Nyheder

|

30. maj 2018

Nyt dansk center skal udvikle fremtidens kræftbehandling af børn

Micas Rigshospitalet063

Behandlingen af danske børn med kræft slår af og til børnene ihjel og giver hovedparten af dem akutte bivirkninger og senfølger. Børnecancerfonden giver nu seks millioner til Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital, der går sammen om at udvikle immunterapi og celleterapi som en del af fremtidens behandling af danske børn med kræft.

Forskning har de sidste 20 år forbedret overlevelsen for børn med kræft væsentligt. Men prisen er risiko for akutte bivirkninger og alvorlige senfølger af den intensive behandling hos en væsentlig del af børnekræftpatienterne, og børn, der får tilbagefald af deres kræftsygdom, har stadig dårlige chancer for at blive helbredt. I disse år arbejdes der på højtryk for at udvikle langt mindre giftige behandlinger, der stadig er effektive nok til at helbrede børnene. Et af de lovende håb er immunterapi, og med 6 millioner kroner fra Børnecancerfonden oprettes nu Dansk Center for Pædiatrisk Cancer Immunterapi, som skal udvikle og indføre immunterapi og celleterapi til danske børn med kræft. Det nye center er et samarbejde mellem Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital. 

”Immunterapien bliver central i fremtidens kræftbehandling af børn, fordi den virker og har få bivirkninger sammenlignet med andre behandlinger. CAR T-behandlingen, som er vores fokus, har i forsøg opnået sygdomskontrol hos 80-90 pct. af børn med højrisiko leukæmi, der hidtil har haft få chancer for at overleve. Med den nye bevilling vil vi blive i stand til at fremstille CAR T i Danmark og etablere kliniske forsøg med behandlingen til børn med leukæmi og forsøge at udbrede den til andre børnekræftsygdomme”,  siger Inge Marie Svane, professor på Herlev og Gentofte Hospital og med i styregruppen for det nye Dansk Center for Pædiatrisk Cancer Immunterapi. 

Skræddersyet medicin

Behandlingen med CAR T-celler er en særlig form for immunterapi, hvor patientens hvide blodlegemer tilføres et gen, som gør dem i stand til at bekæmpe kræftceller langt mere målrettet, når de sendes tilbage i patientens blodbane. CAR T-behandlingen er hidtil kun blevet brugt i forsøg i USA, Canada og få andre lande, og det nye Dansk Center for Pædiatrisk Cancer Immunterapi skal være med til at udvikle behandlingen gennem kliniske forsøg på danske børn med kræft. Målet er, at CAR T-behandlingen i fremtiden også kan bruges til at behandle andre børnekræftsygdomme end akut leukæmi.

”Børnekræftforskningen har løftet helbredelsen af børn med kræft til det højeste nogensinde, men alt for mange børn er belastet af bivirkninger og får senfølger af den intensive behandling. Det er afgørende, at vi udvikler behandlinger, der er langt mindre giftige, og CAR T-behandlingen ser ud til ovenikøbet også at virke langt hurtigere end fx kemoterapi. Vi forventer, at CAR T-celleterapi får stor betydning for børnekræftbehandlingen og både giver færre bivirkninger og gør børnene hurtigere raske”,  siger Klaus G. Müller, professor i børnekræft på Rigshospitalet og med i styregruppen for det nye Dansk Center for Pædiatrisk Cancer Immunterapi.

Hos Børnecancerfonden, som har bevilliget de seks millioner, jubler man over udsigten til flere behandlingsmuligheder for danske børn med kræft.

”Det er uhyre vigtigt for Børnecancerfonden at være med til at sikre, at de nyeste behandlingstilbud kommer danske børn med kræft til gode. Det er fantastisk, at fire ud af fem børn i dag overlever kræft, men halvdelen af dem må leve med varige skader. Vi har stærkt brug for nye behandlingsmetoder, hvis alle børn en dag skal overleve kræft til et godt liv med de samme muligheder som andre børn og unge”,  siger Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden.

