Nyheder

|

01. juni 2023

2 fodboldskoler sætter glæden i spil for 50 kræftsyge børn og søskende

Fodboldskoler 2023 4 710X432

De to fodboldskoler i Aarhus og Kongens Lyngby er for børn, der har eller har haft kræft, og deres søskende. I Aarhus kigger Stig Tøfting forbi.

I et langt sygdomsforløb er det vigtigt med positive oplevelser.

Derfor har DGI og Børnecancerfonden arrangeret to fodboldskoler for børn med kræft og deres søskende. De 50 børn skal på fodboldskolerne have fokus på glæden ved at drible, jonglere og grine med fodbolden som omdrejningspunkt. Ud af de 50 børn er der 21 kræftsyge børn og 29 søskende.

Lørdag d. 3. juni triller bolden i Kongens Lyngby hos Lundtofte Boldklub, og præcis en uge senere er det ASA Fodbold i det centrale Aarhus, der kridter banerne op til fællesskab, leg og glæde. Den tidligere landsholdsspiller Stig Tøfting pudser støvlerne og dribler med på fodboldskolen i Aarhus.

Vil give børnene en oplevelse for livet

Direktør i Børnecancerfonden, Marianne Benzon: 

”Børn med kræft og deres søskende fortjener en oplevelse for livet. Når et barn bliver syg med kræft, bliver barnet på mange måder trukket ud af fællesskabet. Derfor er det altafgørende, at kræftsyge børn får positive oplevelser og oplever, hvordan at være en del af et fællesskab kan give fornyet livsglæde. Vi håber, at børnene på fodboldskolen får en oplevelse for livet, som kan holde humøret oppe i svære tider,”

Børnecancerfonden samarbejder i forvejen med DGI Fodbold om alle fodboldskoler. Fondens logo blev trykt på alle t-shirts på DGI’s fodboldskoler i 2022, og det samme sker i år. Derfor vil børnene i Aarhus og Kongens Lyngby drible rundt med Børnecancerfonden på maven.

Alle skal have muligheden for at opleve fodboldglæden

Formand for DGI Fodbold, Lars Møller:

”Vi ønsker, at alle børn skal have mulighed for at opleve glæden ved at deltage på vores fodboldskoler. Derfor er det fantastisk, at vi sammen med 50 kræftsyge børn og søskende sætter glæden i spil sammen med ASA i Aarhus og Lundtofte Boldklub i Nordsjælland. Det er en svær situation at stå i for familierne, og de har brug for positive oplevelser som disse. Det er vi glade for at kunne give dem,”

Børnene og deres familier deltager gratis på fodboldskolerne. Begge dage er kl. 10-14.

Praktisk info

Den første fodboldskole afholdes lørdag d. 3. juni i Kongens Lyngby hos Lundtofte Boldklub, Ravnholmvej 11, 2800 Kgs. Lyngby.

Den anden fodboldskole afholdes lørdag d. 10. juni i Aarhus hos ASA Fodbold, F. Vestergaards Gade 3, 8000 Aarhus C.

Om Børnecancerfonden

500-600 børn er hvert år i behandling for børnekræft. Det er børn, som rives ud af deres faste hverdag med venner og sport, og den erstattes nu med kemoterapi og isolation på hospitalet. Børnecancerfonden arbejder for at forbedre diagnosticering, behandling af børnekræft og mindske senfølger, så børnelivet efter kræft bliver på niveau med deres raske jævnaldrende. Det kan fonden kun gøre med bidrag udefra, da Børnecancerfonden er en selvstændig fond. Fonden støtter også familier med kræftsyge børn, det kan være i form af psykologhjælp, legater, en tur i et feriehus eller oplevelser, netop som DGI’s fodboldskole kan give alle børn.

