“Det er på deres præmisser,” fortæller Christina, som er mor til Albert der har kræft. “De kan deltage i det omfang, de har energi til – og har også mulighed for at trække sig. Det er helt fantastisk.” siger hun.
En fælles oplevelse
Når sygdom rammer, bliver mange familier splittet i hverdagen. Nogen skal på hospitalet. Andre skal i skole. Nogen har overskud. Andre er trætte helt ind i knoglerne. Men fodboldskolen giver mulighed for noget helt særligt: at være sammen. ”Det betyder virkelig meget, at søskende også er med. Det bliver til en dag hvor vi er sammen med boldglæde og bevægelse som det fælles tredje, og hvor alle kan være med,” fortæller Christina. “Storebrødrene synes, det er fedt bare at komme og spille lidt bold. Og Albert elsker at være med, også selvom han ikke kan løbe lige så stærkt.” tilføjer hun.
Tryghed for både børn og voksne
Familien har været i behandling længe. Albert har stadig en sonde, og energien er lav. Hjernetåge, kvalme og træthed præger hverdagen. Derfor er det en stor lettelse, når andre tager over for en stund. ”Det er rart, at Børnecancerfonden arrangerer en fodboldskole for kræftramte børn og unge, hvor tidsrummet er som det er, for oftest rækker børnenes energi ikke til mere. Men her er det muligt for børnene at kunne deltage på lige fod med jævnaldrende. Ligeledes er det også en mulighed for os forældre at være sammen med andre familier, der står i det samme. Man føler sig ikke alene.” forklarer Christina
Det var svært i starten
Alberts storebror er en af dem, der har taget meget ind undervejs i forløbet. Han fortæller ærligt om, hvordan det var, at skulle vænne sig til, at ens lillebror pludselig blev alvorligt syg. “Det var svært i starten, men man vender sig til det. Det er blevet lidt mere normalt,” siger han. Han har fortalt om Alberts sygdom til både sine venner og sin klasselærer, og oplever stor støtte fra sine klassekammerater. “De spørger tit, om jeg er ok, og hvordan det går med Albert.” fortæller storebror.
Når perler bliver til fortællinger
Alberts storebror har lært at sætte ord på det, som mange har svært ved at forstå. Han fortæller, hvordan han har delt sin lillebrors kræftforløb med sine klassekammerater, og hvordan SuperSnøren med perler er blevet et samtaleemne i skolegården. “Mine venner spørger tit ind til perlerne, og hvad de betyder. Det er rart, at jeg kan fortælle dem om det.” siger han.
Et pusterum midt i det svære
Selvom familien snart er ved vejs ende med behandlingen, fylder sygdommen stadig. “Bare fordi det er ‘slutningen’, betyder det ikke, at det hele er overstået. Der er fortsat opfølgning med blodprøver, og en masse bivirkninger som fylder i hverdagen såsom træthed, kvalme, knoglesmerter mm. Det er et projekt.” Men netop derfor betyder en dag med bold, grin og fællesskab ekstra meget. “Det er en overlevelsesstrategi – at finde noget normalt i det unormale. Og her skaber fodboldskolen et pusterum fra sygdommen.” fortæller Christina.
Et stærkt samarbejde
For tredje år i træk går DGI Fodbold og Børnecancerfondens sammen om at skabe en god og sjov dag for familierne, de kan få et afbræk fra hverdagen og komme ud og få nogle gode oplevelser. DGI skaber rammerne for en dag, hvor det ikke handler om at vinde – men om at være med.
Et stort tak til DGI samt alle trænere og de mange frivillige, som var med til at skabe en dag med plads, fællesskab og bevægelse – på børnenes præmisser. Tak til Lyngby Boldklub og ASA Fodbold for at stille trænere til rådighed og lægge baner til eventet. Dagens frokost var sponsoreret af Den Blå Café (HB Catering).