De seks millioner til Dansk Center for Pædiatrisk Cancer Immunterapi stammer fra Team Rynkebys rekorddonation til Børnecancerfonden i 2016, og projektbeskrivelsen af centeret er det seneste år blevet vurderet af bl.a. internationale forskere.

Fakta

CAR T-behandling er en særlig form for immunterapi, også kaldet adoptive cell transfer (ACT), fordi det er patientens egne immunceller, der bruges til at behandle kræftsygdommen med. Forskellige slags ACT-behandlinger er under udvikling, men CAR T-behandlingen er den, som er længst ift. kliniske forsøg.

Sådan foregår CAR-T celleterapi

  • Hvide blodlegemer (T-celler) høstes fra patienten og tilføres – ved hjælp af en inaktiveret virus – et gen, der omprogrammerer T-cellerne, så de producerer receptorer på overfladen (Chimeric Antigen Receptors), der genkender og binder sig til et særligt antigen på kræftceller
  • Den nuværende CAR T-behandling angriber et antigen, CD19, der særligt findes på leukæmiceller der udgår fra B-celler
  • Når patientens T-celler er omprogrammeret, bliver de dyrket i laboratoriet indtil man har flere hundred millioner celler. Denne proces tager i dag ca. to uger
  • De nye CAR T-celler bliver herefter sat tilbage i patientens blodbane, hvor de deler sig yderligere i patientens krop og målrettet bekæmper kræftceller, der har det særlige antigen
  • Som ved andre kræftbehandlinger ses der bivirkninger ved CAR T-behandlingen, typisk kraftige immunreaktioner som for hovedpartens vedkommende kan kontrolleres med immun-dæmpende lægemidler. Der er også risiko for, at de omprogrammerede T-celler overreagerer i deres angreb på leukæmicellerne og i værste fald skaber en livstruende immunstorm. Men de kendte bivirkninger er både færre og generelt mindre alvorlige end ved behandling med fx intensiv kemoterapi.
Navigationspil

Dansk Center for Pædiatrisk Cancer Immunterapi (CIRCUIT)

Dansk Center for Pædiatrisk Cancer Immunterapi er et samarbejde mellem Herlev Hospital, hvor Det Nationale Center for Cancer Immunterapi (CCIT) i forvejen er forankret, og Rigshospitalet, som har den kliniske ekspertise i cellulær behandling, og hvor størstedelen af de danske børnekræftpatienter behandles.

Fokusområder for Dansk Center for Pædiatrisk Cancer Immunterapi

  • Øge den eksisterende viden om effektiviteten af CAR T-celler og deres overlevelse i patienten ved at deltage i internationale undersøgelser og forsøg med CAR T-celler – og andre former for immunterapi til børn med kræft. For at behandlingen virker, skal T-cellerne overleve længst muligt og blive ved med at producere nye celler, som har en effekt. Der mangler stadig viden for eksempel om CAR T-cellernes metabolisme ift. at kunne kontrollere deres effekt og levetid.
  • Forskning i bivirkninger så de tidligt kan forebygges. CAR T-celleterapi medfører bivirkninger hos en del patienter, og forskerne ved, at en overproduktion af immunologiske signalstoffer har betydning for forekomsten af bivirkninger, men de kan endnu ikke forudsige hvilke af patienterne, der har størst risiko.
  • Udvikling og afprøvning af nye typer af CAR T-celler mhp. at udbrede behandlingen til andre børnekræftsygdomme. CAR T-celleterapi er i den tidlige fase ift. behandling af hjernetumorer og solide tumorer hos børn og har i indledende studier kun haft begrænset effekt, men der er masser af antigenvarianter at udforske i de forskellige børnekræftsygdomme.
  • Etablering af laboratoriefaciliteter, så vi i Danmark selv kan producere CAR T-cellerne til danske børn og videreudvikle behandlingen.
Navigationspil

Fra Herlev Hospital deltager:

Inge Marie Svane, professor i klinisk immunterapi og Centerleder for CCIT

Özcan Met, seniorforsker og leder af celleproduktionsenheden, CCIT

Fra Rigshospitalet deltager:

