor langt fra altid overføres til børn – ikke engang, når der er tale om samme kræftform. Det skaber ifølge Karsten Nysom en kæmpe udfordring. For eksempel findes leukæmi hos både voksne og børn, men børn rammes typisk af nogle andre undertyper end voksne, forklarer han.
”Når forsøg på voksne tyder på, at en ny medicin virker, kan vi ikke regne med, at det gælder hos børn. Vi er nødt til at lave forsøg på børn for at undersøge det,” siger Karsten Nysom.
Det er en lang og kompliceret proces at få testet ny medicin på børn med kræft:
1.
Først skal lægerne overbevise medicinalfirmaerne eller forsøgsledende læger i udlandet om, at behandlingen også bør testes i Danmark. Firmaerne foretrækker ofte større lande som Tyskland eller Frankrig, da de har flere patienter.
2.
Så skal lægerne finde patienterne til forsøget. Selvom 200 børn og unge får kræft, er de enkelte sygdomme sjældne. Dukker en egnet patient op, afholdes grundige samtaler med forældrene og barnet om forsøget. Enheden er den første af sin art i Norden.
3.
Hvis forældrene giver tilladelse, kan forsøgsbehandlingen starte.
DANMARK SAT PÅ VERDENSKORTET
Børnecancerfonden gav enheden “Ny medicin til børn med kræft” den allerførste donation til at sætte gang i opbygningen af fase 1- og fase 2-forsøgene. Ét af forsøgene har testet en særlig behandling af modermærkekræft, der har forbedret overlevelsen hos voksne patienter. Desværre virkede medicinen ikke hos det barn, der blev behandlet. Men det lader Karsten Nysom sig ikke slå ud af:
”Vi giver ikke op, når det ikke virker. En enhed til forsøg med børn i Danmark er i sig selv en succes, der vil vokse med flere forsøg og tilbud om behandling.”
FORSKERPROFIL
Karsten Nysom, overlæge på børnekræftafdelingen på Rigshospitalet og formand for DAPHO. Karsten har forsket i børnekræft siden 1992 – de seneste år med fokus på ny medicin til børn med kræft. Leder af enheden “Ny medicin til børn med kræft” – den første nordiske afdeling for fase 1- og fase 2-forsøg med ny medicin til børn med kræft.
