Nyheder

|

22. november 2022

Psykologforløb i hjemmet øger trivslen hos mødre til kræftsyge børn markant – og det har direkte indflydelse på børnenes trivsel

Milla DSC3005RET

Det har et delstudie under forskningsprojektet FAMOS (FAMily-Oriented Support) for nylig påvist. Det unikke ved projektet er, at det er et psykologforløb, som inddrager hele familien og foregår i hjemmets trygge rammer. Tilsvarende tilbud findes ikke andre steder i verden eller i Danmark.

Små børn (2-5 år), der har haft kræft, oplever et markant fald i såkaldt traume-relateret adfærd (angst, udadreagerende reaktioner m.m.), når familien har deltaget i et psykologisk forløb i hjemmet. Den øgede trivsel hos børnene hænger i høj grad sammen med, at morens symptomer på depression blev mindsket efter forløbet, viser det nyligt publicerede delstudie.

Resultatet er særligt interessant, fordi forskningsprojektet tidligere har vist, at forældre til et barn med kræft oplever et markant fald i depressive symptomer både 6 og 12 måneder, efter de har deltaget i et psykologforløb for hele familien. Men det er første gang, forskere har undersøgt, om små børn, der har haft kræft, har gavn af et familieterapeutisk forløb i hjemmet.

Både mødre og fædre har deltaget i studiet. Forskerne fandt, at morens depressive symptomer havde større betydning for børnenes traume-relaterede adfærd end farens depressive symptomer. Forskellen kan skyldes, at det oftest er moren, som tager orlov med det syge barn, mens faren sikrer familiens indkomst, men det skal undersøges nærmere.

FAMOS blev en del af Børnecancerfondens psykosociale tilbud, FAVN, i 2021. Tilbuddet udspringer af et forskningsprojekt, der siden 2014 har undersøgt, om et psykologforløb til familier med et kræftsygt barn lige efter afsluttet behandling kan øge forældrenes trivsel. Fokus er særligt på depression, angst og posttraumatisk stress. Projektet undersøger også, om øget trivsel hos forældrene samtidig forbedrer børnenes belastningssymptomer og livskvalitet.

I alt 109 familier (bestående af 109 børn og 204 forældre) deltog i forskningsprojektet. Familiernes symptomer på posttraumatisk stress, depression og angst blev sammenholdt med en kontrolgruppe, der modtog almindelig støtte i ambulante forløb. Foruden det markante fald i depressive symptomer hos de forældre, der deltog i FAMOS-projektet, faldt forældrenes symptomer på posttraumatisk stress markant efter 12 måneder sammenlignet med kontrolgruppen.

Om FAMOS (FAMily-Oriented Support)

  • Har bl.a. modtaget 1,5 mio. kr. i støtte fra Børnecancerfonden
  • Udmøntede sig i 2021 til et nyt støttetilbud under Børnecancerfondens psykosociale paraply, FAVN
  • Tilbuddet er åbent for alle familier med et barn (0-18 år), der har haft kræft
  • Udspringer af 8 års forskning udført i samarbejde mellem forskere fra Kræftens Bekæmpelse og de fire børnekræftafdelinger i Danmark
  • Er gennemført som et lodtrækningsforsøg, hvor halvdelen af i alt 109 børn/204 forældre modtog 6-7 psykologsamtaler i hjemmet, mens den anden halvdel modtog psykologsamtaler på børnekræftafdelingen efter behov og afhængig af afdelingens tilbud om psykologhjælp
  • Er den første videnskabelige undersøgelse, der belyser effekten af et psykologisk terapiforløb til familier til børn med kræft efter endt behandling
  • Er det eneste evidensbaseret tilbud, der inkluderer hele familien, og som foregår i hjemmet

Resultaterne er beskrevet i to videnskabelige artikler, Home-based cognitive behavioural therapy for families of young children with cancer (FAMOS) og Effects on Pediatric Cancer Survivors: The FAMily-Oriented Support (FAMOS)

Læs flere nyheder

Navigationspil

27. november 2024

2025 bliver stærkt år for børn med kræft og deres familier

Midlerne i 2025 går primært til forskning og støtteinitiativer, der gør en forskel for børn med kræft og deres familier.