Klaus G. Müller, professor i børnekræft

Marianne Ifversen, overlæge og teamleder for Rigshospitalets enhed ”Pædiatrisk hæmatopoietisk stamcelletransplantation og Primær Immundefekt (TXID)”

Karsten Nysom, overlæge og leder af Rigshospitalets enhed “Ny medicin til børn med kræft”

Carsten Heilmann, professor i børnesygdomme

Kjeld Schmiegelow, professor i børnekræft

Desuden er Henrik Hasle, professor i børnekræft på Aarhus Universitetshospital, tilknyttet centerets styregruppe.
Dansk Center for Pædiatrisk Cancer Immunterapi er derudover forankret i et internationalt samarbejde med centre for cancer immunterapi i Canada, Italien og USA.

Til januar starter Canada kliniske forsøg med CAR T-celler til voksne kræftpatienter, og Dansk Center for Pædiatrisk Cancer Immunterapi bliver en del af studiet med danske, kræftsyge børn.

16. oktober 2025

Superkraft 2.0: En digital støtteapp, der skaber tryghed for familier med kræftramte børn

Hver gang et barn får kræft, forandres både barnets og familiens hverdag fra det ene øjeblik til det andet. Midt i usikkerhed, bekymringer og nye rutiner kan det være en stor hjælp at have adgang til viden og støtte – samlet ét sted. Det er netop formålet med appen Superkraft, som nu er blevet relanceret i en ny version. "Når et barn får kræft, vælter hverdagen for hele familien. Superkraft-appen er et lille holdepunkt i kaos – et sted, hvor man kan finde svar og få et overblik, når det hele er allermest uoverskueligt. Den giver plads til både praktikken og følelserne," fortæller Børnecancerfondens direktør Marianne Benzon Nielsen. Superkraft-appen er Børnecancerfondens digitale støtteværktøj til familier med kræftsyge børn. Den blev oprindeligt lanceret i 2016 under navnet Børnekræft som et supplement til den fysiske informationsmappe. Med den nye version – også kaldet Superkraft 2.0 – er både indhold og funktioner blevet opdateret og udvidet, baseret på input fra de familier og fagpersoner, som står midt i det hver dag. Et samlet sted for viden, støtte og overblik Superkraft rummer en række centrale funktioner, der skal gøre det lettere for familierne at finde rundt i både information og hverdag: Viden: Opdateret og valideret indhold i både tekst og video – tilpasset den specifikke diagnose og afdeling. Dagbog: Mulighed for at notere symptomer, humør, milepæle og egne refleksioner – og dele det med andre i familien og sundhedspersonale. Påmindelser: Sæt notifikationer for opgaver, tilbud og arrangementer relateret til barnets sygdomsforløb. Tilbud: Få overblik over relevante sociale arrangementer og tilbud fra hospitaler, Børnecancerfonden og samarbejdspartnere – og tilmeld dig direkte i appen. Kontakt: Tydelig adgang til kontaktpersoner både på hospitalet og i Børnecancerfonden. Supersnøre: En digital udgave af den kendte perlesnor, hvor man kan markere milepæle med billeder, noter og digitale perler. Flere af funktionerne – herunder dagbog, påmindelser og supersnøren – kan deles på tværs af familiens brugere, så alle omkring barnet lettere kan samarbejde og følge med i forløbet. Udviklet med og til familier Det nye Superkraft-univers er skabt med ét klart mål: at gøre hverdagen mere overskuelig og skabe tryghed i et uforudsigeligt forløb. Appen er derfor udviklet i tæt dialog med både familier og sundhedsfaglige, så den afspejler de reelle behov anno 2024/2025. Superkraft er primært målrettet forældre til børn med kræft og unge patienter selv, men også bedsteforældre, søskende og andre pårørende kan have glæde af appen som støtte og informationskilde. Derudover kan sundhedsprofessionelle henvise familier til appen som et supplement til den mundtlige og skriftlige information. "Vores ønske med Superkraft er at give familierne noget, de kan stole på og vende tilbage til –når de har brug for svar og støtte" siger Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden. Du kan allerede nu downloade Superkraft der, hvor du plejer at hente dine apps.

