Om os

Vores ambassadører gør en stor forskel

Vores ambassadører er med til at synliggøre vores sag og tale om vores virke. Derfor er de en vigtig del af styrken for børn med kræft i Danmark. En styrke, der arbejder for, at børn kan få lov til at være børn.

20180413 Elin Bornecancerfonden 343
Vores vedholdende ambassadører er med deres vigtige opbakning med til at sætte fokus på vores sag og skabe opmærksomhed omkring børnekræft i Danmark. 

Anfører for det danske kvindelandshold i fodbold og spiller til daglig i Bayern München

Pernille Harder

“Jeg har sagt ja til at være ambassadør, da jeg synes det er ekstremt vigtigt, at vi skaber rammerne for, at børn kan være børn. Når børn kommer i behandling for kræft, så bliver de revet ud af de normale omgivelser, og hverdagen erstattes pludselig af hospitalsbesøg, indlæggelser og kemobehandlinger. Det er utroligt vigtigt for mig, at vi kan skabe rammerne for, at børnene skal have en så god hverdag som muligt og få lov til at være børn.”

Pernille Harder

Podcastvært, journalist og forfatter

Thomas Skov

“For nogle familier er børnekræft ikke kun et mareridt, men den skinbarlige virkelighed, at deres børn er ramt af kræft. Hvad end jeg kan gøre for at hjælpe de børn, der er ramt af den her skrækkelige sygdom, de forskere, der arbejder med børnekræft og Børnecancerfondens arbejde, så vil jeg gøre det. Derfor er jeg stolt af at være ambassadør for Børnecancerfonden.”

Thomas Skov

Stylist og influencer

Pernille Teisbæk

“Hvis jeg kan være med til at gøre en forskel for børn, der bliver ramt af den her ubarmhjertige sygdom, så er jeg meget taknemmelig. Jeg mistede selv min far til kræft som 6-årig, og jeg ønsker ikke for nogen familie, at de skal gå igennem det samme. Jeg synes, det er særligt vigtigt at sætte fokus på kræftforskning, idet det er, det største håb vi kan give kræftramte børn og deres pårørende”

Pernille

Professionelle golfspillere

Rasmus og Nicolai Højgaard

“Vi har bl.a. takket ja til denne rolle som ambassadører for Børnecancerfonden, da vi gerne vil være med til at sætte fokus på det fantastiske arbejde, som Børnecancerfonden laver for alle de børn og familier, der er ramt af denne forfærdelige sygdom. Det gør ondt helt ind i vores hjerter at vide, at der er mange børn i Danmark, som ligger på hospitalet og går gennem kræftbehandlinger. Børnene går glip af en del af deres barndom, såsom at lege med deres venner og dyrke sport.”

Rasmus Og Nicolai Hoejgaard 2

Roer og første dansker, der nogensinde har roet alene over Atlanterhavet

Lasse Wulff Hansen

“Det er ekstremt hårdt og det kræver en enorm udholdenhed og viljestyrke at krydse et ocean i en robåd, men det er intet sammenlignet med det, som et barn med kræft gennemgår. Det ved jeg, fordi vi desværre har børnekræft i vores nærmeste omgangskreds. Jeg vil sende alle de fantastisk stærke og seje børn mange tanker på vej over Stillehavet. Jeg er sikker på, at tanken om dem og deres rejse vil give mig en masse styrke og motivation på min rejse. Jeg glæder mig til at kunne gøre noget for børnene!”

Ocean Warrior 0214 Low

Sangerinde

Søs Fenger

“Jeg mistede min far som 5-årig til en kræftsygdom, og for mange år siden døde en af mine bedste venner af brystkræft. Kræft er en sygdom, som sætter patienter, pårørende, læger og forskere på en hård prøve, og jeg synes, at jo enklere og mere direkte man gør debatten om sygdommen, des lettere er det for de syge og deres pårørende at være til. Gennem mit arbejde for børn og unge, er det naturligt for mig at støtte Børnecancerfondens arbejde, så godt jeg kan. Mit håb er, at vi kan lette byrden for de børn og familier, der rammes af sygdommen – og i sidste ende, forhåbentlig, finde en kur!” 

Soes Fenger

Entertainer

Peter Mygind

“Da min første søn blev født, gik det op for mig, hvor dyrebart et menneskeliv er. Jeg havde aldrig før tænkt over, hvor værdifuldt et liv er. Min kærlighed til ham blev uendelig fra det første møde, og min angst for at miste ham igen blev større og større. Nu har jeg to drenge, og jeg havde aldrig nogensinde forestillet mig, at jeg ville elske nogen så højt. Derfor sagde jeg ja til at blive ambassadør for Børnecancerfonden.”

Peter Mygind

Kommitteret i bestyrelsen og tv-vært

Bubber

“Tidligt i min karriere fik jeg kontakt med syge børn og deres familier, og det gjorde et stort indtryk på mig. Jeg fik lyst til at hjælpe og er i mange år kommet på børnekræftafdelingen på Rigshospitalet. Jeg har valgt at støtte op om Børnecancerfonden, da jeg synes, det er et vigtigt arbejde, de udfører, og at fonden har hjertet på det rette sted. Samtidig har fonden den rigtige indstilling til at hjælpe børn og familier, der har det svært. For mig er det vigtigt at give af det overskud, som jeg har, og jeg synes, at vi alle har pligt til at hjælpe med det, vi hver især kan”.

Bubber1