Kontaktoplysninger

Børnecancerfonden: Pressetelefon, 4018 4802

DGI: Eric Engsig, kommunikationskonsulent for DGI Østjylland, 6119 2278

Fotograf Palle Peter Skov

Læs flere nyheder

Navigationspil

15. november 2024

Nyt forskningsprojekt vil sikre trivslen for søskende til kræftsyge børn

Når et barn i familien rammes af kræft, bliver søskende ofte overset, da forældrenes fokus rettes mod det syge barn. Dette kan resultere i reaktioner som mavepine, koncentrationsbesvær i skolen og en følelse af ensomhed i familien og blandt vennerne.

04. oktober 2024

Årets #Gribbolden er i mål og har indsamlet 1.773.764 mio. kr. til børn med kræft

Viaplay, Select, GLS og 3F har igen i år doneret boldene og leveringen.

30. september 2024

Børnecancerfonden modtager 12,6 mio. kr. fra Team Rynkeby

Lørdag den 28. september 2024 blev det afsløret, at velgørenhedscykelholdet, Team Rynkeby, i sæsonen 2023/2024 har indsamlet 12.699.350 kr. til Børnecancerfonden. Donationsoverrækkelsen fandt sted i Ringe på Fyn i forbindelse med det årlige Børnecykeltour-arrangement omkring Ringe Sø, hvor hele byen var klædt i de gule Team Rynkeby-farver.  

26. september 2024

Første danske forskningsprojekt med struktureret aktiv leg hos børn med kræft viser lovende resultater - og fik 6-årige Lilje ud af sengen

Lilje var en pige med fart på, da hun som knap 3-årig fik konstateret en hjernetumor. Den ellers normalt så aktive og glade pige blev pludselig det modsatte, og kort tid efter stod familien med en kræftdiagnose. En hjernetumor slog Lilje ud af kurs. Hun lå meget i sengen, og familien oplevede, som mange andre familier med et kræftramt barn, at deres pige hurtigt fik musklerne svækket og kræfterne forsvandt.  “Når man ligger bundet til sin seng, er der ikke meget energi at gøre godt med,” lyder det fra Liljes mor, Anja Bech Larsen.  

20. september 2024

Børnecancerfondens ambassadør Pernille Teisbæk rejser 800.000 kr. til børn med kræft

Under de smukke rammer på hotel D’Angleterre i København afholdt Børnecancerfondens ambassadør, Pernille Teisbæk, torsdag den 12. september 2024 en velgørenhedsmiddag for at indsamle midler til forskning og støtte til børn med kræft. Det sker som led i at september måned er International Børnekræftmåned. 

27. august 2024

Indsamling til fordel for Børnecancerfonden ruller for sjette år i træk – støt med 250 kr. og få en bold som tak

Denne sæson i 3F Superligaen er endnu en gang startet med indsamlingen, #Gribbolden, til fordel for Børnecancerfonden. Ved at donere minimum 250 kr. støtter man Børnecancerfonden og modtager en fodbold som tak. Stærke partnere som Viaplay Group, SELECT, GLS og 3F står bag initiativet, der støtter børn med kræft og deres familier samt skaber opmærksomhed om børnekræft.

22. august 2024

Gennembrud: Ung teenager diagnosticeret med tidlig hjernekræft via ny screeningsmetode

Pigen har fået konstateret hjernekræft på Rigshospitalets Klinik for Børnekræftscreening. Klinikken er etableret gennem forskningsprojektet STAGING og undersøger genetiske årsager til kræft i barndommen hos børn i hele landet. 

16. august 2024

Wheat X Pernille Teisbæk for Børnecancerfonden

Stylist Pernille Teisbæk og Wheat har lavet en limited edition kollektion af børnetøj under navnet 'I Will Do Big Things' til fordel for Børnecancerfonden. Om samarbejdet fortæller Pernille Teisbæk;

09. juli 2024

Team Rynkeby er ankommet til Paris

Team Rynkeby er Børnecancerfondens største bidragsyder. Hvis du vil cykle med til næste år, er det muligt at ansøge allerede nu.