14. oktober 2025

10 år med Cool Camp

Cool Camp har givet deltagerne et frirum, hvor man kan være sig selv midt i en hverdag præget af sygdom og bekymringer. Campen er opbygget efter modellen Terapeutisk Rekreation (TR). Det overordnede mål med TR er at øge barnets selvværd, selvtillid og selvstændighed samt bringe barnet strategier til at håndtere og reducere stress i fremtiden. Cool Camp formår at skabe et trygt fællesskab af ligesindede; et fællesskab, hvor deltagerne forstår hinanden uden at skulle forklare alt. Et fællesskab, hvor man kan mærke, at man hører til.      Foto: Marta Chrobot   På campen handler det ikke om børnenes diagnoser, men om livet omkring dem: at genfinde glæden, styrken og troen på, at man stadig kan. Dermed er der større sandsynlighed for, at den enkelte kommer styrket gennem sygdomsforløbet. “Cool Camp er et fristed, hvor der både er tid til eftertænksomhed, udvikling og bare at være. Her starter en opdagelsesrejse, som opbygger børn og unges selvværd og giver forældrene værktøjer til at passe på sig selv, hinanden og familien som helhed,” fortæller Rasmus Thøger Christensen, læge, daglig leder og medgrundlægger af LIVSKRAFT.     Foto: Jesper Bjarke Andersen    Børnecancerfonden har støttet udviklingen af Cool Camps siden begyndelsen og har siden 2018 også finansieret deres mentorprogrammer. Et initiativ, hvor bl.a. tidligere deltagere samt andre frivillige agerer mentorer og rollemodeller for nye camp deltagere. Du kan tilmelde dig som frivillig her.  “Når en tidligere deltager vender tilbage 10 år efter for at hjælpe andre i samme situation, er det for mig den stærkeste form for feedback, man kan få,” siger Rasmus. “Som tidligere børnekræftpatient ved jeg, hvor meget det betyder at få et frirum, hvor man kan vokse.”     Foto: Santosh Kuppens    Effekten af Cool Camps og mentorprogrammerne mærkes tydeligt. Deltagerne oplever større trivsel, bedre sammenhold i familien og en følelse af at høre til.  Hos Børnecancerfonden er støtten til Cool Camp en naturlig del af vores arbejde. Vi er med til at sikre, at børn og unge med kræft samt deres familier får mulighed for at mødes med andre i samme situation samt får de relevante værktøjer til et bedre liv, hvor sygdommen fylder mindre. Datoerne for de næste camps vil blive offentliggjort i starten af 2026.

29. september 2025

12.928.731 kr. til børn med kræft fra Team Rynkeby

Det er klart at vi ikke havde været det vi er i dag, hvis ikke det var for Team Rynkeby. Deres donationer har gennem årene ført til mange utrolige gennembrud i forskning og bedre tilbud til familierne.Vi ser frem til at fejre Team Rynkebys 25-års jubilæum den kommende sæson, for kun sammen kan vi komme endnu tættere på vores vision: Ingen børn skal dø af kræft, og alle skal overleve til et liv uden senfølger. Læs mere om Team Rynkeby her.

28. september 2025

”Grib bolden” sætter rekord

Skriv dig op allerede nu og få direkte besked, så snart du igen kan få en bold som TAK for din donation i 2026.   

23. september 2025

Over 1000 deltagere ved Børnecancerløbet i Fælledparken

10. august 2025

Nyt forskningsprojekt skal sikre børn med kræft bedre skolegang under kræftbehandling