15. november 2024

Nyt forskningsprojekt vil sikre trivslen for søskende til kræftsyge børn

Når et barn i familien rammes af kræft, bliver søskende ofte overset, da forældrenes fokus rettes mod det syge barn. Dette kan resultere i reaktioner som mavepine, koncentrationsbesvær i skolen og en følelse af ensomhed i familien og blandt vennerne.

04. oktober 2024

Årets #Gribbolden er i mål og har indsamlet 1.773.764 mio. kr. til børn med kræft

Viaplay, Select, GLS og 3F har igen i år doneret boldene og leveringen.

30. september 2024

Børnecancerfonden modtager 12,6 mio. kr. fra Team Rynkeby

Lørdag den 28. september 2024 blev det afsløret, at velgørenhedscykelholdet, Team Rynkeby, i sæsonen 2023/2024 har indsamlet 12.699.350 kr. til Børnecancerfonden. Donationsoverrækkelsen fandt sted i Ringe på Fyn i forbindelse med det årlige Børnecykeltour-arrangement omkring Ringe Sø, hvor hele byen var klædt i de gule Team Rynkeby-farver.  

26. september 2024

Første danske forskningsprojekt med struktureret aktiv leg hos børn med kræft viser lovende resultater - og fik 6-årige Lilje ud af sengen

Lilje var en pige med fart på, da hun som knap 3-årig fik konstateret en hjernetumor. Den ellers normalt så aktive og glade pige blev pludselig det modsatte, og kort tid efter stod familien med en kræftdiagnose. En hjernetumor slog Lilje ud af kurs. Hun lå meget i sengen, og familien oplevede, som mange andre familier med et kræftramt barn, at deres pige hurtigt fik musklerne svækket og kræfterne forsvandt.  “Når man ligger bundet til sin seng, er der ikke meget energi at gøre godt med,” lyder det fra Liljes mor, Anja Bech Larsen.  

20. september 2024

Børnecancerfondens ambassadør Pernille Teisbæk rejser 800.000 kr. til børn med kræft

Under de smukke rammer på hotel D’Angleterre i København afholdt Børnecancerfondens ambassadør, Pernille Teisbæk, torsdag den 12. september 2024 en velgørenhedsmiddag for at indsamle midler til forskning og støtte til børn med kræft. Det sker som led i at september måned er International Børnekræftmåned. 

27. august 2024

Indsamling til fordel for Børnecancerfonden ruller for sjette år i træk – støt med 250 kr. og få en bold som tak

Denne sæson i 3F Superligaen er endnu en gang startet med indsamlingen, #Gribbolden, til fordel for Børnecancerfonden. Ved at donere minimum 250 kr. støtter man Børnecancerfonden og modtager en fodbold som tak. Stærke partnere som Viaplay Group, SELECT, GLS og 3F står bag initiativet, der støtter børn med kræft og deres familier samt skaber opmærksomhed om børnekræft.

22. august 2024

Gennembrud: Ung teenager diagnosticeret med tidlig hjernekræft via ny screeningsmetode

Pigen har fået konstateret hjernekræft på Rigshospitalets Klinik for Børnekræftscreening. Klinikken er etableret gennem forskningsprojektet STAGING og undersøger genetiske årsager til kræft i barndommen hos børn i hele landet. 

16. august 2024

Wheat X Pernille Teisbæk for Børnecancerfonden

Stylist Pernille Teisbæk og Wheat har lavet en limited edition kollektion af børnetøj under navnet 'I Will Do Big Things' til fordel for Børnecancerfonden. Om samarbejdet fortæller Pernille Teisbæk;