En vigtig indsats for børnene Hvert år får cirka 200 børn i Danmark konstateret kræft og ca. halvdelen af dem er i skolealderen. Mange børn med kræft oplever et højt skolefravær i behandlingsperioden, hvilket for mange gør det svært at vende tilbage til skolen og vennerne efter endt behandlingsforløb. Lektor og leder af SchoolCare projektet, Hanne Bækgaard Larsen, forklarer vigtigheden i, at børn med kræft vedligeholder deres kontakt til skolen i behandlingsperioden. ”Når børn med kræft mister forbindelsen til deres skole og klassekammerater kan det både have faglige og sociale konsekvenser, der rækker langt ud over behandlingsforløbet. Derfor er det vigtigt, at vi allerede fra starten af sygdomsforløbet arbejder systematisk for at fastholde kontakten til skolen” fortæller lektor og projektansvarlig Hanne Bækgaard Larsen fra Rigshospitalet. Innovativt forskningsprojekt skal mindske skolefravær SchoolCare vil teste nye løsninger for at sikre børn med kræft bedre mulighed for kontinuerlig skolegang under deres behandlingsforløb. Studiet er designet som et randomiseret forsøg med deltagelse af 100 børn i alderen 5-18 år. Deltagerne fordeles i to grupper: Gruppe A: modtager støtte fra en skolenavigator Gruppe B: modtager støtte fra en skolenavigator og deltager desuden i undervisningen via telepresence-robotter  Rekrutteringen begynder i slutningen af 2025, og projektet gennemføres på Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital. Projektets to hovedindsatser: SkolenavigatorAlle børn i projektet får tilknyttet en skolenavigator, som skal sikre tæt koordinering af skoleaktiviteter og styrke samarbejdet mellem hospital, skole og hjem. Målet er at støtte børnene i at bevare kontakten til deres klasse og undervisningen – uanset sygdomsforløb. Telepresence-robotter Halvdelen af børnene vil derudover få mulighed for at deltage i skoleundervisning via telepresence-robotter – en digital løsning, der gør det muligt at være med i klasselokalet, selv når man er hjemme eller indlagt.       SchoolCare bygger videre på forskning om brug af skolerobotter til børn med kræft  SchoolCare er udviklet med afsæt i det tidligere ph.d.-projekt "Tilbage i skole med robotteknologi", som også er støttet af Børnecancerfonden. Ph.d.-projektet havde til formål at undersøge, hvordan telepresence-robotter kan være en social og faglig støtte for børn med kræft i behandlingsperioden. Resultaterne viste, at robotter hjalp til at bygge bro mellem barnet med kræft og deres klasse. Det skabte mulighed for, at barnet kunne vedligeholde sin plads i klassen til trods for fysisk afstand. Læs mere om resultaterne fra projektet her. Resultater fra Tilbage i skole med robotteknologi påpegede dog også, at teknologien kræver en betydelig grad af facilitering og støtte fra lærere og forældre for at fungere optimalt. Ifølge Kasper Dausel, der er ph.d.-studerende i SchoolCare projektet, har disse erfaringer været afgørende i udviklingen af SchoolCare. Der er nu lagt vægt på at forbedre støtten og vejledningen til skolerne samt styrke kommunikationen mellem hospital, skole og hjem for at sikre en vellykket implementering af robotteknologien. ”At kunne stå på skulderen af tidligere forskning er centralt for at kunne se længere. Vi ved nu meget mere om, hvilke ting vi skal være opmærksomme på, når vi skal introducere denne teknologi i klasseværelset.” fortæller ph.d.-studerende fra Rigshospitalet Kasper Dausel. SchoolCare har tre konkrete mål: At skabe et sammenhængende skoleforløb for børn med kræft. At støtte og øge børn med kræfts skolegang samt deres sociale og faglige tilknytning til klassen. At styrke kommunikationen og samarbejdet mellem skole, familie og hospital.     14-årige Viktor fik hjælp til at opretholde kontakt til klassen gennem en skolerobot  14-årige Viktor var 1 ud af i alt 50 børn med kræft der deltog i projektet Tilbage i skole med projektteknologi. Han fortæller hvordan skoledeltagelse gennem robotter kan hjælpe til, at man ikke føler sig ensom og hvordan robotter vil kunne hjælpe flere børn i fremtiden. ”Robotprojektet "Tilbage i skole med robotteknologi" betød, at jeg ikke blev lige så ensom inde på Rigshospitalet. Det hjalp mig meget. Jeg skulle ikke have ekstra undervisning, da jeg kom tilbage i klassen, og det er jeg glad for. Jeg var lidt fagligt og socialt bagud. Men jeg kom meget godt efter det. Det her [skolegang via. telepresence robotter] vil kunne hjælpe mange flere børn, for man har det lidt svært, når man er indlagt på hospitalet,” siger Viktor Lund-Vogensen.         Projektansvarlig, Hanne Bækgaard Larsen fortæller, hvordan børnenes og forældrenes perspektiver har været vigtige i udviklingen af SchoolCare projektet: ”I projektet Tilbage i skole med robotteknologi fik vi mange vigtige indsigter fra børn med kræft og deres forældre om, hvordan vi kan styrke og forbedre brugen af telepresence-robotter som et redskab til at fastholde skolekontakten under sygdom. Flere forældre pegede på, at teknologien kan være ressourcekrævende, især i en i forvejen belastet tid. De erfaringer har vi taget med os i udviklingen af SchoolCare, hvor vi har haft fokus på at flytte ansvaret for teknologiens succes væk fra forældrene og over på de fagprofessionelle omkring barnet” fortæller lektor og projektansvarlig Hanne Bækgaard Larsen. Viktors mor, Mette Byskov Lund-Vogensen, er glad for, at der er kommet øget fokus på skoledeltagelse og social trivsel for børn med kræft: ”Da Viktor blev syg, blev hans liv og hverdag pludselig meget styret af læger og forældre. Men robotten var kun hans – det var kun ham, der måtte bruge den. Den gav ham mulighed for at have et privat rum sammen med sine klassekammerater og deltage i undervisningen. Frikvartererne og tiden om morgenen, inden skoleklokken ringede ind, var særligt vigtige for Viktor. Det var her, snakken med vennerne opstod naturligt og i den skoleramme, hvor den hører hjemme. Jeg tror, det var afgørende for, at Viktor ikke følte sig hægtet af de sociale fællesskaber, da han efter næsten et år vendte fysisk tilbage til skolen” fortæller Mette. Forskningsgruppen fra Rigshospitalet håber, at projektet kan få stor betydning for børn med kræfts læring og skoledeltagelse i fremtiden. ”Jeg håber især, at resultaterne vil vise, hvordan en styrket indsats i koordinering og brugen af telepresence-robotter kan støtte børn med kræft i deres skoleforløb og styrke deres sociale tilknytning til klasseværelset og skolens fællesskab." fortæller Fritz Troensegaard ph.d.-studerende fra Rigshospitalet. Billede af (fra venstre) Ph.d. -studerende Kasper Drusel, Lektor og forskningsleder Hanne Bækgaard Larsen (hovedvejleder), Ph.d.-studerende Fritz Troensegaard, Ph.d. og projektleder i Børnecancerfonden Mette Weibel Willard (medvejleder).   Børnecancerfonden: Vigtigt med fokus på skoledeltagelse Børnecancerfondens direktør, Marianne Benzon Nielsen, understreger vigtigheden af støtte børn med kræfts skoledeltagelse: "Vi ved, hvor vigtigt det er for børn med kræft at holde fast i en normal hverdag og deres sociale relationer. Skolen spiller en central rolle her, og derfor har vi valgt at støtte "SchoolCare", som er med til at sikre, at flere børn forhåbentlig kan få en bedre skoleoplevelse," fortæller direktør i Børnecancerfonden Marianne Benzon Nielsen.

12. juli 2025

Team Rynkeby er ankommet til Paris

Rytterne er helt almindelige mennesker, der er drevet af ønsket om at cykle, komme i bedre form, få nye venskaber og samtidig gøre en mærkbar forskel for børn med kritiske sygdomme. Børnecancerfondens direktør, Marianne Benzon, og vicedirektør Nicolai Eisenreich stod klar i målområdet for at tage imod rytterne og sige tak for den enorme indsats, som betyder alt for de børn og familier, vi kæmper for. For Team Rynkeby Vestjylland blev ankomsten ekstra rørende. Her stod deres “maskot” Esther, som har leukæmi, klar sammen med sin familie for at overraske holdet og heppe dem de sidste meter i mål. Esther har været et stort symbol på holdets motivation og sammenhold hele vejen fra Danmark til Paris. Jubilæumstur i 2026 Er du klar til at tage turen til Paris på cykel sammen med hundredvis af andre? Næste år kan Team Rynkeby fejre 25 års jubilæum, og det bliver en helt særlig tur fyldt med fællesskab, stærke historier og minder for livet. Som rytter bliver du en del af et unikt hold, hvor du får nye venskaber, masser af træning, gode grin og ikke mindst følelsen af at gøre en forskel, der kan mærkes. Ansøgningsfristen for at komme med på jubilæumsturen er den 31. august. Tør du gribe chancen? Tilmeld dig her  

20. juni 2025

En dag på deres præmisser: Fodboldskole for børn med kræft og deres søskende

“Det er på deres præmisser,” fortæller Christina, som er mor til Albert der har kræft. “De kan deltage i det omfang, de har energi til – og har også mulighed for at trække sig. Det er helt fantastisk.” siger hun. En fælles oplevelse Når sygdom rammer, bliver mange familier splittet i hverdagen. Nogen skal på hospitalet. Andre skal i skole. Nogen har overskud. Andre er trætte helt ind i knoglerne. Men fodboldskolen giver mulighed for noget helt særligt: at være sammen. ”Det betyder virkelig meget, at søskende også er med. Det bliver til en dag hvor vi er sammen med boldglæde og bevægelse som det fælles tredje, og hvor alle kan være med,” fortæller Christina. “Storebrødrene synes, det er fedt bare at komme og spille lidt bold. Og Albert elsker at være med, også selvom han ikke kan løbe lige så stærkt.” tilføjer hun.   Tryghed for både børn og voksne Familien har været i behandling længe. Albert har stadig en sonde, og energien er lav. Hjernetåge, kvalme og træthed præger hverdagen. Derfor er det en stor lettelse, når andre tager over for en stund. ”Det er rart, at Børnecancerfonden arrangerer en fodboldskole for kræftramte børn og unge, hvor tidsrummet er som det er, for oftest rækker børnenes energi ikke til mere. Men her er det muligt for børnene at kunne deltage på lige fod med jævnaldrende. Ligeledes er det også en mulighed for os forældre at være sammen med andre familier, der står i det samme. Man føler sig ikke alene.” forklarer Christina Det var svært i starten Alberts storebror er en af dem, der har taget meget ind undervejs i forløbet. Han fortæller ærligt om, hvordan det var, at skulle vænne sig til, at ens lillebror pludselig blev alvorligt syg. “Det var svært i starten, men man vender sig til det. Det er blevet lidt mere normalt,” siger han. Han har fortalt om Alberts sygdom til både sine venner og sin klasselærer, og oplever stor støtte fra sine klassekammerater. “De spørger tit, om jeg er ok, og hvordan det går med Albert.” fortæller storebror. Når perler bliver til fortællinger Alberts storebror har lært at sætte ord på det, som mange har svært ved at forstå. Han fortæller, hvordan han har delt sin lillebrors kræftforløb med sine klassekammerater, og hvordan SuperSnøren med perler er blevet et samtaleemne i skolegården. “Mine venner spørger tit ind til perlerne, og hvad de betyder. Det er rart, at jeg kan fortælle dem om det.” siger han. Et pusterum midt i det svære Selvom familien snart er ved vejs ende med behandlingen, fylder sygdommen stadig. “Bare fordi det er ‘slutningen’, betyder det ikke, at det hele er overstået. Der er fortsat opfølgning med blodprøver, og en masse bivirkninger som fylder i hverdagen såsom træthed, kvalme, knoglesmerter mm. Det er et projekt.” Men netop derfor betyder en dag med bold, grin og fællesskab ekstra meget. “Det er en overlevelsesstrategi – at finde noget normalt i det unormale. Og her skaber fodboldskolen et pusterum fra sygdommen.” fortæller Christina.   Et stærkt samarbejde For tredje år i træk går DGI Fodbold og Børnecancerfondens sammen om at skabe en god og sjov dag for familierne, de kan få et afbræk fra hverdagen og komme ud og få nogle gode oplevelser. DGI skaber rammerne for en dag, hvor det ikke handler om at vinde – men om at være med.  Et stort tak til DGI samt alle trænere og de mange frivillige, som var med til at skabe en dag med plads, fællesskab og bevægelse – på børnenes præmisser. Tak til Lyngby Boldklub og ASA Fodbold for at stille trænere til rådighed og lægge baner til eventet. Dagens frokost var sponsoreret af Den Blå Café (HB Catering).

19. juni 2025

Stærk opbakning til Børnecancerfonden i 2024 hjalp børn med kræft

Børnecancerfonden har netop offentliggjort årsrapporten for 2024. Takket være en stærk indsats fra privatpersoner, virksomheder, samarbejdspartnere, ambassadører, fonde og events kunne fonden uddele hele 81 millioner kroner til forskning og støtte.   2024 blev året, hvor tusindvis af danskere donerede flaskepanten, bagte kager, løb for sagen eller trak i fodboldtrøjen til #FodboldtrøjeFredag. Samtidig bakkede virksomheder, fonde og loyale partnere som Flying Tiger Copenhagen, Team Rynkeby og Sportscar Event endnu en gang op om børn med kræft og deres familier. Børnecancerfondens samlede indtægter steg til 81,4 millioner kroner – en stigning fra 72 millioner i 2023.   “Tak til alle, der bakkede op. Den fælles indsats betyder, at vi har kunnet hjælpe flere børn med kræft – tidligere og bedre – og støtte dem, der står midt i det sværeste. Det er et resultat af, at vi står sammen,” siger Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden. Lilje, Emil, Julie og mange andre børn fik hjælp  Bag tallene i årsrapporten gemmer sig vigtige fremskridt og konkret hjælp til børn og familier:  Lilje på 5 år deltog i forskningsprojektet RePlay med leg og træning, der gav hende mere energi og styrke til at kæmpe mod sin hjernetumor.  Emil på 11 år fik støtte gennem søskendeprojektet SUPREME. Det gjorde ham gladere og gav ham overskud til for eksempel at gå i skole.  En ny screeningsmetode på Rigshospitalet betød, at 15-årige Julie fik opdaget hjernekræft – før hun overhovedet fik symptomer.   ”Liljes, Emils og Julies historier viser, hvordan vi sammen gør en meget konkret forskel,” lyder det fra Marianne Benzon Nielsen.    Stærk indsats – stærk fremtid  I alt fik 95 forskningsprojekter og familiestøtteinitiativer støtte i 2024 – mod 69 året før. Blandt de nye og fortsatte indsatser er projektet SPARK, der arbejder med førskolebørns trivsel under og efter kræftbehandling, og RESIST, der undersøger, hvordan børns immunforsvar bedre kan bekæmpe kræftceller. “Vi ser direkte effekt af forskningen. Det er ikke kun ny viden – det er ny praksis, nye muligheder, nye overlevelser. Og det skyldes den støtte, vi får,” siger Marianne Benzon Nielsen. I Danmark diagnosticeres hvert år omkring 200 børn i alderen 0–18 år med kræft. Kræft er den medicinske sygdom, som flest børn over 1 år dør af i Danmark. Selvom rekordresultatet giver håb og fremskridt, er der fortsat brug for støtte. “Vi kunne have støttet endnu flere solide projekter i 2024, end vi havde midler til. Behovet er stort – og børnene har ikke tid til at vente. Derfor fortsætter vi arbejdet i 2025 med fuld styrke,” siger Marianne Benzon Nielsen.    Fakta om året 2024:  Indsamlede midler i 2024: 81,4 mio. kr. (2023: 72 mio. kr.)  Uddelinger i 2024: 81 mio. kr. (2023: 53,8 mio. kr.)  Antal støttede projekter: 95 (2023: 69)  Fokusområder: Forskning, støtte til familier og oplysning. Centrale samarbejdspartnere: Team Rynkeby, Viaplay, Danske Spil, FundRacers, Flying Tiger Copenhagen, Sportscar Event m.fl.